Den verdensomspændende stregkode fylder 50 år og står overfor, at få en ny betydning. Fremtiden er ‘smart-stregkoder’.

– “Det bliver revolutionerende i den forstand, at det giver alle forbrugere bedre mulighed for at træffe nogle informerede valg om, hvordan vi forbruger, og hvad vi forbruger.”

Så klart formulerer Mads Kibsgaard fra GS1 Denmark sig, når det kommer til stregkodens fremtid.

Mads Kibsgaard er den danske del af den globale standardiseringsorganisation GS1. Det er dem som står bag den nu 50 år gamle stregkode, der verden over kendes fra alt der kan bippes ind på blandt andet på et kasseapparat.

Mads Kibsgaard er ansvarlig for standarder, bæredygtighedsindsats og partnerskabsdannelse i både industri og samfund i GS1 Denmark.

Han fortæller til Ritzau, at der i Danmark kigges med interesse på stregkodernes evne til at reducere madspild i dagligvarebutikkerne.

Forsøg i Norge og Australien

GS1 Denmark fokus i øjeblikket er forsøg lavet i Norge og Australien. Samtidig er dagene for stregkodens lodrette streger talte. I fremtiden vil det være en QR-kode, også kaldet en 2D-stregkode – som der skal bippes.

– “2D-stregkoder kommer til at give et nyt niveau af gennemsigtighed, og kan i sidste ende hjælpe forbrugerne med at træffe de rigtige købsbeslutninger,” udtaler Per Ahlmann Andersen, direktør i GS1 Denmark.

Den nye stregkode kan bære mange informationer

Han fortæller, at den nye generation af stregkoder hurtigt kan fortælle et produktets historie; hvor det kommer fra, hvordan det er transporteret, om det indeholder allergener med meget mere. Og hvad der er helt oppe i tiden; hvordan produktet kan genbruges og dets miljømæssige fodaftryk.

Stregkoden, og de bagvedliggende systemer, står således midt i en evolution, og er sat i spil for at understøtte de øgede lovgivningskrav fra EU om en mere grøn og bæredygtig retning for både samfund og virksomheder.

Men hvad kan så sådan en stregkode – fremtidens todimensionelle QR-kode – så for den almindelige bruger? Jo, den gør det for eksempel muligt at spore og tilbagekalde en potentielt farlig fødevare. Og den kan forhindre, at der kommer forfalskede lægemidler ind i sundhedssektoren.

Reducerer madspil

I de norske og australske forsøg har man gjort praktiske erfaringer med at bekæmpe madspild.

Blandt andet kan 2D-stregkoder indeholde holdbarhedsinformation på det enkelte produkt, hvilket giver dagligvarebutikker en mulighed for et bedre overblik over fødevarer, der nærmer sig udløbsdato.

I Norge, hvor det var dagligvarekæden Meny, som kørte testen, reducerede man madspil med 18 procent målt i kroner og ører. I Australien kunne man i nogle butikker reducere omfanget af varer, hvor holdbarheden er udløbet, med op til 44 procent, oplyser GS1 Denmark.

De erfaringer sættes nu i spil i Danmark, siger GS1 Denmark.

– “Vi har inviteret dagligvarekæder, fødevareproducenter, interesseorganisationer, politiske beslutningstagere og mange flere til dialog for at sætte skub i udrulningen af 2D-stregkoder i dansk dagligvarehandel.”

– “Vi ønsker, at Danmark skal gå med forrest i kampen for mindre madspild og vi har en simpel løsning, der har vist sig at kunne gøre en betydelig forskel på området. Lykkes vi med det, kan stregkoden endnu engang vise sig at ændre vores liv”, udtaler Per Ahlmann Andersen.

Milliarder af bip-bip

Stregkoden blev skabt i april 1973 og kendes fra stort set alle produkter og varer vi møder i vores hverdag. Det hele begyndte som et ønske om at gøre køerne i supermarkedet kortere.

Der er en grund til, at BBC har kaldt stregkoden “en af ​​de 50 ting, der skabte den moderne økonomi”.

Siden stregkoden blev skabt anvendes det udbredte og velkendte symbol nu på over én milliard produkter, og “bippet” kan høres seks milliarder gange hver dag, oplyser GS1 Denmark.

TIP: Sådan scanner du en QR-kode med din iPhone uden en app

BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Det var amerikanerne Norman Joseph Woodland og Bernard Silver, som i slutningerne af 1940’erne fik idéen til stregkoden. I oktober 1952 fik de patent på stregkoden, som oprindeligt er baseret på et system af linjer og cirkler baseret på morsekode. I 1977 blev foreningen European Article Number Association (forkortelse EAN) stiftet af handels- og industribedrifter i 12 europæiske lande.