Små elforbrugere får højere elregning – sådan rammes du
Det statslige Energinet dropper solidarisk princip om ens priser til elkunder. Læs her hvad det betyder for dig.
Fra nytår vil almindelige husstandes elregning stige samlet med mellem 350 og 400 millioner kroner mere om året.
Det er konsekvensen af en ny model for den statslige drift af elsystemet, den såkaldte systemtarif, som det statslige selskab Energinet opkræver hos forbrugerne direkte over elregningen, skriver Finans.dk.
Den nye model betyder, at alle elforbrugere – både virksomheder og almindelige husstande – skal betale et årligt abonnement på 180 kroner plus 3,6 øre (plus moms) per forbrugt kWh.
LÆS OGSÅ: Nu stiger elregningen – den kan sagtens stige endnu mere
Der er samlet godt tre millioner elforbrugere, og i øjeblikket er tariffen på 5,4 øre (plus moms) for hver kWh. Med ændringen til abonnement plus forbrugt kWh betyder det, at energitunge virksomheder slipper billigere, mens de private elkunder samlet skal betale mere.
Argument: Mere retvisende
Da Energinet i efteråret 2021 fremlagde forslaget om opkrævning af systemtariffen på en ny måde var et af argumenterne, at det ville være “mere retvisende og omkostningsægte” og samtidig en ændring der “bedre understøtter den grønne omstilling”, skrev det statslige selskab i en pressemeddelelse.
GUIDE: Så meget koster streaming på elregningen
Princippet kendes fra de faste grundbetalinger til vandværket, til det lokale elnet for at drive ens elmåler med videre.
– “Betalingen via grundbeløb vil dække cirka 25 procent af Energinets samlede udgifter til systemdriften. De resterende 75 procent skal fortsat dækkes ved en fast betaling per kWh,” skrev Energinet, mens områdeleder i Energinet Marie Budtz Pedersen udtalte:
– “Det er mere retvisende, at alle betaler det samme faste grundbeløb, fordi en del af Energinets – og dermed samfundets udgifter til at drive elsystemet – er præcis de samme, uanset om du bor i en lejlighed og har et lille elforbrug eller om du er en meget stor elforbruger.”
Eksempler
Men nu viser Finans’ udregninger så, at de helt små forbrugere kommer til at betale den største pris i det, der “bedre understøtter den grønne omstilling”.
Finans giver en række eksempler med baggrund i tal fra Energinet:
- Det første er en husstand i lejlighed, som med et årligt elforbrug på 1.500 kWh i år betaler 81 kroner i tarif til Energinet. Næste år stiger tarifbetalingen til 234 kroner.
- Det andet eksempel er en husstand i et parcelhus med et typisk forbrug på 4.000 kWh. Her stiger tarifbetalingen fra 216 kroner til 324 kroner.
- Men er der i parcelhus-eksemplet et årligt elforbrug på 12.000 kWh fordi der både er elbil og eldrevet varmepumpe er der faktisk penge at spare. Så falder tarifbetalingen nemlig med 36 kroner fra 648 kroner i år til 612 kroner i 2024.
Til gengæld vil en virksomhed med et årligt elforbrug på 50 millioner kWh slippe knap 900.000 kroner billigere i tarifbetaling, men det er helt efter planen siger Marie Budtz Pedersen til Finans.
Omlægningen vil nemlig tilskynde til elektrificering af varmesektoren, transportsektoren og industri og dermed understøtte den grønne omstilling.
De største får ekstra rabat
Den nye model for Energinets systemtarif blev forleden godkendt af Forsyningstilsynet, og et andet hovedelement i den nye systemtarifmodel er, at systemtariffen vil falde til ti procent af den gældende takst for elforbrug over 100 millioner kilowatt-timer.
Stigende priser gør el-apps populære
De største elforbrugere skal fortsat betale samme systemtarif som alle andre op til et årligt forbrug på 100 millioner kilowatt-timer. Et forbrug på 100 millioner kilowatt-timer svarer til en systemtarifbetaling på cirka 4,5 millioner kroner årligt.
I den forbindelse udtalte Marie Budtz Pedersen blandt andet i en pressemeddelelse:
– “Vi vil i Danmark gerne have virksomheder, der laver grøn brint af strøm fra vindmøller og solceller, så vi kan være med til at sikre klimaomstillingen i de industrier, der forsat har behov for brændsler.”
– “Det drejer sig blandt andet om tung transport, skibstrafik og fly. Hvis de skulle betale det samme for den første kilowatt-time som den sidste, så ville udviklingen af grønne brændsler blive bremset eller flytte til udlandet. Og dermed ville vi ikke indfri Danmarks erhvervsmæssige potentialer på området og gå glip af teknologiernes mulige samspil med det danske energisystem.”
Mere til historien
Forleden fik elregningen et hak op ad, da elafgiften til staten blev genindført efter en pause på seks måneder. Læs mere om, hvad det betyder for elregningen her
