Stiga A1500 test | sådan er den trådfrie robotplæneklipper

TEST: Ingen kanttråd – men effektiv GPS-kortlægning! Din græsplæne bliver mega flot med Stiga A1500 robotplæneklipperen. Men..!

Stiga robotplæneklipper GPS
KORT VERSION: Stiga A1500 er en robotplæneklipper, der ikke kræver kanttråd, men bruger GPS til at kortlægge og klippe græsplænen systematisk og effektivt. Robotten kører i baner og ikke tilfældigt. Det største problem er prisen og at der skal købes klippetid (Foto: Stiga)

Græsset bliver rigtigt flot, når du anvender en robotplæneklipper. I stedet for at klippe græsset ned til grunden med en manuel plæneklipper, så holder robotten hele tiden en perfekt længde, og det giver imponerede resultater.

I 2023-sæsonen har jeg i nogle uger haft Stigas GPS-styrede robotplæneklipper til test. Jeg synes, det er genialt at slippe for kanttråden, da det giver langt større fleksibilitet.

Robotten, Stiga A1500, lærer, hvor kanterne er, ved at du går efter maskinen med smartphonen, hvor du styrer med et ”joystick” på skærmen. Robotplæneklipperen tuller roligt rundt og er langt lettere at styre end Ecoflows konkurrerende robot.

Antennen skal hænges op

Det kræver frit udsyn for GPS-antennen, hvis klipningen skal fungere. Antennen er en sort boks med ledning, som tilsluttes ladestationen.

Det mest optimale ville være, hvis robotten kunne bo et sted, hvor der er fladt tag i nærheden – som f.eks. et skur. I mit tilfælde står robotten ved hækken bagerst i haven. Derfor måtte der laves en kreativ løsning. Antennen blev monteret på et bræt, som jeg derefter lagde på toppen af bøgehækken.

Det er vigtigt, at antennen ikke flyttes, da det så får kortet over haven til at flytte sig – og pludselig klipper du naboens tulipaner.

Antenneplaceringen vil uden tvivl være det mest drilske punkt i opsætningen. Lad mig her fremhæve Ecoflows løsning, hvor der medfølger en ”antennemast” til montering på opladestationen.

OM AGS: Stiga har teknologien AGS (Active Guidance System), som er patenteret. AGS husker og lærer signalstyrker og satellitkredsløb. Dette er med til at sikre, at robotten altid har forbindelse til satellitterne og ikke efterlader områder uklippet. Systemet kortlægger haven i et gitter og holder øje med, hvordan satellitterne bevæger sig hen over hver celle. Læs mere om AGS.

Appen er hjertet

Stiga A1500 er dybt afhængig af en app og ikke mindst konstant mobilforbindelse. Fra appen kan du bestemme, hvor ofte græsset skal klippes, hvilken længde det skal have osv.

Appen giver også mulighed for at ændre arbejdsområdet, efter opsætningen. Du kan oprette no-go-zoner, som i mit tilfælde omfattede en nedgravet trampolin.

Selvom appen er hjertet i betjeningen, skal det med, at appen virker lidt sløv – og ved opstart af en manuel klipning tager det noget tid, inden navigationssignalerne er fanget.

Robotten kan fint håndtere flere klippeområder, hvis du f.eks. har to græsområder med en sti imellem. Hvis opsætningen driller og maskinen ikke kører perfekt, kan du efterfølgende tilrette kørslen i appen.

Systematisk klipning

Stiga A1500 robotplæneklipper
(Foto: Stiga)

Noget af det bedste ved Stiga A1500 er klipningen. I stedet for at ”tosse rundt” tilfældigt, som de fleste robotplæneklippere gør, så kører den i baner. Der er bare noget fedt over det.

Jeg ved, at der er argumenter for og imod systematisk klipning kontra tilfældig klipning, men det er langt mere stressfrit at se på den systematiske metode.

En vigtig bonus er, at det tager kortere tid at klippe græsplænen. Robotten starter og et par timer senere, er den færdig.

Du kan via appen opsætte forholdsvist komplicerede klippemønstre, så du kan ”angribe” græsset på kryds og tværs – over tid bliver plænen bare flottere.

Det betyder mindre slid på motorer, klinger og ikke mindst batteri, når robotplæneklipperen ikke skal køre hver dag og hele dagen.

Min opfattelse er, at hvis du køber Stiga A1500, så får du en rigtig flot klipning. Det er dog ikke enestående for Stiga, da dette generelt er billedet hos konkurrenterne.

Gode råd om græs

Vil du have en flot græsplæne, er den største fejl, at mange klipper græsset for kort. Når græsset klippes helt ned, bliver det gult og stift. Hvis tørken rammer, så går det helt galt, da græsset ikke har noget at stå imod med. På almindelige græsplæner er omkring 4-5 centimeter en god længde. Du bør ikke klippe mere end 1/3 af græssets højde ad gangen.

Kræver et abonnement…

Den største problem for mig ved A1500 er som sådan ikke prisen på over 22.000 kroner – det er tilsyneladende priskategorien for denne type af maskiner.

Det største turn-off er abonnementet, som er påkrævet, da du ellers ikke kan klippe græs. Ved købet medfølger 750 klippetimer, der gælder ét år frem. Derefter skal du købe flere klippetimer.

Den mindste pakke koster 225 kroner og inkluderer 200 klippetimer. Alt efter plænens størrelse vil det nok række til en græssæson – måske mere.

Det er som sådan ikke prisen, der irriterer mig. Det er princippet om, at Stiga kan vælge at ændre priser og betingelser samt at hardwaren er ubrugelig uden abonnementet. Du kan ikke skifte SIM-kort eller udbyder, da klippetiden og SIM-kort er bundet op på Stiga Cloud-services.

Køb af klippetimer inkluderer ikke f.eks. gratis klinger eller lignende.

Robotten fra det ydre rum

EcoFlow lancerede til 2023-sæsonen robotten Blade, der ligner noget fra det ydre rum. Blade kan køre helt selv uden kanttråde.

Som tilkøb findes et Lawn Sweeper Kit, som kan opsamle græs, små kviste og blade.

EcoFlow Blade koster vejledende 22.999 kroner. Lawn Sweeper Kit er tilkøb til 6.199 kroner. Du kan her læse min test af EcoFlow Blade.

Konklusion: En dyr klipning

Stiga A1500 robotplæneklipper
Er ikke ret tung og den er naturligvis i Stigas kendte brandfarve (Foto: Stiga)

Stiga A1500 kan klippe op til 1.500 kvm græsplæne og er en solid og velklippende robot, der tilmed har vundet en Reddot Design Award og L&B Home har i deres anmeldelse udråbt den til ”Bedst i test”.

Jeg mener, at maskinen leverer klipning i høj kvalitet – systematisk ved at mærke – med mindre slid og kortere klippetid til følge. Installationen er tilmed ligetil.

Designvalget med en GPS-antenne, der skal fastmonteres på hvad man nu har, er ikke optimalt. I hvert fald er det en stor faldgrube, hvis ikke antennen sidder helt rigtigt eller f.eks. forskubber sig.

Appen er ikke det hurtigste jeg har set, men den fungerer trods alt fint og har mange funktioner.

Jeg er ikke bekymret over prissætningen, da Stiga trods alt er et velkendt varemærke, der er forbundet med god historik og kvalitet. Det sikrer langvarig mulighed for support og ikke mindst service.

Købet af klippetimer og det med, at man ikke kan købe et mobilabonnement efter eget valg, er et problem. Uden kontakt til Stigas servere er der ingen plæneklipning. Det er den samme problematik vi finder hos f.eks. Sonos, hvor der dog ikke er et abonnement.

Jeg giver Stiga A1500 5 ud af 6 stjerner.

Jeg har endnu ikke haft mulighed for at afprøve den trådfrie robot fra Husqvarna, men du kan læse min test af den semi-trådfrie robot Automover A415X.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Let installation med app
  • Ingen kanttråd er påkrævet
  • Klipper flot og effektivt
  • Systematisk klipning – mindre slid på maskinen
  • Flere klippeområder
  • Du kan ændre klippeområderne i appen
  • Kendt varemærke med lang historik i support
  • Kan håndtere store græsplæner

Lidt at tænke over

  • Du skal finde en stabil plads til GPS-antennen
  • App virker lidt sløv
  • Abonnement på klippetid er påkrævet
  • Høj pris

Mere til historien

Dataforbindelsen i robotten leveres af Telenor, men i en direkte aftale med Stiga.

Stiga A1500
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Philips Hue lancerer nye lamper op opgraderer Sync Box

OVERBLIK: Her er de seneste nyheder og opdateringer fra Hue på smartbelysning.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Apples nye satsning: En iPad til din væg?

RYGTE: Er Apple på vej med en kontrol-skærm til væggen?

(mere…)
Ny robotplæneklipper klarer selv de stejleste golfbaner

Denne nye robotplæneklipper er noget vildere end robotterne til de private græsplæner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram