Slut efter 82 år: Frøken Klokken lægger på

#EP102: Med udgangen af november kan man ikke længere få læst klokken op i telefonen. Lyt til historien om Frøken Klokken.

Frk Klokken maskinen 1939
Maskinen der afviklede Frk. Klokken i 1970’erne. De tre hoved aflæser hhv. time, minut og sekund (Foto: Dansk Radio)

I det herrens år 2021 kan man måske nok tænke, hvad det dog skulle til for med “Frøken Klokken”.

Til dem, som ikke ved, hvad Frøken Klokken er for en størrelse, kan jeg fortælle, at hun i 82 år loyalt og troligt forsynet danskerne med præcise klokkeslæt via telefonnettet.

Og hvordan nu det? Jo, man tager bare sin telefon og taster 7010 1155 og kort efter vil man høre den agtværdige frøken maskinelt messe det præcise tidspunkt opkaldet foretages på. I “gamle dage” var nummeret 0055.

Og fortrylles man af stemmen kan man blive hængende og på fascinerende vis få læst tiden op, men nu er det slut. Det skriver TDC NET i en pressemeddelelse.

LYT TIL HISTORIEN: I ovenstående podcastepisode kan du høre radioentusiast Martin Rasmussen fra Dansk Radio fortælle om Frøken Klokken. Martin har også fundet manden, der har den originale maskine stående, som afviklede klokken over telefonen. Maskinen er et imponerede stykke mekanik, der nu er indleveret til Ringsted Radiomuseum.

TDC trækker strømmen til danmarkshistorie

Den beslutning skal nok rejse en storm i et hjørne af nogle af de ældre generationer, mens nyheden formentlig vil blive modtaget med et skuldertræk og et tomt blik af de yngre danskere.

Hvorom alt er, så er det et stykke danmarkshistorie som TDC trækker strømmen til

Det kan meget vel være, at der ikke er mange, som de senere år har bedt om at få læst klokken op, men alene det første år, i 1939, blev der ringet – og hold nu fast – ikke færre end 11,6 millioner gange til Frøken Klokken.

Det tal er siden da faldet ganske betragteligt. I dag er antallet af opkald en fjerdedel af, hvad det var for blot fire år siden, og det afspejler den digitale udvikling, hvor brugen af telefonservices over fastnettet er blevet erstattet af andre muligheder.

Derfor har TDC Net, der forbinder landet med digital infrastruktur som bredbånd og mobilnet, valgt at sende Frøken Klokken på en velfortjent pension med udgangen af november.

– “Som en naturlig følge af den digitale udvikling er der i dag en række telefonservices, der ikke bliver brugt i lige så høj grad som tidligere, og som har et højt strømforbrug. Det gælder blandt andet Frøken Klokken. Antallet af brugere på tjenesten har været stødt faldende over de seneste år, da funktionaliteten er overtaget af eksempelvis mobiltelefoner”, siger Robert Dogonowski, kommerciel direktør i TDC Net i pressemeddelelsen.

Frøkenen var en revolution

Frøken Klokken var i sin tid faktisk en teknologisk revolution. Måske ikke på højde med skabelsen af smartphonen, men alligevel så interessant for sin tid, at danskerne huggede idéen fra Sverige.

I begyndelsen var tjenesten for KTAS’ abonnenter – altså forbeholdt telefonkunder i København, men i takt med telefoncentralernes automatisering stiftede hele landet bekendtskab med Frøken Klokken på 0055. 

Med Frøken Klokken fik danskerne altså en fælles tid.

– “Før Frøken Klokken måtte danskerne bruge de mere analoge metoder, hvis de ville have stillet armbånds- eller bornholmeruret”, forklarer Martin Johansen, udstillingschef hos Enigma – museum for post, tele og kommunikation.

Han fortæller videre, at i det indre København havde man på Skt. Nikolaj Kirke, og senere på et pakhus i Frihavnen, monteret en slags kugle, som hver dag klokken 12 middag faldt ned.

Senere hjalp telegrafen med at få urene til at slå i takt. Men telefonen var det første og største gennembrud for elektrisk og lynhurtig kommunikation helt ud i hjemmene.

Du kan læse mere om, hvordan man i gamle dage stillede sit ur her.

Hvem var Frøken Klokken?

Frøken Klokkens stemme tilhørte oprindeligt Anna Edith Sommer-Jensen, men i 1970 blev systemet og stemmen skiftet.

Den nye stemme blev Marianne Germer og frem til den 30. november, er det stadig de optagelser, der kører i dag.

Mere til historien

23, 10 og 40, dut. Sådan lød det, da denne artikels skribent fredag aften ville sige farvel og tak til Frøken Klokken.

Denne AI er for vild

PODCAST: Jeg var ’mindblown’ da jeg første gang hørte, hvad denne AI-model kan.

(mere…)
Bliver din gamle iPhone langsom af iOS 18-opdateringen

PODCAST: Sådan gør jeg, når iPhone 11 og iPhone 12 skal opdateres til iOS 18.

(mere…)
Er en dyr opdatering til Tesla en gevinst ved brugtsalg?

PODCAST: Bliver en Tesla mere værd i et brugtsalg, hvis bilen er softwareopgraderet for over 50.000 kroner? Lyt med her!

(mere…)
Hvorfor mangler Pixel-telefonerne funktioner i Danmark?

PODCAST: Hvorfor virker Pixel Screenshots ikke i Danmark, og vil Google droppe Pixel-serien, hvis ikke den sælger nok? Det har jeg spurgt Google om.

(mere…)
Apple Podcasts understøtter nu transskription nu på dansk

Danmark er for en gangs skyld blevet prioriteret, når det gælder understøttelse af sprog og dansk.

(mere…)
Pixel 9, Gemini Live og ‘jagt’ på en Google-chef

PODCAST: Her er min mening om Pixel 9. Du får også en demo af Gemini Live. Og så går jeg på "jagt" efter en Google-chef.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram