Trump’s kommende mobil rejser mange spørgsmål

Med Donald Trumps kommende mobil og teleselskab er der mange spørgsmål og knapt så mange svar.

Trump Organization klar med Trump Mobil T1 (Foto: Trump Organization / Trump Mobile)
Trump har for nylig lanceret en Trump Mobile T1, der giver anledning til tvivl omkring oprindelsen. (Foto: Trump Organization / Trump Mobile)

Det kom nok som lidt af en overraskelse for mange, da Donald Trump annoncerede en kommende telefon og et teleselskab.

Præsidenten har nemlig annonceret en Trump T1-mobil sammen med et teleselskab kaldet Trump Mobile.

Og allerede nu er der mange spørgsmål til den kommende telefon og det nye teleselskab. Baseret på en rapport, blandt andet beskrevet af Android Authority, er der nemlig flere undrende valg.

Hvis vi starter med selve T1-mobilen, hævdes det, at den er “Made in USA”, nærmere bestemt produceret i Alabama, Californien og Florida.

Det er blevet undersøgt nærmere i en rapport fra The Financial Times, og her undres det over, at der ingen oplysninger er om produktionspartnere, brugen af amerikanskfremstillede komponenter eller specifikke fabriksadresser.

Samtidig skulle Eric Trump (søn af Donald Trump) tidligere have meldt ud, at telefonen med tiden ville blive produceret i USA – hvilket naturligt rejser spørgsmålet om, hvor den så bliver produceret indtil da.

Todd Weaver, der er direktør for den amerikanske elektronikvirksomhed Purism, har også meldt ud, at det ikke er realistisk at producere en telefon med T1’s specifikationer i USA.

Samtidig stilles der strenge krav til, at en telefon må bruge “Made in the USA”-mærkningen fra FTC. Her skal alle, eller stort set alle, komponenter være produceret i USA.

LÆS MERE: Trump klar med eget teleselskab og smartphone

Hvad så med Trumps teleselskab?

Trump har også annonceret et teleselskab, Trump Mobile, som blandt andet skulle tilbyde vejhjælp igennem abonnementet.

Liberty Mobile Wireless skulle være valgt som netværksleverandør – og hvis du ikke har hørt om det før, er der en god grund.

Virksomheden er nemlig registreret til en lejlighed i Trump Tower i Miami og blev stiftet i 2018. Ifølge mediets oplysninger har de under 50 ansatte.

The Financial Times har i øvrigt bemærket, at deres FAQ-side indeholder flere placeholder-tekster med “Lorem Ipsum”, der typisk bruges til at fylde en ny side ud.

Hvorfor bringer vi denne artikel?

Selvom MereMobil.dk ikke har amerikansk politik som hovedområde, bringer vi alligevel artiklen, da selve etableringen af et nyt teleselskab og en ny mobil har relevans for os.

Netop snakken om “Made in the USA” er særlig interessant, da Trump tidligere har langet ud efter amerikanske virksomheder som Apple for netop manglen på enheder, der er produceret i USA.

LÆS MERE: Nye EU-regler får stor betydning for din telefon

Mere til historien

Hvis du vil læse mere om specifikationerne for Trump Mobile T1, kan du finde det HER.

Trump Mobile T1 – specifikationerne

Trump Organization er klar med en ny smartphone til det amerikanske marked. Mød T1 her. 

(mere…)
Nye EU-regler får stor betydning for din telefon

Inden længe træder en nye EU-regler i kraft, som skal sikre lettere reparation og længere levetid af smartphones.

(mere…)
Hvilke smartphones er IKKE kinesiske

GUIDE: Vi har samlet en liste over smartphones, som ikke er kinesiske.

(mere…)
Telefoner rammes af vildt stramme EU-krav

Snart kommer der nye EU-regler på mobiltelefoner, som strammer markedet op. Kravene stiger til telefonerne.

(mere…)
Mobilen stjæler fokus fra arbejde – men hjælper det at lægge den væk?

Digitale fristelser er kommet for at blive. Derfor skal vi trænes i at håndtere dem, siger dansk forsker.

(mere…)
Smartphonesalget: 4 års nedgang er slut

Smartphonesalget i Europa er gået nedad de seneste fire år.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram