5 billige powerbanks til opladning af telefonen
GUIDE: Her er 5 powerbanks til under 200 kroner. Du får en billig powerbank, der er let at have med.
Vi har tidligere udgivet en guide med 7 gode råd til at vælge den bedste powerbank.
Efterfølgende kom jeg i tanke om, at det nok ikke er alle, som gider gå rundt med en stor, tung klods som strømbackup til telefonen.
Trods alt handler det blot om at have strøm nok med sig til en enkelt ekstra telefonopladning.
De største powerbanks på f.eks. 20.000 eller 30.000 mAh (eller mere) er tunge, men de kan til gengæld også oplade en telefon, tablet eller bærbar computer.
En billig powerbank fra Forever med en kapacitet på 5.000 mAh er stor nok til at oplade telefonen én enkelt gang, eller lige toppe batteriet op, før strømmen forsvinder helt. Sådan en kan findes ned til 109 kroner.
BAGGRUND: Derfor behøver din telefon ikke et større batteri
OBS: Scoll længere ned for at se listen med priserne
Størst kapacitet til prisen
Du kan fordoble til 10.000 mAh kapacitet for 40 kroner mere. Det betyder også, at den lille billige powerbank fra Forever ikke, i forhold til pris og kapacitet, er det bedste køb. Disse modeller har i øvrigt kun det gamle USB-A udtag.
Til samme pris har jeg fundet Riversong Vision med den samme kapacitet, men med dobbelt outputeffekt (20 watt i stedet for 10 watt), samt USB-C stik, der passer til alle nyere iPhones og Android-telefoner, uanset model.
Leder du efter en pæn og diskret powerbank, så har Greylime et udvalg. Her betaler du dog lidt ekstra for designudtrykket. Power Stone II med en kapacitet på 2.600 mAh, den vejer kun 79 gram.
Herunder kan du se et udvalg af forskellige billige powerbanks.
5 billige powerbanks – under 200 kroner
Annoncelink
Producent | Kapacitet | Pris |
Forever TB-100S | 5.000 mAh | 109 kr. (til butik) |
Greylime Power Stone II | 2.600 mAh | 129 kr. (til butik) |
Forever TB-100M | 10.000 mAh | 149 kr. (til butik) |
Riversong Vision 10SE Pro | 10.000 mAh | 149 kr. (til butik) |
Anker PowerCore | 5.000 mAh | 159 kr. (til butik) |
Kigger du efter powerbanks med et flottere design, så findes der et stort udvalg af designerpowerbanks her Annoncelink
Hvis du køber en powerbank, hvor du er afhængig af hurtigopladning, så husk at det stille større krav til kablet. Typisk kan de medfølgende kabler til telefonerne ikke anvendes, når der skal oplades hurtigt.
LÆS MERE: Denne powerbank kan levere nødstrøm til hjemmet
Mere til historien
Hør også vores techpodcast, hvor vi i denne episode fortæller en masse om hvordan du vælger den bedste powerbank. Find podcasten på alle platforme – søg efter “meremobil”.