Derfor er mormor-opladning kun en nødløsning

TIP: Et opladerkabel til en 230 volts stikkontakt er en af de løsninger, som elbilister må ty til i sommerperioden.

elbil lades med mormorlader
Tilsluttes mormorladeren i en almindelig husholdningsstikkontakt, må den kun trække 6 ampere, hvis du vil undgå brandfare. Foto: FDEL/PR

Et opladerkabel sat i en 230 volts stikkontakt er faktisk ikke en speciel klog form for opladning af bilens batteri. Risikoen for at få elektrisk stød og fremprovokere en overophedning er høj.

Dertil kommer ikke mindst, at risikoen for, at der opstår brand i installationerne ligeledes er høj.

Det gør forsikringsselskabet Gjensidige nu opmærksom på. Gjensidige kalder det i en pressemeddelelse “en brandfarlig affære”, og hejser et flag overfor turisterne der suser til sommerhusområderne i deres elbiler.

– “Hvis ikke man har en ladestander ved sit sommerhus, er anbefalingen, at man lader ved en offentlig ladestander.”

Sådan siger Palle Egelund Jensen, der er servicedirektør i elinstallatørvirksomheden, som er en del af NRGi-koncernen, i pressemeddelelsen.

Er der ingen andre muligheder …

Et opladerkabel til en 230 volts stikkontakt kaldes et “mormorkabel” fordi det giver mulighed for at lade elbilen, når man for eksempel besøger mormor. Men hun har nok lige så sjældent, som i et sommerhus, en regulær ladeboks opsat.

– “Er der ingen andre muligheder, end at bruge “mormorkablet”, skal man sikre sig, at den maks trækker 6 ampere,” råder Palle Egelund Jensen og tilføjer:

– “Derudover vil jeg anbefale, at man bruger kvalitetsladere og forsøger at tilpasse ladning af elbil til ydertimerne, hvor der ikke er så stort pres på elnettet, der i mange sommerhusområder ikke er gearet til alle elbilerne.”

Flere “mormorladere” trækker mere strøm end de anbefale 6 ampere, og kombineret med den høje sommervarme betyder det, at der er en større brandfare i husets elinstallationer, når man lader sin elbil op, advarer servicedirektøren i pressemeddelelsen.

Sagt med andre ord, så vil det være klogest, at både være vågen og tilstede, når – og hvis – elbilen lades med en “mormorløsning”. Således skal Palle Egelund Jensens anbefaling om “ydertimerne” ikke inkludere nattesøvnen. Også selvom en “mormoropladning” rask væk kan vare mere end en nats søvn.

LÆS OGSÅ: Nye biler er blevet dårligere og dårligere

Skaderne kan forebygges

Også Gjensidige opfordrer man til at være påpasselig med “mormorladere”, for at forebygge potentielt store og dyre skader på sit sommerhus.

Ifølge skadedirektør Henrik Sagild bør sommerhusejere være særligt opmærksomme på, om husets elinstallationer kan klare at trække den kraftige strøm, som ladekablet tillader – især fordi mange ældre sommerhuse ikke er lavet til at håndtere så høj en belastning over længere tid.

– “Vi ved, at mange danske sommerhuses elinstallationer ikke kan håndtere ladekabler til biler, og den absolut nemmeste måde at undgå skader på sit sommerhus på, er derfor ved ikke at oplade sin bil med et mormorladekabel. Hvis der går ild i elinstallationerne, risikerer man ikke kun, at det får betydning for en selv, men potentielt også mange andre, og det er altså nemt at undgå, ved at bruge de offentlige ladestandere,” siger Henrik Sagild.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at man på nogle hjemmesider kan købe ulovlige mormorladere, der trækker mere end seks ampere. Sikkerhedsstyrelsen opfordrer derfor til, at man er opmærksom ved køb af opladere.

Mere til historien

Risikoen for, at elinstallationerne i sommerhusene rundt om i landet bliver presset til over grænsen ved opladning af elbiler er øget kraftigt i det første halvår af 2023. Antallet af elbiler på de danske veje er nemlig steget med omkring 20.000 styk. Læs mere om elbilernes fremmarch her

Overraskende Tesla-test: Så langt kører den efter 0 %

Det er de fleste elbilisters store frygt at løbe tør for strøm, men en omfattende test afslører nu, hvor meget Tesla faktisk gemmer i nødreserven. Resultatet vil overraske de fleste.

(mere…)
Tesla skærer prisen: Her er genvejen til op mod 40.000 kr. i kontant rabat

FORKLARET: Glem listeprisen! Teslas nye indbytningsbonus er reelt en skjult rabat på op til 40.000 kroner. Se her, hvordan din brugte bil gør en ny Tesla markant billigere i vores regneeksempel.

(mere…)
Elbil i vinterkulden: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 FE vs S24 FE: Her er det bedste køb

DUEL-TEST: Samsung Galaxy S25 FE er faldet massivt i pris. Vi har sammenlignet S25 FE med forgængeren S24 FE for at finde det bedste køb her i starten af 2026.

(mere…)
Nye elbiler 2026: Hold øje med de vigtigste lanceringer

2026 bliver året, hvor prisen på elbiler for alvor knækker. Her er de 20 markante lanceringer og dem vi glæder os mest til.

(mere…)
Elbilister kræver opladning med almindeligt kreditkort

Det skal være slut med et virvar af apps, brikker og QR-koder for at få strøm på bilen. Et nyt borgerforslag kræver, at alle offentlige ladestandere skal tage imod kreditkort på samme måde som benzinstandere – og politikerne lytter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram