Så meget kan du spare ved at skifte til en elbil

TIP: En gennemsnitslig pendler kan spare 14.500 kroner om året ved at køre i en elbil på arbejde fremfor en dieselbil. Beregn selv.

mange biler på motorvej
De samlede udgifter ved at eje en elbil til 400.000 kroner er stort set er på niveau med udgifterne for en benzinbil til 300.000 kroner. (Foto: De Danske Bilimportører/PR)

Der er rigtig gode penge at spare ved at skifte den fossildrevne bil ud med en elbil.

Det viser beregninger som blandt andre Spar Nord har foretaget.

Beregningerne viser faktisk, at totalomkostningerne ved at eje en elbil i gennemsnit er hele 39 procent lavere end ved en dieselbil, mens det tilsvarende er 35 procent lavere end ved en benzinbil.

Der er flere årsager til, at elbilen er den billigste biltype, udtaler markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang i en pressemeddelelse fra Spar Nord, og tilføjer:

– “Dels har elbilen en lavere afskrivning generelt, og så er driften af bilen langt billigere end diesel- og benzinbilerne, fordi det koster mindre at køre i bilen, ligesom serviceomkostningerne er lavere.”

Jan Lang tilføjer dog, at der er tilfælde, hvor man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man investerer i en elbil:

– “Der kan være nogle praktiske aspekter, hvilket blandt andet kan være, hvis man ofte kører med store anhængere, eller man har en campingvogn, som man kører meget med. Det samme gælder, hvis man kører meget i udlandet, hvor infrastrukturen med ladestandere måske ikke er helt så veludbygget som i Danmark.”

Økonom: Spar 1.200 kroner om måneden

Ifølge Spar Nords og Bilbasens beregninger koster det i gennemsnit godt 107 kroner per tur at køre frem og tilbage til arbejde i en elbil, mens en tilsvarende tur koster 164 kroner i en benzinbil og 167 kroner i en dieselbil. (Nederst i artiklen finder du en beregne hvad turen koster).

Beregningen er baseret på de seneste tal fra Danmarks Statistik, som viser at danskerne i gennemsnit pendler 44,4 kilometer til og fra arbejde.

Og med 252 arbejdsdage i 2023, er der mange penge at spare, lyder det fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm:

– “Der er selvfølgelig ting, som beregningerne ikke tager højde for, herunder at langt fra alle danskere kører på arbejde i bil, samt at flere benytter sig af hjemmearbejdsdage. Men tager vi udgangspunkt i den gennemsnitlige pendlerafstand, og at alle arbejdsdage tilbringes på arbejdspladsen, kan man i gennemsnit spare cirka 14.500 kroner om året ved at køre i en elbil på arbejde fremfor en dieselbil,” siger cheføkonomen.

Han tilføjer, at ved en gennemsnitlig kørsel på 20.000 kilometer om året, løber det op i en årlig besparelse på knap 26.000 kroner med udgangspunkt i en pris på 2,16 kroner per kWh.

– “Selvom priserne på strøm naturligvis kan variere – også i forhold til, om der lades hjemme eller ude, og om man har en fast ladeoperatøraftale eller ej – så er der markante besparelser at hente,” slår Jens Nyholm fast.

Bryder man bilejernes totalomkostninger ned, så er ovenstående blandt andet baseret på omkostninger til service, forsikringer, lån, brændstofforbrug og værditab.

Netop værditabet tynger mest i regnskabet. Således forventer Bilbasen, at over tre år falder en elbil til 300.000 kroner med mellem 30 og 35 procent i værdi. En tilsvarende benzin- og dieselbil falder mellem 40 og 45 procent i værdi.

Zoomes der ind på serviceomkostningerne, så er udgifterne 40 procent lavere ved en elbil end en diesel- eller benzinbil. Til gengæld skal en ejer af en elbils forvente, at skulle punge ud med flere penge til dækskifte fordi en elmotor har et større drejningsmoment, som giver større et pres på dækkene.

LÆS MERE: Hvad sker der med Polestar?

For 100.000 kroner mere bil

Cheføkonom hos FDM, Ilyas Dogru, siger til Ritzau, at du kan tillade dig at købe en elbil, der er 100.000 kroner dyrere end din benzinbil.

De samlede udgifter ved at eje en elbil til eksempelvis 400.000 kroner er nemlig stort set er på niveau med udgifterne for en benzinbil til 300.000 kroner, uddyber Ilyas Dogru.

– “Elbilen er billigere på grund af lavere serviceomkostninger, men især fordi udgiften til el er billig i forhold til benzin og diesel. Og hvis du som bilejer lader på de rigtige tidspunkter, kan det virkelig betale sig,” siger Ilyas Dogru.

en grafik med priser
(Grafik: Spar Nord)

Beregn selv, hvad turen koster

Herunder får du en skabelon for selv, at beregne hvad det koster dig, at holde bil. Skabelonen er lavet af Spar Nord.

  1. Find på nettet afstanden fra din bopæl til for eksempel din arbejdsplads (brug eventuelt Google Maps). Husk også at medregne hjemturen.
  2. Derefter finder du ud af, hvad turen koster i brændstof per kilometer. Brændstofforbruget er sat til 14,1 km/l for benzinbilerne og 18,1 km/l for dieselbilerne. Elbilerne er sat til 20 kWh per 100 km. Det er 15 procent under de opgivne forbrugstal. Benzin- og dieselpriser er fundet via en søgning på ok.dk den 11. januar 2024:
  • Benzin: 14,89 kr/l
  • Diesel: 13,89 kr/l

Den beregnede elpris er sat efter elberegner.dk’s gennemsnitlige dagspris på el den 11. januar 2024, som er 2,16 kroner per kWh.

  1. Derefter finder du TCO’en, som fordelt på drivlinjer ser således ud:
  • Benzinbiler: 2,6 kr/km
  • Dieselbiler: 3,0 kr/km
  • Elbiler: 1,9 kr/km

LÆS OGSÅ: Her er VW’s første stationcar på el

TCO står for total cost of ownership og er et udtryk for de samlede omkostninger ved at køre bil. TCO-beregningen er baseret på de 10 mest solgte nye og de 10 mest solgte brugte biler i Danmark fra og med januar til og med december 2023. TCO tager udgangspunkt i tre års ejerskab og salg i ren handel til forhandler efter de tre år.

  1. Summen af TCO’en og prisen for brændstof/el per km ganger du med den samlede afstand.

Spar Nord gør opmærksom på, at TCO i sagens natur udvikler sig løbende, og beregningerne skal derfor tages med dette forbehold.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Står det til EU, så er det snart slut med uigennemskuelige priser for opladning af elbiler. Nye EU-regler træder i kraft i april og sætter ind over for forskelsbetalingen mellem apps/opladebrikker og skal gøre prisforskellen mindre mellem for eksempel apps og betalingskort. EU-tiltaget vil dække hele EU med over 700.000 opladepunkter. Læs mere om det her

Elbilen lider i kulden

Vinteren har ramt Danmark og det koster på rækkevidden.

(mere…)
Nyt tv? Så er det nu!

PRISTIP: Tv-skærme er en populær tilbudsvare, men du skal se dig for, da priserne er MEGET ustabile.

(mere…)
Undersøgelse afslører store prisforskelle på elbilforsikringer

OVERBLIK: Der er stor forskel på, hvad det koster at forsikre de 20 mest populære elbiler. En undersøgelse afslører vilde prisforskelle.

(mere…)
Hyundai Ioniq 9 afsløret før præsentation

Hyundai præsenterer snart deres store 7-personers SUV. Vi går her tættere på Hyundai Ioniq 9.

(mere…)
Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
Alfa Romeo klar med dansk pris på Junior

Den er nomineret til ”Årets Bil i Europa 2025” og nu er den danske pris klar. Se hvad Alfa Romeo Junior koster.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram