Nu kan Apple Watch tjekke efter forhøjet blodtryk – virker også i Danmark

KORT NYT: Apple har fået godkendt deres blodtryksmåling via Apple Watch i flere lande, heriblandt Danmark.

Apple Watch Ultra 3 (Foto: Apple)
Hvis du har et nyere Apple Watch, så kan du måle efter forhøjet blodtryk i den nye opdatering – men den måler ikke et klassisk blodtryk (Foto: Apple)

Under sidste uges Apple-event præsenterede Apple flere nye Apple Watch-modeller.

Sammen med disse nyheder kom også introduktionen af en ny form for blodtryksmåling, der kan tjekke efter forhøjet blodtryk.

Ved selve eventet blev det oplyst, at Apple manglede de sidste godkendelser, men forventede at være klar senere på måneden. Nu er disse faldet på plads, og funktionen er klar i flere lande, heriblandt Danmark.

Selve målingen er ikke helt som en traditionel blodtryksmåler, og den kan dermed ikke måle et præcist diastolisk og systolisk tryk, som vi ellers normalt kender det.

Til gengæld kan uret måle et forhøjet blodtryk over tid ved hjælp af de optiske sensorer, der sidder under uret, hvor blodkarrenes respons kan analyseres. Sammen med dette bruges algoritmer, der så kan spotte et forhøjet blodtryk over tid.

Funktionen virker heller ikke hos alle. Ifølge Apples eget supportdokument skal man være mindst 22 år, ikke-gravid og heller ikke være diagnosticeret med forhøjet blodtryk i forvejen – sandsynligvis fordi disse grupper ikke kan give troværdige resultater.

Som nævnt i starten af artiklen er denne funktion altså nu tilgængelig. Ifølge Macrumors virker den i watchOS 26 og på Apple Watch Series 9 eller nyere, samt Apple Watch Ultra 2 eller nyere.

LÆS MERE: Her er de nye Apple Watch-modeller

Du kan faktisk få et smartwatch, der kan måle rigtigt blodtryk. Læs vores test af Huawei Watch D2.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

For god ordens skyld, så vil funktionen aldrig erstatte en rigtig måling af blodtrykket. Hvis man allerede har en mistanke om forhøjet blodtryk, vil det være bedst at få det undersøgt med det samme.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram