Mobilen stjæler fokus fra arbejde – men hjælper det at lægge den væk?

Digitale fristelser er kommet for at blive. Derfor skal vi trænes i at håndtere dem, siger dansk forsker.

Tech-virksomhederne er interesseret i at fastholde os og skabe et ubevidst behov for at vende tilbage igen og igen, siger dansk forsker. (Foto: Gjensidige/PR)

Smartphones forstyrrer det moderne arbejdsliv. Men kan man så ikke bare lægge mobilen væk eller uden for rækkevidde?

Nej. Det er ikke nok. Det konkluderer et nyt studie, skriver Videnskab.dk.

Konklusionen overrasker ikke ph.d.-studerende Anne Marie Kristensen. Hun forsker i metoder til at undgå digitale forstyrrelser på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

– “Vi har vænnet os til at tage telefonen frem og ty til noget let og underholdende, når arbejdsopgaver bliver for kedelige, overvældende eller komplicerede,” forklarer Anne Marie Kristensen.

Hun tilføjer, at teknologivirksomheder har en interesse i at udvikle produkter, der fastholder vores opmærksomhed, og som skaber et ubevidst behov for at vende tilbage igen og igen.

– “Hvis det ikke er apps på mobilen, er det distraktioner på andre devices,” siger hun til Videnskab.dk.

Skal man forhindre, at mobiltelefonerne stjæler fokus fra arbejdet, så nytter det ikke at fjerne eller forbyde de håndholdte enheder, man kan med fordel i stedet arbejde på at skabe de rigtige forudsætninger for, at folk får bedre digitale vaner, uddyber Anne Marie Kristensen.

Studiet støtter konklusioner

Studiet er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Computer Science.

22 personer arbejdede i to dage alene i et rum. Den ene dag havde de deres mobiler ved siden af sig. På andendagen lå mobilerne på et bord 1,5 meter væk.

Det lille setup viste, at deltagerne brugte lige meget tid på digitale overspringshandlinger. De brugte bare deres computere i stedet.

Således underbygger selve studiet den danske forskers konklusioner.

Samtidig understøtter studier ifølge Videnskab.dk også tidligere forskning, der også tyder på, at problemet med digitale distraktioner ikke nødvendigvis forsvinder med et mobilforbud.

Men …

Men der er flere begrænsninger, som gør det svært at drage sikre konklusioner ud fra det ene forsøg, bemærker Anne Marie Kristensen.

Blandt andet har forsøget kun 22 forsøgsdeltagere, hvilket er meget få at generalisere ud fra.

Forsøgsdeltagerne, som var mellem 22 og 31 år, var heller ikke omgivet af kolleger, ligesom man normalt er på en arbejdsplads. De sad alene i et rum.

På trods af begrænsningerne peger det britiske forsøg på en vigtig pointe, mener Anne Marie Kristensen: Digitale fristelser er kommet for at blive. Derfor har vi brug for træning i at håndtere dem.

– “En del forskning peger på, at vi kan tilegne os strategier til at modstå digitale fristelser og forstyrrelser,” siger Anne Marie Kristensen til Videnskab.dk.

Hun påpeger også, at brugen af beskedtjenester og sociale medier i løbet af arbejdsdagen ikke nødvendigvis er negativt.

– “I den offentlige debat bliver mobiltelefoner og sociale medier ofte udråbt som ensidigt onde. Men det er ikke sort og hvidt, for det handler om, hvordan vi bruger dem,” siger Anne Marie Kristensen.

Hun siger videre, at “man bliver mødt med digitale lokkeduer som notifikationer og nyhedsbannere”, når man i arbejdsrelateret aktivitet og kommunikation bruger internettet og apps, og at man derfor ofte kommer til at bruge længere tid på det, end man havde planlagt.

Milliardbøder for afhængighed

For lige at vende tilbage til Anne Marie Kristensens pointe om teknologivirksomhedernes interesse i at fastholde os og skabe et ubevidst behov for at vende tilbage igen og igen, så har EU-Kommissionen i denne uge uddelt milliardbøder til de amerikanske tech-giganter Apple og Meta.

– “Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act. De har i strid med reglerne gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugeres afhængighed af deres platforme,” lyder det i en pressemeddelelse.

Apple har fået en bøde på 500 millioner euro, hvilket svarer til 3,7 milliarder kroner. Bøden til Meta lyder på 200 millioner euro. Det svarer til knap 1,5 milliarder kroner.

Mere til historien

Måske skal man bare stikke de ansatte en tabletcomputer. Vores egen John G. skrev i en købsguide for fire år siden, at en iPad Pro fik ham til at koncentrere sig om sit skrivearbejde, at han med sådan en enhed ikke blev “nær så fristet af overspringshandlinger, som når jeg sidder ved min kontorcomputer eller den bærbare”. Læs mere om det her

Meta blokerer 550.000 konti efter Australiens nye sociale medier-lov

Mere end en halv million australske konti på Facebook, Instagram og Threads er blevet blokeret. Det sker som direkte konsekvens af verdens strengeste lovgivning for sociale medier.

(mere…)
Bedste smartphone 2025: Her er min personlige top-3

VIDEO: 2025 bød på tynde telefoner og dansk AI, men hvilken mobil er egentlig årets bedste? Her er min personlige top-3, en joker og et kontant opråb til producenterne for 2026.

(mere…)
Mette Frederiksen i frontalangreb på tech-giganterne: Men hvad er planen? 

Børn og unge skal beskyttes bedre mod tech-giganter som Meta, TikTok og Snapchat, lød det i Statsministerens nytårstale, men hvad skal der gøres?

(mere…)
Nytårshilsner 2026: Sådan sagde vi ”godt nytår”

Da champagnepropperne sprang, og 2025 blev til 2026, var det ikke telefonrøret, danskerne greb efter først. Nye tal viser, hvordan vi i dag bruger mobilen til at dele øjeblikket.

(mere…)
Apple og Samsung går fri: Din mobil bliver (måske) hverken dyrere eller dårligere

Mens konkurrenterne kæmper med en global krise, ser de to giganter ud til at klare frisag. Se hvorfor du (måske) slipper for prisstigninger næste år.

(mere…)
Verdens første totalforbud: Millioner af børn mister adgang til sociale medier

Det er slut med TikTok, Snapchat og Instagram for millioner af teenagere i Australien. Verdens hidtil strengeste forbud er trådt i kraft – og platformene risikerer gigantbøder, hvis de ikke retter ind.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram