Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

iPhone beskyttelse
Med simple ændringer i indstillingerne kan du gøre din iPhone mere sikker (Grafik: MereMobil.dk / Apple)

Hvis din iPhone bliver stjålet, har tyven mulighed for at ændre dit password til Apple-id, der beskytter alle dine oplysninger i Apples system. Det er f.eks. dine billeder, kontakter, mails eller filer på iCloud.

Bliver koden til dit Apple-id ændret, så er du for evigt spærret ude fra alle dine personlige oplysninger, der også kan indeholde din komplette kommunikation via iMessage.

Da Apple udsendte opdateringen iOS 17.3, fik jeg øje på en lille gemt funktion, der kan forøge beskyttelsen mod denne situation ganske markant.

Funktionen hedder ’Beskyttelse af stjålet enhed’.

Når dette er aktiveret, kan tyven ikke ændre koden til din enhed eller adgangskoden til Apple-id. Heller ikke selvom tyven har kendskab til din Apple-id kode og koden til telefonen.

Med ’Beskyttelse af stjålet enhed’ aktiveret kræver telefonen biometrisk godkendelse i stedet for koden. Det vil sige, at enten skal man scanne ansigtet med Face ID eller (på ældre telefoner) anvende Touch ID.

Tidsforsinkelse på en time

Hvis din iPhone befinder sig på en ’velkendt lokalitet’, som derhjemme eller på jobbet, så åbnes adgangen til kritiske ændringer med det samme, når Face ID eller Touch ID scannes.

Er telefonen derimod ’ude i byen’, bliver der indsat en sikkerhedsforsinkelse på én time, inden ændringerne kan tilgås.

I det tilfælde, at tyven har fundet din nuværende kode til Apple-id og pinkode til telefonen, så kan vedkommende ikke åbne ændringsprocessen før efter en time – og det kræver desuden, at tyven kan scanne dit ansigt eller din finger.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du batteriet på din iPad

SÅDAN GØR DU

AKTIVERING: BESKYTTELSE AF STJÅLEN ENHED

  1. Gå til ’Indstillinger’ på din iPhone
  2. Vælg ’Face ID & kode’
  3. Find ’Beskyttelse af stjålen enhed’
  4. Tryk på ’Fra’ så der står ’Til’

Nu vil systemet kræve scanning af Face ID eller Touch ID, når der bliver forsøgt at ændre i f.eks. Apple-id.

SÅDAN AKTIVERES FIND

  1. Gå til ’indstillinger’ på din iPhone
  2. Tryk på ’Apple-id’ øverst hvor dit navn står
  3. Tryk på ’Find’
  4. Vælg ’Find min iPhone’
  5. Aktiver alle tre punkter under ’Find min iPhone’

Husk også dette…

En anden virkelig vigtig sikkerhedsfunktion i iPhone er ’Find min iPhone’, som jeg kraftigt opfordrer til, at du har aktiveret.

Når dette er aktiveret, kan du via funktionen ’Find’, lokalisere din telefon.

Har du ikke telefonen på dig, kan du åbne ’Find’ via din Apple-konto på en computer eller iPad og se hvor din telefon befinder dig.

Find-funktionen har desuden en mulighed for at gemme den ’sidste lokalitet’. Det vil sige, hvis batteriniveauet er lavt, så sendes telefonens senest kendte lokalitet, inden telefonen slukker som følge af lavt batteriniveau.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Hvis din iPhone bliver våd skal du ikke følge dette mormor-råd, oplyser Apple.

Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Disse 5 batteridrevne nødradioer er også en powerbank

FM-radio, powerbank, solceller og håndsving til opladning af batteriet. Disse nødradioer på batteri er multiværktøjer.

(mere…)
Apple udgiver nyt Apple Watch-opdatering der skal fikse genstart

KORT NYT: Apple er klar med watchOS 27.0.1 til de nye ure. Nyheden i opdateringen er et fiks til genstartsproblemet.

(mere…)
Ny Face ID-fejl får iPhone 18 Pro til at fryse og genstarte

En mulig softwarefejl skaber problemer for visse iPhone 18 Pro-ejere. Efter et mislykket Face ID-forsøg i beskyttede apps kan telefonen fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram