Fremtidens bilkøb byder på skrabede modeller

Skrabede modeller, bliver måske fremtidens måde at købe ny bil på, mener en bilekspert.

Bil
Bilerne kan have låste funktioner, der kan tilkøbes via en softwareopdatering. Det kan gøre købsprisen billigere, fordi modellen er skrabet (Foto: Jesse Zheng)

Fremtidens bilkøb bliver markant anderledes, end hvad vi lige nu er vant til.

Det vil ikke være ualmindeligt at købe en elbil, hvor teknologien kan meget mere, end hvad den umiddelbart ser ud til.

Bilerne i dag styres af computere med computerchips og software. Derfor er det muligt at lave basale elbiler, som f.eks. ikke har de nyeste førerassistent-funktioner, varme i sæderne, automatisk overhaling eller firehjulstræk.

Det kan også være, at muligheden for at forvarme kabinen fra bilens app, eller tilgangen til gamle optagelser fra bilens kamera, ikke er aktiveret.

Alt, der styres af software, og det er en hel del, kan i princippet aktiveres eller deaktiveres af bilproducenten, alt efter hvad du er villig til at betale for.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

En ny måde at købe bil på

”Vi har jo været vant til at købe bilen med den motorydelse eller det udstyrsniveau den var født med. Nu bliver det mere og mere uigennemskueligt hvad det skal koste i forhold til tillægstjenester,” fortæller Bilbasens brugtbilsanalytiker Jan Lang i podcasten fra MereMobil.dk.

Jan Lang sammenligner det med, når vi køber en telefon og efterfølgende tilkøber apps eller nye funktioner, som f.eks. mere lagerplads.

Du kan høre podcastepisoden her – lyt også i din podcastapp. Søg efter ’meremobl’.

Tesla kommer jævnligt med softwareopgraderinger, som er gratis, men også betalingsfunktioner. Senest har Tesla meldt ud, at ejerne i 2025 kan få Full Self Driving (FSD)-pakken til over 50.000 kroner.

I USA kan FSD-funktionen købes kontant eller via et løbende abonnement.

Jan Lang fra Bilbasen fortæller desuden om nogle VW-modeller, hvor man for 1.200 kroner kan tilkøbe varme i bagsæderne.

Du skla ikke regne med, at din elbil bliver mere værd, fordi du køber en stor (og måske dyr) softwarepakke.

– ”Nej! Den bliver overhovedet ikke flere penge værd. Den investering har også en afskrivning, hvilket gælder både selve bilen og softwaren,” fortæller Jan Lang.

🔊 Hør dette korte klip med Jan Lang fra Bilbasen…

Der er fordele for bilejeren

Selvom det er irriterende, at en bil gemmer på funktioner, hvor et stykke software forhindrer adgangen, så kan fremgangsmåden med betalte softwarefunktioner være en fordel for bilejerne.

F.eks. kan man forestille sig, at midlertidigt firhjulstræk kan købes i forbindelse med en bilferie.

Efterfølgende kan funktionen fjernes igen, hvorefter man selvfølgelig ikke længere skal betale for den. Det kan også være, at bilkøberen ikke synes det er nødvendigt at kunne fjernbetjene funktioner i bilen fra en app, men senere finder ud af, at det alligevel kunne være meget smart.

Bilmarkedet er i rivende udvikling og bilproducenterne vil forsøge at finde ud af, hvad forbrugerne er parate til at betale for, og ikke mindst hvor meget de vil betale.

Hvad tænker du? Har du købt opdateringer til din bil – eller er du positiv overfor at gøre det?

Hør hele episoden om elbiler vs softwareopdateringer

🔈 LYT PÅ: Spotify | Apple Podcasts | Podimi

Du kan lytte til episoden på alle podcastplatforme og apps ved at søge efter ‘meremobil’. Du kan også bruge linket og afspilleren herunder eller finde podcastkanalen på YouTube.

Mere til historien

Betalingsfunktioner via software findes mange steder. Overvågningskameraer er bare ét eksempel.  Arlo er et eksempel på et firma, der kræver abonnementsbetaling for adgang til de funktioner, der gør kameraet smart.

Kinesiske elbiler stormer frem i Danmark: Tyske giganter bløder

Kinesiske bilmærker har på rekordtid ædt sig ind på det danske bilmarked med aggressive priser og overlegen teknologi. Imens kigger den europæiske bilindustri ind i en historisk krise.

(mere…)
Zeekr lokker med gratis strøm, forsikring og service – her fælderne

Køber du en Zeekr 7X Long Range, får du tre års strøm, forsikring og service med i prisen. Men tilbuddet kommer med en række begrænsninger, du bør kende.

(mere…)
Elbilerne buldrer frem i rekordtempo: Ny afgift truer efter nytår

Danskerne vælger elbiler i historisk stort omfang, og september satte ny rekord. Alligevel står populære modeller til at blive titusindvis af kroner dyrere fra 1. januar.

(mere…)
Opel gentænker stationcaren: Elektrisk STX Concept får premiere i Paris

Opel puster nyt liv i den klassiske stationcar med konceptbilen STX Concept. Den elektriske konceptbil byder på aktiv aerodynamik og næste generation af Opel Vizor-fronten.

(mere…)
Citroën genopliver 2 CV som moderne elbil-koncept på Paris Motor Show

Når Paris Motor Show åbner den 12. oktober, præsenterer Citroën en elektrisk konceptbil inspireret af den klassiske 2 CV. Bilen ledsages af en hemmelig overraskelse og nye outdoor-udgaver.

(mere…)
Her er Danmarks 10 mest solgte biler i tredje kvartal

Tesla topper listen, men følges tæt af Skoda og Toyota. Se de ti mest populære bilmodeller i Danmark i tredje kvartal 2026 her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram