Så mange danskere bruger Snapchat
OVERBLIK: For første gang har Snapchat offentliggjort lokale brugertal for Danmark. Brugerne er ældre end du tror.
Snapchat er populær selvom der både er godt og skidt at sige om tjenesten.
Alt fra børn (og barnlige sjæle) elsker de forskellige filtre og at lave sjov med dette. Nye tal fra Snapchat viser, at mere end 45 procent af de danske Snapchat-brugere benytter de forskellige ”AR-linser” dagligt.
BAGGRUND: Derfor skal dit barn ikke bruge Snapchat
Snapchat kan være et farligt sted for børn, da beskederne forsvinder igen og man derfor ikke kan fortælle nogen om ubehagelige beskeder eller andet.
På verdensplan bruger 750 millioner mennesker hver måned Snapchat til at kommunikere med venner, familie og andet, samt deler billeder eller andet spændende fra deres liv.
I Danmark er der mere end 2 millioner aktive brugere. Det oplyser Snapchat nu for første gang.
I forbindelse med offentliggørelsen af, at Snapchat nu har mere end 2 millioner aktive danske brugere hver måned, så er de klar med flere facts.
FAKTA OM SNAPCHAT I DANMARK
- Snapchat har mere end 2 millioner aktive danske brugere hver måned
- Mere end 45 procent af de danske Snapchat-brugere benytter de forskellige ”AR-linser” dagligt
- Over 55 procent af de danske brugere er over 25 år
- I hele Skandinavien når Snapchat ud til 90 procent af alle 13-24-årige
- De danske Snapchat-brugere åbner appen i gennemsnit 35 gange om dagen5
Kilde: Snapchat
De fleste danske brugere er over 25 år
Der er ingen tvivl om, at mange i generation Z elsker Snapchat og benytter det ofte. Men over 55 procent af de danske brugere er faktisk over 25 år. I hele Skandinavien når Snapchat også ud til 90 af alle 13-24-årige, oplyser Snapchat.
LÆS OGSÅ: Snapchats AI gør børn forskrækkede og utrygge
De danske Snapchat-brugere er særdeles aktive. I gennemsnit åbner de danske Snapchat-brugere appen 35 gange om dagen. Det kan være for at chatte med venner, se højdepunkter fra Spotlight eller dele øjeblikke fra deres eget liv.
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.
Mere til historien
Der er meget kritik af Snapchat og man skal også være påpasselig, som med så mange andre ting på nettet. Det er jo ikke uden grund, at børn skal være mindst 13 år for at komme på sociale medier.