Udfordrer TikTok nu Spotify og de andre?

ByteDance, som ejer TikTok, har registreret et varemærke i USA. Det peger på, at TikTok er på vej til at blive en musiktjeneste.

TikTok er et kæmpehit blandt særligt børn - også dem under 13 år, hvilket giver problemer (Kilde: Pixabay.com)
TikTok er et kæmpehit – især blandt børn. (Kilde: Pixabay.com)

Ifølge mediet Insider er der meget der tyder på, at veletablerede musiktjenester som Spotify skal vågne op af en eventuel tornerosesøvn.

Under alle omstændigheder skal Spotify og tjenestens normale konkurrenter efter alt at dømme til, at stå tidligt op.

Den kinesiske, multinationale tech-virksomhed ByteDance har efter alt, at dømme spillet et yderst stærkt kort ind i kampen om de musikglade forbrugere: TikTok.

TikTok er i forvejen blevet et vigtigt værktøj for stort alle kategorier af musikere – de etablerede og de håbefulde og alle dem i mellem. Og nu står det gigantiske kinesiske sociale medie ifølge Insider på spring til, at tage den næste bid af det afgrundsdybe marked, og blive en endnu mere integreret del af musikbranchen.

ByteDance har nemlig indregistreret et varemærke i USA for noget, der kaldes TikTok Music, skriver Insider. Og det lyder unægteligt som en musikplatform. Mere overbevist bliver man, hvis læser man beskrivelsen. Her er der ifølge Insider ingen tvivl om, at Spotify og for eksempel Apple Music kan se frem til en ikke ubetydelig konkurrent.

TikTok Music vil øjensynligt tilbyde køb af musik, afspilning og download. Samtidig vil der kunne deles playlister – ganske som det kendes fra Spotify.

TikTok Music løfter også en flig for, at ville tage en musiktjeneste et niveau tættere på de sociale mediers styrke og lade brugerne kommentere musik og livestreams af både lyd og video.

En TikTok Music mere Resso?

TikTok Music kommer ikke ud af ingenting. TikTok har nemlig musiktjenesten Resso kørende i Indonesien, Brasilien og Indien.

Resso kan tilgås direkte fra TikTok, som er fuld af musikklip,der med et klik kan forvandles til det fuldfede musiknummer på Resso.

Indtil videre har Spotify og konkurrenterne god tid til, at kradse søvnen ud af øjnene. TikTok Music er endnu kun registreret som et varemærke.

Mere til historien

ByteDance Ltd. blev grundlagt i 2012 af blandt andre Zhang Yiming og Liang Rubo. Sammen udviklede de de sociale netværkstjenester og apps til videodeling. Der foreligger ingen officielle tal for, hvor stor TikTok er, men uofficielle tal fortæller, at TikTok i 2021 blev downloaded 656 millioner gange. En gennemsnitlig dansk bruger omkring 84 minutter dagligt i TikTok-appen. TikTok har en kinesiske søster ved navn Douyin.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram