Danskerne gemmer de gamle telefoner

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at mange danskere har en eller flere gamle telefoner gemt i skuffen.

smartphone-Nexus
Gamle telefoner ligger stadig i skufferne hos mange (Foto: Pexels)

Danmarks Statistik står bag en ny undersøgelse, som afslører, at mere end hver anden dansker har gemt en eller flere gamle mobiltelefoner i skuffen, når en ny erhverves. 

Undersøgelsen viser også, at kvinderne generelt er bedre til at sælge eller forære deres gamle telefoner væk end mænd. Dette er lidt sjovt, da mange af de kvinder jeg kender, får ofte skyld for at være “samlere”.

Ifølge undersøgelsen så gemmer 52 procent af danskerne i aldersgruppen 16-74 år deres gamle mobiltelefoner, når de køber en ny.

LÆS MERE: Derfor skal din gamle mobil genanvendes

Mange vælger at beholde deres gamle telefoner af forskellige årsager.

En af de mest almindelige grunde er, at telefonen indeholder billeder eller andre data, som de ikke ønsker at miste. En anden hyppig årsag er bekymringen for, at personlige data kan blive videregivet, hvis telefonen skiftes ud, skriver Mobiloraklet.dk i en pressemeddelse hvor undersøgelsen gengives.

Derudover er der også mange, der foretrækker at have en ekstra telefon som reserve, hvis der skulle ske noget med deres nuværende telefon.

Der er ”kun” 17 procent, som smider den gamle telefon ud enten i elektronik affald eller forærer den til en genbrugsbutik. Mens 20 procent sælger eller forærer den væk. 

Hvad er elektronikaffald? Elektronikaffald er en fællesbetegnelse for de produkter, der kræver strøm eller batterier, og som enten ikke fungerer, er uønskede eller for gamle til at opfylde ejerens krav. 

1 procent fortæller i undersøgelsen, at de smider deres gamle telefon ud som andet end elektronikskrot. 

De resterende 11 procent bruger enten fortsat den gamle mobiltelefon eller skiller sig af med den på en anden måde. 

HØR PODCASTEPISODEN: Sådan får gamle mobiler nyt liv

De der gemmer den gamle mobil mest, er måske overraskende nok de 16-19-årige, hvor 55 procent har gemt mindst én mobiltelefon. 

MereMobil.dk har tidligere været på besøg hos Apple, hvor vi så, hvordan gamle iPhones skilles ad. Her videoen herunder.

Hvad sker der med din iPhone?

TECHVIDEOER PÅ DANSK: Vil du se videoer på dansk om ny teknologi? På vores YouTube-kanal har vi test af telefoner og ny teknologi Du kan følge MereMobil.dk på YouTube her 😊

Mere til historien

En mobiltelefon indeholder en masse ting, som kan genbruges. Noget af det den indeholder er sølv, guld, litium, kobber, aluminium, kobolt, tin og karbon. 

Skrækindjagende mange danskere er uvidende om e-affald

FN-rapport viser, at mængden af elektronisk affald stiger voldsomt hurtigere, end vi kan nå at genanvende den.

(mere…)
Endelig: Nu har du ret til reparation

Den såkaldte "right to repair act" er stemt igennem i Europa-Parlamentet.

(mere…)
Elektronik fra genbrugspladsen skal have nyt liv

Elektriske- og elektroniske enheder skal genbruges, så de kan få nyt liv. Målet er, at 60.000 produkter skal tilbage til forbrugerne.

(mere…)
Dansk universitet undgår over 276 tons CO2 ved at genbruge it-udstyr

Genbrugsprojekt har en genbrugsrate på 91 procent - og så tjenes der penge.

(mere…)
Køb og smid væk-elektronik er under pres

Nye regler skal tvinge producenterne til at lade dig komme til med skruetrækker og loddekolbe.

(mere…)
Apple-produkter bliver mere miljøvenlige

Fra 2025 vil Apples batterier og magneter indeholde genanvendte materialer, og alle printkort bliver CO2-neutrale. Målet er CO2-neutrale produkter fra 2030.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram