Apples driftdirektør går på pension

Apple har annonceret, at deres driftdirektør (COO) overdrager sin rolle og senere på året går på pension.

Jeff Williams hos Apple (Foto: Apple)
Jeff Williams går på pension senere på året. (Foto: Apple)

Hvis du tidligere har set et af Apples præsentationsevents i forbindelse med annonceringen af nye produkter, så har du sikkert også set Jeff Williams.

Jeff Williams har nemlig været Chief Operating Officer hos Apple siden 2015 og blandt andet haft ansvar for Apples samlede globale drift, kundeservice og support.

Samtidig har han stået i spidsen for udviklingen af Apple Watch og flere sundhedsinitiativer, hvor han også overtog ledelsen af Apples designteam i 2023.

I en pressemeddelelse har Apple meddelt, at Jeff Williams stopper som driftdirektør (COO). Han forbliver hos Apple, indtil han går fuldt ud på pension i slutningen af året.

Indtil da vil han rapportere til Tim Cook (Apples CEO) og stadig have ansvaret for Apples designteam samt ingeniørarbejdet bag Apple Watch.

Apples næste driftdirektør bliver derfor Sabih Khan, som er den næste i det, Apple kalder for den planlagte arvefølge.

Sabih Khan har været i Apple i 30 år og blev en del af ledergruppen med titlen Senior Vice President for Operations i 2019.

I de seneste seks år har han haft ansvaret for Apples globale forsyningskæde og blandt andet sikret produktkvalitet, planlægning, indkøb, produktion og logistik.

PRØVEKØRT: Sådan opleves iPhone efter iOS 26-opdateringen

Hvad så nu?

Meddelelsen om Jeff Williams kom lidt som en overraskelse, især fordi han var et rigtig godt bud på Tim Cooks efterfølger den dag, Tim Cook selv stopper.

Det er ingen hemmelighed, at Apple allerede har planer for fremtiden, men at Jeff Williams nu vælger at gå på pension, trækker ham ud af ligningen for, hvem den næste CEO bliver, når tiden er inde.

LÆS MERE: Apple Watch vil advare hvis batteriet bruges for hurtigt

Mere til historien

Jeff Williams kom til Apple i 1998, kort tid efter at Steve Jobs vendte tilbage til Apple og rettede op på en nedadgående kurs.

Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Få hurtigere Wi-Fi på din Mac og iPad med ny opdatering

En overset nyhed i iPadOS 26.2 og macOS 26.2 gør dit internet hurtigere på en lang række populære Apple-modeller. Vi forklarer her, hvad det betyder for dig.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram