Her er Pixel 7a og Pixel Tablet

Google har lanceret den prisvenlige Pixel 7a og den første tablet i nyere tid, Pixel Tablet.

Pixel 7a, Pixel Tablet 2023
Pixel 7a og Pixel Tablet kommer begge på det danske marked (Grafik: MereMobil.dk / Google)

Pixel 6a opdateres til Pixel 7a, hvor nyhederne er et forbedret kamera, lidt mere RAM samt tilføjelse af trådløs opladning.

Google Pixel 7a koster 3.999 kroner (vejledende) og er tilgængelig i Danmark via Telenor (herunder CBB), Telia, YouSee, Elgiganten og via G Store på nettet. Salget er startet.

Pixel 7a trækkes af Google egenudviklede Tensor G2-chip, som vi stiftede bekendtskab med i Pixel 7 Pro. Den ledsages af en co-processor kaldet Titan M2, der holder styr på sikkerheden i telefonen.

Telefonen kan låses op med fingeraftryk (i skærmen) eller ansigtsgenkendelse. Desværre fungerer dette ikke som sikkerhedsbeskyttelse i apps som MobilePay. Ansigtsgenkendelse er udelukkende til oplåsning af Pixel 7a.

Skærmen har op til 90 Hz opdateringshastighed og Google kører videre med OLED-paneltypen.

→ Jeg har i en periode op til lanceringen testet Pixel 7a. Her kan du læse min Pixel 7a test.

CBB annonceblok

SPAR OP TIL 1.500 KR: Lige nu kan du spare op til 1.500 kroner ved at købe din Google Pixel telefon hos CBB Mobil.

CBB

Særlige Google-funktioner kun til Pixel

Pixel 7a serie
Pixel 7a kommer i fire forskellige farver (Grafik: MereMobil.dk / Google)

Pixel 7a har adgang til de særlige Google-funktioner som Magic Eraser, Real Tone og Photo Unblur, der findes i Google Fotos-appen – men kun, hvis du har en Pixel.

Desuden modtager Pixel 7a såkaldte feature-drops nogle gange om året. Her opdaterer Google telefonen med nye funktioner – igen forbeholdt Pixel-telefonerne og ikke andre Android-mobiler på markedet.

Pixel 7 af bliver tilgængelig i farverne Charcoal (gråsort), Snow (snehvid), Sea (havblå) og Coral (koralrød). Derudover kan der købes originale covers i farverne Charcoal, Snow, Sea, Seafoam og Coral.

Specifikationer: Pixel 7a

  • Skærm: OLED, 6.1″, Full HD
  • Opdateringshastighed: 60 / 90 Hz
  • Processor: Google Tensor G2 med Titan M2 co-processor
  • 5G: Ja
  • Dual-SIM: Nej
  • Kamera 1: 64 megapixels, OIS
  • Kamera 2: 13 megapixels, 120 gr ultra vidvinkel
  • Frontkamera: 13 megapixels
  • RAM: 8 GB
  • Lagerplads: 128 GB
  • Udvidelse via MicroSD-kort: Nej
  • NFC: Ja
  • Forbindelser: Wi-Fi op til Wi-Fi 6E, hotspot + Bluetooth 5.2
  • Biometrisk godkendelse: Fingerprintscanner i skærmen + ansigtsgenkendelse
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Batteri: 4.385 mAh
  • Opladning: 20 watt opladning kablet
  • Trådløs opladning: Ja, 7,5 watt
  • Mål: 152.4 x 72.9 x 9.0 mm
  • Vægt: 193 gram
  • System: Android 13 (sikkerhedsopdateringer indtil 2028)

Den første Pixel tablet

Google Pixel Tablet 2023
Pixel Tablet 2023 (Foto: Google)

I juni 2012 lancerede Google sin første tablet, Nexus 7. I ”nyere tid” har Google udtalt, at de ville trække sig fra tabletmarkedet – men ikke længere. På Google I/O blev Pixel Tablet præsenteret.

Noget helt særligt er, at Pixel Tablet kommer med en opladehøjttaler (Charging Speaker Dock), der giver Pixel Tablet ”et hjem i hjemmet”.

Udover at oplade, når Pixel Tablet placeres i docken, så forvandles tabletten til en Nest Hub, der kan vise ens fotos og modtage ”Okay-Google”-kommandoer til f.eks. styring af smarthomeenheder. Docken kan også anvendes til streaming af film via apps eller videomøder online.

Pixel Tablet kommer i farverne Porcelain (råhvid) og Hazel (grågrøn). Den kan fås med enten 128 eller 256 GB lagerplads.

Salget af Pixel Tablet starter den 20. juni 2023. Priserne er 5.299 kroner (128 GB) eller 5.999 kroner (256 GB). Opladestationen med indbygget højttaler er inkluderet i prisen.

Googles egen onlinebutik G Store samt Elgiganten bliver forhandlerne.

Specifikationer: Google Pixel Tablet

  • Skærm: LCD, 10,96”, 2.560 x 1.600 pixels
  • Opdateringshastighed: 60 Hz
  • Processor: Google Tensor G2 med Titan M2 co-processor
  • Kamera 1: 8 megapixels, f/2.0
  • Frontkamera: 8 megapixels, f/2.0, 84 grader
  • RAM: 8 GB (LPDDR5)
  • Lagerplads: 128 eller 256 GB
  • Udvidelse via MicroSD-kort: Nej
  • NFC: Ja
  • Forbindelser: Wi-Fi op til Wi-Fi 6E, hotspot + Bluetooth 5.2
  • Biometrisk godkendelse: Fingerprintscanner i powerknap
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Batteri: 27 wH
  • Mål: 258 x 169 x 8.1 mm.
  • Vægt: 493 gram
  • System: Android 13 (sikkerhedsopdateringer indtil 2028)

Mere til historien

Der er benyttet 100 procent genanvendt aluminium i konstruktionen af Pixel 7a, oplyser Google.

Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Google kan blive tvunget til at sælge Chrome

Hvis USAs justitsministerium får medhold, kan Google i sidste ende blive tvunget til at sælge Chrome.

(mere…)
Ny app bringer Geminis AI-funktioner til iPhone

Så er Gemini blevet til en app som iPhone-brugerne kan anvende.

(mere…)
Google tester selvstændig Gemini app til iPhone

En Gemini Live app er dukket op i App Store.

(mere…)
Pixel-telefoner returneres oftest pga. overophedning

Google har generelt stor succes med deres Pixel-telefoner, men de døjer også lidt med et problem.

(mere…)
Stadig fremgang i tablet-salget

I en analyse fra Canalys berettes der om en fortsat fremgang i salget af tablets i årets tredje kvartal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram