Få kuliltealarm i dit smarthome

Netatmo er klar med en smart kuliltealarm, som kan advare dig og resten af husstanden, hvis koncentrationen af kulilte er for høj.

Netatmo Smart Kuliltealarm (Foto: Netatmo)
Netatmo Smart kuliltealarm kræver ikke noget abonnement for at fungere (Foto: Netatmo)

Hvert år sker der 200 dødsfald i Danmark som følge af kulilteforgiftning. Du kan undgå det ved at installere en kuliltealarm, som advarer dig og resten af husstanden, hvis koncentrationen af kulilte bliver for høj.

Kulilteforgiftninger sker, hvis gassen er forkert installeret eller der er defekte enheder, som udleder gas og ikke tjekkes årligt. Det kan være pejse, gaskomfurer eller opvarmningsenheder. 

Kulilte er en giftig gas uden farve, lugt eller smag og er den stille dræber, man ikke selv bemærker. For at undgå at blive forgiftet, er det klogt at installere en kuliltealarm i hjemmet.

ANMELDELSE: Netatmo vejrstation er must-have for vejrnørden

Hyler med 85 dB og sender besked til telefonen

Netatmo har en masse smarte enheder til et smarthome og de er nu klar med en ny smart kuliltealarm, som måler kulilteniveauet i realtid. 

Alarmen fra Netatmos advarer brugeren med en alarm på 85 dB, hvis den registrerer kulilte. Dermed kan alle indenfor hjemmets fire vægge komme ud samt ringe til alarmcentralen. 

Foruden at udsende en alarm får brugeren også en notifikation på smartphonen, så der gives besked selvom man ikke er hjemme. Det betyder også, at forældre eksempelvis kan blive advaret, hvis børnene er alene hjemme eller lignende. 

Holder kun i 10 år

Batteriet i Netatmos kuliltealarm skulle holde i 10 år, hvilket også er der, hvor selve alarmen skal udskiftes.

Du vil også få en notifikation, når batteriet ikke længere kan fungere.

Netatmos smarte kuliltealarm kommer med en testfunktion, der automatisk overvåger både kuliltesensoren, batterier og Wi-Fi-forbindelsen. Og registreres et problem med alarmen, så vil du også få en notifikation. 

Netatmo understøtter nu HomeKit Secure Video

Det koster kuliltealarmen

Anbefalingen lyder i øvrigt, at man har en kuliltealarm i alle rum, hvor der er en enhed, som benytter brændstof uanset om det er en fyrkedel, varmtvandsbeholder, pejs, gaskomfur eller brændeovn.  

Kuliltealarmen fra Netatmo er CE- og NF-certificeret, samt overholder alle regler de skal på det europæiske marked. Netatmo Smart Kuliltealarm bliver tilgængelig fra den 16. november 2021 til en pris på 799,99 kroner. 

SE OGSÅ: Se udvalget til dit smart home hos Telia Annoncelink

Mere til historien

Kuliltedetekteringssensoren svækkes over tid, hvorfor det anbefales at alle kuliltealarmer udskiftes efter 10 år. Mange kuliltealarmer skal desuden have skiftet batteri inden for 1-5 år. Det anbefales også, at man tester ens kuliltealarm én gang hvert år med testfunktionen.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram