Her stiger tv-pakken med op mod 66 procent

Tv via Telia stiger voldsomt til maj. Blandt andet stiger den billige tv-pakke med gratiskanaler fra DR og TV 2 med ét slag 100 kroner om måneden.

Telia TV
Telia TV stiger gil 399 kroner fra den 1. maj 2022 (Foto: Telia)

I efteråret fik Telia tjenesten HBO Max i porteføljen og da februar blev til marts blev TV 2 Play et tilkøbstilbud for Telias kunder, som også kan tilkøbe Netflix, Spotify og Discovery+.

Så skulle man tro alt var godt, men nu lader Telia sine tv-pakker stige – blandt andet vil tv-pakken til 299 kroner stige til 399 kroner fra 1. maj 2022.

Det er vel at mærke en stigning på 100 kroner – eller 33 procent – for én måneds tv.

Også grundpakken stiger. Her lægges der ligeledes 100 kroner oven i, så det kommer til at koste 249 kroner om måneden mod før 149 kroner.

Det er en prisstigning på – hold nu fast – mere end 66 procent på en tv-pakke, hvor de fleste af pakkens kanaler er gratiskanaler fra blandt andet DR, TV 2 og svensk tv.

Derfor stiger Telia TV så meget

Ifølge B.T. er årsagen til, at der lægges en hel hundredekroneseddel oven i prisen, øgede driftsomkostninger. Og at nogle af kanalerne er steget i pris.

– “Det er blandt andet nogle af de dansksprogede, og oven i det er eksempelvis vores energiudgifter steget,” siger Telias kommunikationschef Mads Houe til B.T., og vil af konkurrencehensyn ikke oplyse, hvilke kanaler der er steget i pris.

Mads Houe erkender samtidig, at stigningerne kan virke voldsomme, når man sammenligner med konkurrenter, der vælger stigninger i størrelsesordenen 20 til 40 kroner ad gangen.

LÆS OGSÅ: Så kom der reklamer på mit smart-tv

70 gratis kanaler

Den voldsomme stigning sker nærmest synkront med at den Paramount-ejede streamingtjeneste Pluto TV har varslet sit indtog i Danmark.

Pluto TV indeholder flere end 70 tv-kanaler og er gratis, at hente ned. Brugernes “betaling” foregår i afvikling af reklamer efter FAST-modellen (Free Ad-supported Streaming Television, red.) – eller på dansk: reklamefinansieret streamingtv.

Pluto TV lanceres i hele Norden den 18. maj og vil kunne streames via Apple TV, Android TV, Amazon Fire TV, Chromecast, Samsung, LG, Apple iOS, Android og web.

Mere til historien

Indholdet hos Pluto TV omfatter film fra Paramounts bagkatalog, tv-serier, reality- og børneprogrammer, sport og nyheder med videre. Dertil kommer et udvalg af tematiske filmkanaler; herunder action, komedier og thrillere.

Norlys følger trop: Tv-pakker bliver dyrere efter nytår

Hit med pengene ellers kan du ikke være med længere.

(mere…)
Samsung mellempris-tvskærme i efteråret 2024

OVERBLIK: Her er Samsungs nye skærme i den mere prisvenlige kategori.

(mere…)
Måske vil Android TV-opdateringen komme hvert andet år

Android TV er ikke lige så højt prioriteret som Android på smartphones. Det kan ende med, at opdateringerne ikke længere vil komme årligt.

(mere…)
Nedtælling: DRTV er snart lukket land uden login

1,7 millioner danskere har oprettet et login på DRTV. Potentialet er væsentlig højere.

(mere…)
Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Glem alt om Wimbledon, tour eller EM-fodbold i 4K

Nedslående nyt for sportsfans med en lækker 4K-skærm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram