Samsungs Jet-robotstøvsuger- og gulvvasker lyder som en JET

TEST: Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI kombinerer støvsugning med gulvvask, hvor der vaskes med rent vand hele tiden. Rengøringen er virkelig god, men den larmer helt vildt.

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI robotstøvsuger og gulvvasker
Maskinen har det “mundrette” navn: Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI (Foto: Samsung)

En gang var robotstøvsugere diskrete og kunne indbygges soklen i køkkenet. Det er for længst slut! Robotterne er vokset og blevet mere avancerede. Jeg vil tro, at opladestationerne vel er blevet minimum en halv gang større over de seneste par år, og de var store i forvejen.

Samsung er en af de producenter, som forsøger at gøre robotten til et møbel. Hold nu op, hvor er det bare ikke lykkedes. Du kan ikke lave en rengøringsgenstand så pæn, at jeg gider have den stående fremme.

Hidtil har jeg haft held til at gemme disse uhyrer bag sofaen, men det er nok også snart slut. Lad mig om lidt forklare mere.

Avanceret og effektiv rengøring

Denne sæson har jeg indtil nu afprøvet og anmeldt kombinerede støvsuger- og gulvvaske-robotter fra Roborocks og Samsung. Begge gør faktisk rigtigt fint rent, men kører også ind i mellem fast forskellige steder.

Sensorerne skulle ellers holde dem ude af problemer, men du slipper altså ikke for at rydde de værste småting væk fra gulvene.

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI har tre beholdere; Rent vand. Snavset vand og en støvsugerpose.

Jeg er vild med, at robotten kører ud i nogle rum og støvsuger og vasker i samme operation. En ”gummi-rulle” samler snavs, madkrummer og hår fra katten op, mens to bevægelige ”klude” skrubber gulvet.

Samsung får store point for, at robotten rent faktisk kan vaske selv meget genstridige pletter væk, også bedre end jeg har set på andre robotter.

Der vaskes hele tiden med rent vand, da robotten løbende tømmer beskidt vand af i tårnet og fylder rent på. Det er i øvrigt opvarmet vand, og damp som bruges til at vaske mobberne rene – og de tørres naturligvis også.

Finder rundt med radar

Som mange andre robotstøvsugere så kortlægger også denne dit hjem og rummene i en app. Samsung har en LiDAR-scanner, som ret effektiv laver kortet – som i øvrigt kan ses i 3D.

Teknologien har jeg også set anvendt i robotplæneklipperen Dreame A1, som du kan læse mere om.

Kortlægningen er præcis og effektiv, men den efterfølgende redigering er ikke nær så smidig, som på konkurrerende robotter. Eksempelvis er det langt fra altid, at appen accepterer en opdeling af et rum i to dele.

Jeg er også træt af, at når appen åbner, så er alle rum tilvalgt. Det betyder, at man hele tiden skal fravælge alle markeringer, før et eller to rum kan vælges, hvilket er det, som jeg bruger oftest.

I det hele taget er appen ikke synderlig logisk opbygget. Det tog mig f.eks. lang tid, før jeg fandt ud af, hvorfor den var halvanden time om et rum på otte kvadratmeter. Dette handlede om en funktion, hvor robotten kører i det valgte område indtil batteriet, er tomt.

En smart detalje er, at du skal specificere, at der i et bestemt rum eller område skal støvsuges eller vaskes anderledes end i andre rum. I vores ”madlavningsområde” i køkkenet har jeg valgt fuld sugestyrke og maksimal vandmængde. Jeg er ret vil med denne funktion!

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI robotstøvsuger og gulvvasker
Objekter på ned til 1 cm kan genkendes ifølge specifikationerne (Foto: Samsung)

Larmer vanvittigt meget

Som nævnt er ”bag sofaen” ikke længere en god placering for mig. I hvert fald ikke hvis jeg vil bruge stuen, mens der bliver støvsuget og vasket.

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI larmer når den klargør er vask og støvsugning. Den larmer når den skifter vand og larmer endnu mere, når den er færdig. Ved tømning i støvsugerposen kan du ikke tale med nogen i rummet. Under rengøringen af vaskemopperne står den og knurrer i to timer.

Jeg vil foreslå, at du kun køber denne robot, hvis du enten har nedsat hørelse eller kan finde et afsides sted, at placere maskinen.

Samsung Bespoke Jet Bot combo AI godt køb
Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI (Foto: Samsung)

Konklusion: Måske den mest effektive rengøring jeg har set

Min opfattelse er, at Samsung har gjort MEGET ud af for at overgå robotstøvsugere- og vaskere fra konkurrenterne, når det kommer til rengøringskvaliteten. Den kan jeg nemlig ikke sætte en finger på.

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI er måske den mest grundige rengøringsrobot, som jeg hidtil har prøvet.

Designet ligner ”jeg ved ikke hvad”. Kønt er det bestemt ikke. Appdesignet er rodet, men det lærer du at kende. Når maskinen kører, er støjniveauet ret meget som hos konkurrenterne, men når der arbejdes i opladestationen, er det uudholdeligt.

Prisen er i en klasse for sig selv. 11.249 kroner vejledende. Altså lidt dyrere, men i samme (dyre) prisklasse som Roborock S8 MaxV.

I en head-to-head-test mod Roborock S8 MaxV, så er Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI vinderen, da produktkvaliteten og effektiviteten af rengøringen er bedre.

Samsungs robot er ”et godt køb”, når det handler om rengøringen. Endnu bedre er købet, hvis den kommer på tilbud eller Black Friday.

Samsung-robotten og Rockrock S8 MaxV ER meget effektive, men jeg testede for et år siden Dreame L10 Ultra. Denne kan stadig købes, og prisen er omtrent det halve.

Her kan du læse min test af Dreame L10 Ultra.

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI kan købes i Danmark fra den 5. august 2024.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Utrolig effektiv støvsugning – også med hår fra dyr
  • Gulvvask med rent vand – meget effektiv
  • Rengøring af enkelte rum eller hele hjemmet
  • Hjemmet er kortlagt i appen, hvor rum kan ændres og navngives
  • Kører uden om de fleste forhindringer
  • Silikoneruller i stedet for børster
  • Robotten larmer ikke ret meget, når den kører

Lidt at tænke over

  • Oplade- og vasketårnet larmer rigtigt meget
  • Appen er ikke helt intuitiv
  • Tager ret lang tid at komme hele huset igennem
  • Skal helst have en placering afsides
  • Husk at holde beholdere og tårnet rent for at undgå lugtgener
  • MEGET høj pris

Mere til historien

Robotstøvsugere egner sig bedst i boliger uden dørtrin eller med lave dørtrin. Testen er udført over tre uger i mit eget hjem, hvor vi både har børn og kat.

Samsung Bespoke Jet Bot Combo AI
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
Apple holder fast – Samsung falder tilbage

USA: Apples dominans på det amerikanske smartphonemarked fortsætter.

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Philips Hue lancerer nye lamper op opgraderer Sync Box

OVERBLIK: Her er de seneste nyheder og opdateringer fra Hue på smartbelysning.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram