Superlavprismobil fokuserer på skærm og lyd

Motorola Moto E22i er en superbillig telefon, der trods den lave pris, kan vise sig at være interessant.

Motorola Moto E22i
Motorola Moto E22i koster 949 kroner i Danmark (Foto: Motorola)

Smartphones til under 1.000 kroner plejer jeg at advare imod, da telefonerne ofte er noget bras – i den forstand at kvaliteten er alt for ringe.

Motorola har fået et godt ry i mellemklassen, men har også telefoner i den billigste kategori og nu kommer Motorola Moto E22i til Danmark med et prisskilt på blot 949 kroner.

Jeg synes det er interessant, at skærmen på 6,5 tommer har 90 Hz opdateringshastighed – inklusive en autotilstand der kan skifte mellem 60 og 90 Hz, når det er påkrævet. Lavere opdateringshastighed er med til at spare på strømmen.

Trods den lave pris er der alligevel indbygget beskyttelse mod vand. Moto E22i er ikke vandtæt, men den tåler vandsprøjt, let regn og at der ved et uheld spildes på den.

Kompromis: Ingen 5G

Et af kompromiserne er, at 5G forbindelse er sparet væk. Der er således kun adgang til 2G, 3G og 4G-netværk.

Skærmen har ikke nogen særlig høj opløsning og batteriet er heller ikke særligt stort. Der medfølger en oplader på 10 watt, hvilket minder mig om, at telefonen ingen form for hurtigopladning har.

Dette er ikke en kameratelefon, men en telefon hvor man kan lejlighedsvis kan tage et fornuftigt billede, hvis lysforholdene er gode.

Stereolyd og jackstik

Motorola Moto E22i har stereohøjttalere, der tilmed har understøttelse af Dolby Atmos. Der er desuden 3,5 mm. jackstik.

Nu kan det diskuteres om målgruppen overhovedet interesserer sig for stereolyd fra disse meget små højttalere. Når vi ser bort fra selve funktionen, så taler det ind i, at Moto E22i trods alt ikke er skrabet på alle punkter.

Blandt andre gode nyheder er muligheden for at understøtte to SIM-kort samt MicroSD-kort.

Fingeraftrykssensoren på siden har mulighed for at fungere som genvejsknap, hvor brugeren selv kan vælge funktionen. Vi har seneste set noget tilsvarende på Asus Zenfone 9, der dog er noget dyrere.

ANMELDELSE: Sådan er Motorolas nyeste topmodel

Specialudgave af Android

Motorola Moto E22i
Motorola Moto E22i har fingeraftrykssensor på siden (Foto: Motorola)

Motorola Moto E22i kører på Android 12 Go Edition, der er en specialudgave af Android, som er nedskaleret til at kunne fungere på mindre kraftfuld hardware.

Derfor skal du heller ikke blive skræmt over, at Moto E22i kun har 2 GB RAM.

Motorola Moto E22i bliver tilgængelig i Danmark gennem blandt andet Elgiganten. Salget starter i slutningen af september. Farvemulighederne bliver Graphite Gray og Winter White.

Specifikationer: Motorola Moto E22i

  • Skærm: 6.5”, LCD, Gorilla Glass 5, 90 Hz, 1600 x 720 px
  • Processor: MediaTek Helio G37
  • RAM: 2 GB
  • Lagerplads: 32 / 64 GB lagerplads + plads til MicroSD-kort
  • Kamera 1: 16 megapixels, f/2.2
  • Kamera 2: 2 megapixels, f/2.4 (dybdesensor)
  • Frontkamera: 5 megapixels, f/2.4
  • Jackstik: Ja
  • Biometri: Fingeraftrykssensor på siden
  • Batteri: 4.020 mAh, 10 watt opladning – oplader medfølger
  • Forbindelser: Bluetooth 5.0 / Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, 2.4 GHz & 5 GHz
  • 5G: Nej – kun 4G, 3G og 2G
  • Lokation: GPS, A-GPS, LTEPP, SUPL, GLONASS, Galileo
  • Højttalere: Stereo med Dolby Atmos
  • Beskyttelse: IP52, vandafvisende
  • Mål: 163.56 x 74.65 x 7.99mm
  • Vægt: 169 gram
  • System: Android 12 Go Edition

Test af telefon med 5G til omkring 2.000 kroner

Mere til historien

Moto E22i kører de fleste mest almindelige apps, der kan hentes i Google Play. Der vil dog være avancerede apps og spil, som ikke afvikles specielt godt på den begrænsede hardware.

Motorola Edge 50-serien: En blanding af innovation og elegance til en god pris

En lav pris betyder ikke, at du køber en telefon uden lækkert design eller som er god at bruge. Faktisk er Motorola eksperter i prisvenlige telefoner.

(mere…)
Motorola lancerer budgettelefonerne Moto G og Moto G Power

En par nye budgettelefoner har set dagens lys. Læs om dem her.

(mere…)
Smart, sjov og sikker: Mød Motorola Edge 50 Neo!

Motorola Edge 50 Neo er en prisvenlig telefon, der både er smart, spændende og sikker at bruge.

(mere…)
Motorola klar med 4 lavpris-telefoner

Motorola har netop lanceret 4 nye telefoner, hvor prisen er mellem 999 kroner og 1.700 kroner. Læs mere her.

(mere…)
Motorola lancerer telefoner i ”årets farve”

2025 er endnu ikke i gang, men Motorola er klar med to modeller i en helt ny farve – som er ”Årets farve 2025”. 

(mere…)
Motorola lader dig afprøve nye Moto AI-features

Motorola har netop lanceret et beta-program, hvor de inviterer brugerne til at afprøve de nyeste AI-funktioner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram