HMD Skyline er en realitet – ny og prisvenlig
Den første “powerfulde” smartphone fra HMD er en realitet. Se pris og specifikationer her på HMD Skyline.
HMD har netop annonceret deres nyeste smartphone, som kort og godt hedder Skyline. Det er den mest hidtil powerfulde smartphone under HMD-brandet.
Designet minder lidt om Nokia N9 og så er den nem at reparere. HMD kalder det for “2. generation i reparationsbarhed”.
Du kan f.eks. udskifte skærmen eller batteriet på under 10 minutter, lyder det i pressemeddelelsen.
Bagsiden på HMD Skyline kan åbnes blot ved, at skrue en enkelt skrue af, hvilket også gør reparationer lettere. Det gælder alt fra skærm, ladeport og batteri. Telefonen kan åbnes med et standard iFixit-sæt.
Nu tænker du måske, hvad byder den ellers på af specifikationer? Det er faktisk ganske interessant.
Du får en 6,5 tommer OLED-skærm med Full HD+ opløsning og en opdateringshastighed på op til 144 Hz. Derudover har en den et 50 megapixels frontkamera med autofokus i “punch hole”.
Processoren er ikke “toppen af poppen”, men en Qualcomm Snapdragon 7s Gen 2, som er en ganske fornuftig og gennemtestet en af slagsen. Telefonen kommer i varianter med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads eller 12 GB RAM og 256 GB lagerplads. Den understøtter også microSD-kort på op til 512 GB.
Kameraet har en hovedsensor på 108 megapixels med OIS (optisk stabilisering), mens den også har en 13 megapixels ultra-vidvinkel sensor, 50 megapixels 2x telefotokamera med op til 4x zoom.
HMD gør også brug af AI-teknologier med deres AI Capture Fusion, som maksimerer detaljerne i billerne.
Batteriet i HMD Skyline er på 4.600 mAh og understøtter 33 watts opladning via kabel, samt 15 watts magnetisk Qi2 trådløs opladning.
Telefonen kommer med Android 14 og vil modtage to Android-opdateringer og tre års sikkerhedsopdateringer.
Synes du, at afhængigheden er blevet for stor af telefonen, så kommer der en funktion til HMD Skyline i august, der hedder Detox Mode, som begrænser notifikationer og adgangen til sociale netværk, hvis det tager overhånd.
Telefonen er allerede nu tilgængelig hos udvalgte forhandlere. Den findes i farverne Neon Pink og Twisted Black.
HMD Skyline koster:
· 8 GB RAM / 128 GB lagerplads: 3.799 kroner
· 12 GB RAM / 256 GB lagerplads: 4.199 kroner
Den kunne godt blive en konkurrent til OnePlus Nord 4 ud fra specifikationer og pris, så det er spændende om HMD kan fange noget ved mobilkøberne.
Du kan læse vores test af OnePlus Nord 4 her. Se også videoen på vores YouTube-kanal.
Mere til historien
Ligesom flere andre producenter, så medfølger der ikke en adapter i salgsæsken, men sådan en kan tilkøbes