Uro om bilafgifter: Stiger din ønske-elbil i pris?
Politikernes fortsatte diskussion om bilafgifterne skaber usikkerhed blandt forbrugerne. Flere elbiler står foran en prisstigning.

Står Tesla Model Y eller VW ID.4 på ønskelisten, så skal du tænke dig grundigt om. Og du skal ikke tænke for længe.
De to elbiler er nemlig blandt de modeller, der bliver dyrere fra nytår.
Her rammes flere populære elbilmodeller af markant højere bilafgifter. Men intet er sikkert fordi den politiske kurs zigzagger og skaber forvirring.
De højere afgifter er en del af aftalen om bilafgifter fra 2020, som betyder, at registreringsafgiften på elbiler langsomt indfases frem mod 2030.
Men om elbilerne reelt kommer til at stige i afgift – og dermed i pris -, ligner dog mere og mere et åbent spørgsmål, skriver interesse- og forbrugerorganisation FDM i en pressemeddelelse.
Hos FDM mener man, at afgiftssystemet skal laves om, og der peges på en løsning, hvor man betaler en løbende afgift ud fra bilernes tekniske og miljømæssige egenskaber.
– “Vi mener, at tiden er løbet fra en værdibaseret registreringsafgift, hvor man betaler afgift efter bilens pris,” udtaler politisk chef i FDM Torben Lund Kudsk i pressemeddelelsen.
Han tilføjer, at det er afgørende for FDM, at det samlet set ikke må blive dyrere at være bilejer, og at de eksisterende bilejere ikke kommer til at betale for en afgiftsomlægning.
Annonce (artiklen forsætter herunder)
Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)
Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.
Ingen konkret politisk aftale
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har meldt ud, at SVM-regeringen vil undgå kommende stigninger i registreringsafgiften efter nytår. Men der er endnu ikke fremlagt en konkret politisk aftale.
Og det ser brancheorganisationen Mobility Denmark som et stort problem.
Med leveringstider på flere måneder på nogle bilmodeller, står forhandlere og forbrugere derfor i en vanskelig situation, hvor det er uklart, hvilken afgift – og dermed hvilken pris – der reelt kommer til at gælde, når bilerne leveres i 2026.
– “Det er helt afgørende, at vi hurtigt får klare politiske rammer for registreringsafgiften. Når afgiftssatsen ikke kendes, bliver det vanskeligt at fastsætte præcise priser, og den uvished er en udfordring både for forbrugere og forhandlere,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.
Usikkerheden bliver ikke mindre, når flere partier er fortalere for, at registreringsafgiften på elbiler enten fastfryses på det nuværende niveau eller helt afskaffes og i stedet flyttes over på enten den løbende ejerafgift eller i form af en kørselsafgift eller som en kombination af de to.
Og at der samtidig svirrer rygter om en større afgiftsomlægning. Det er uholdbart, mener FDM, som ligesom Mobility Denmark derfor efterlyser en afklaring.
Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.
Her strammes afgiftsskruen
Konkret strammes afgiftsskruen, så elbiler, der koster mere end 362.750 kroner, vil stige i registreringsafgift. I år er grænsen for, hvornår elbiler betaler registreringsafgift, på 419.000 kroner.
Det vil betyde, at flere populære bilmodeller som VW ID.4 og Tesla Model Y kommer til at stige i afgift i 2026.
Den populære VW ID.4 i Style+ vil stige knapt 12.500 kroner, mens Tesla Model Y i Long Range-udgave stiger knap 27.000 kroner, viser beregninger, som FDM har lavet.
– “Det giver god mening løbende at give vores afgiftssystem et tjek. Vi mener dog, at der er brug for en grundlæggende reform, og det kræver et grundigt forarbejde. FDM mener dog, at både bilmarkedet og ikke mindst forbrugerne snarest har brug for en afklaring om, hvorvidt afgifterne stiger fra nytår eller ej,” udtaler Torben Lund Kudsk.
Flere modeller der stiger i pris
FDM har også lavet en række beregninger på modeller udover de to ovennævnte.
Blandt andet har FDM regnet sig frem til, at Kia EV9 SR og VW ID.7 Tourer vil stige med 44.325 kroner i 2026.
BMW i4 M60 og Hongqi EHS7 vil stige med 62.325 kroner, mens Porsche Taycan 4 og Volvo EX90 vil stige med 110.325 kroner.
De billige er blevet flere
Trods udsigten til højere afgifter på de dyrere elbiler fra nytår, er der dog ikke grund til at frygte for, at elbilsalget går i stå, mener FDM.
Det skyldes, at priserne på elbiler er faldet betydeligt de senere år, og at udbuddet af billigere elbiler er steget markant.
Mere til historien
MG Motors har med et opsigtsvækkende leasingtilbud meldt krig på markedet for leasing af elbiler. Læs mere om det her
NY UDVIKLING: Mens initiativgruppen nu dokumenterer klare fejlmønstre på Audi e-tron, har FDM netop opdateret listen over de alvorlige tekniske svigt. Samtidig lander en ny Audi-direktør midt i krisen. Se de seneste opdateringer her.
(mere…)Hyundai udvider nu deres elektriske offensiv med en kraftfuld nyhed. Elbilen kommer i 2026.
(mere…)Den kinesiske bilgigant stormer frem i både Europa og Danmark. Se de nye tal bag succesen og find ud af, hvilke modeller danskerne køber flest af.
(mere…)Skoda Elroq har netop sat en historisk rekord i Danmark. Den elektriske SUV er nu landets mest solgte bil efter 10.000 leveringer på rekordtid.
(mere…)GUIDE: Antallet af elbiler er eksploderet med 50 procent siden sidste år. Det lægger et massivt pres på lynladerne over julen. Her er tips til at styre udenom ladekøen, mens trafikken peaker.

Skal du tværs over landet i julen 2025? Så er du en del af en historisk stor flok af elbilister. Med over 500.000 elbiler på de danske veje er presset på infrastrukturen større end nogensinde før.
Selvom ladeinfrastrukturen er udbygget markant, viser data fra både Vejdirektoratet og ladeoperatøren Clever, at der opstår en kritisk flaskehals midt på dagen.
”Det sorte hul” mellem kl. 11 og 15
Ifølge Vejdirektoratets juletrafik-prognose er der i dag (lillejuleaften) særlig risiko for tæt trafik og kødannelser mellem kl. 11.00 og 14.00, især i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.
Dette tidsrum falder næsten præcis sammen med ladeoperatørernes "sorte hul".
Clever melder nemlig om spidsbelastning på lynladerne mellem kl. 11.00 og 15.00, hvor aktiviteten forventes at ligge op mod 30 procent over normalen.
LÆS MERE: Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres de mange fejl
4 gode råd til elbilister i juletrafikken: Sådan undgår du ladekøen
- Søg væk fra motorvejen: Undgå de mest populære "hotspots" som Køge, Ringsted, Odense og Fredericia. Find i stedet lynladere ved supermarkeder eller byggemarkeder lidt væk fra de store knudepunkter.
- Husk at opvarme batteriet: En kold elbil lader langsomt. Hvis du ikke forvarmer batteriet, kan ladetiden fordobles i vinterkulden. Indtast ladestanderen i bilens navigation. Så forvarmer mange biler automatisk batteriet, så det er klar til at modtage strøm lynhurtigt, når du ankommer.
- Stop ved 80 procent: De sidste 20 procent (fra 80 til 100%) tager ofte lige så lang tid at lade som de første 80 procent. Kør videre, når du har nok strøm til at nå frem. Det får afviklet køen hurtigere.
- Udnyt ydertimerne: Kan du køre før kl. 10 eller efter kl. 17? Så er der markant bedre plads, selv på de store rejsedage.
Selvom antallet af elbiler er steget eksplosivt, er ladeinfrastrukturen fulgt ret godt med. Clever har alene det seneste år øget antallet af lynladere med 31 procent for at imødekomme det stigende behov.
LÆS MERE: Ny Clever-funktion: Nu kan du oplade elbilen ved internetnedbrud
Hold øje med 2. juledag
Når julemiddagen er overstået, vender trafikken.
Vejdirektoratet forventer fornyet pres den 26. december, når folk søger retur mod Sjælland.
Igen er det tidsrummet mellem kl. 11.00 og 14.00, du skal forsøge at styre udenom, hvis du vil have lynhurtig adgang til strømmen.
Du kan altid følge den aktuelle trafiksituation og se eventuelle hændelser på Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.
Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 19. december 2025. Teksten er den 23. december 2025 aktualiseret.
Mere til historien
Elafgiften styrtdykker efter nytår, hvilket burde være en glæde for dig med elbil. Men tjek lige din elregning en ekstra gang – flere selskaber skruer nemlig prisen op, netop som afgiften ryger ned.

