TT-netværk aktiverer 3,5 GHz frekvenser

Telia og Telenors fælles netværk TT-netværket har nu taget 3,5 GHz frekvensbåndet i brug.

Mobilmast, telemast, basestation
Danskerne har adgang til nogle af verdens bedste mobilnet og nu tager Telia og Telenor 5G frekvesbåndende 3.5 GHz i brug (Foto: TDC).

Nogle af vore læsere på MereMobil.dk (af de mere kvikke) vil selvfølgelig bemærke, at Telia og Telenor har haft 5G på 3,5 GHz frekvensbåndet i et godt stykke tid, men dette netværk har benyttet en testlicens fra Energistyrelsen.

For små to måneder siden købte TT-netværket (Telia og Telenors fælles netværk, red.) en licens til dele af 1.500 MHz, 3,5 GHz og 26 GHz frekvensbåndene og TT-netværket benytter nu det indkøbte 3,5 GHz frekvensbånd på selskabets mobilnetværk. Det skriver Telia og Telenor i en fælles pressemeddelelse.

Ibrugtagelsen af 3,5 GHz frekvensbåndet er et synligt bevis på den store 4G/5G modernisering af mobilnetværket, som TT-netværket i øjeblikket gennemfører.

– “5G-netværket understøtter det øgede behov for data og avancerede kommunikationsløsninger i Danmark. Med moderniseringen af netværket foretager vi en betydelig investering i og opgradering af den vitale danske teleinfrastruktur. Et stærkt netværk er helt centralt for den fortsatte digitalisering af Danmark, udviklingen af vores økonomi, innovationskraft og fremtidens bæredygtige løsninger,” siger Thomas Kjærsgaard, CEO i Telia Danmark.

3,5 GHz frekvensbåndet er et 5G-pioneerbånd – eller på jævnt dansk det primære internationale frekvensbånd sammen med 700 MHz frekvensbåndet. Disse to frekvensbånd er de to vigtigste, men stort set alle andre frekvensbånd, der i dag bruges til 2G- eller 3G-mobilteknologier, vil i fremtiden blive genbrugt til enten 4G eller 5G – og den fremtid er her faktisk allerede.

3G på vej i graven

Ifølge pressemeddelelsen er formålet med den gennemgribende modernisering nemlig, at give kunderne endnu bedre dækning via de nyeste mobilteknologier gennem introduktion af 5G, opgradering af 4G og udfasning af den ældre 3G-teknologi.

Med andre ord: 3G-teknologien er på vej i graven hos TT-netværket. Helt så slemt står det ikke til med 2G endnu, men også denne mobilteknologi kører på lånt tid. Så har man en gammel 2G- eller 3G-mobiltelefon, så er det på tide at få den udskiftet til en moderne 4G- eller 5G-smartphone med VoLTE.

Her er vinderne af 5G-auktionen

Løbende udskiftning

TT-netværket er Danmarks største mobilnetværk med omkring 4.300 mobilsites. Modsat konkurrenterne hos 3 og TDC har TT-netværket ikke valgt at udskifte alt udstyr på alle mobilsites på én gang.

3 og TDC har været tvunget til at lave en såkaldt “Rip and Replace”, hvor alt netværksudstyr, antenner med mere, bliver udskiftet på én gang. Det var de tvunget til, da netværksudstyr fra kinesiske Huawei faldt i unåde hos myndighederne i Danmark, og teleselskaberne var derfor tvunget til at skifte alt Huawei-udstyret. 3 og TDC har efterfølgende valgt netværksudstyr fra svenske Ericsson.

TT-netværket kører derimod med netværksudstyr fra finske Nokia, hvilket gør det muligt at opgradere mobilnetværk på en mere traditionel måde, hvor udskiftningen af udstyr sker løbende. 

Denne traditionelle tilgang betyder normalt, at storbyer, store erhvervskunder, landets hovedfærdselsårer, større byer i provinsen samt sommerhusområder får 5G først, mens mindre byer og landområder bliver skiftet lidt senere.

Eller som det formuleres i pressemeddelelsen, så udruller TT-netværket i 2021 5G ud, hvor det giver mest værdi for kunderne. Den formulering er lige værd at bide mærke i, for det signalerer at opgraderingen af mobilnetværket måske ikke kommer til at sker i samme høje tempo som konkurrenterne hos 3 og TDC.

Så tilbage står faktisk blot spørgsmålet, om kunderne er enige den prioritering.

BAGGRUND: Hvad betyder 5G-auktionen for dig?

Både 4G og 5G styrkes

Det er ikke kun 5G, der satses på. Både 4G og 5G udbygges i sommerhusområder og andre steder i landet, hvor datatrafikken er steget. Udbygningen vil give både højere hastigheder og øget kapacitet.

Her skal det bemærkes, at mobilnettet også løbende vil blive opgraderet med 700 MHz frekvensbåndet, hvilket vil give forbedret mobildækning ude på landet, langs kysterne og i landets skove. Derudover vil det aldrende 3G-netværk blive lukket, og de frekvensbånd, som har været brugt til 3G, vil i stedet for blive brugt til 4G og 5G.

Denne såkaldte refarming af 3G frekvensbådene er faktisk en at de gode nyheder, for 3G har benyttet både 900 og 2.100 MHz frekvensbåndene. 900 MHz frekvensbåndet er rigtig godt til fladedækning (at sikre dækning overalt). 2.100 MHz frekvensbåndet er et godt frekvensbånd til både at sikre fornuftig fladedækning og høj kapacitet over alt.

– “Som med alt andet vi gør, så bygger vores udrulning på, hvordan vi skaber mest reel værdi for vores kunder. Med vores landsdækkende udbygning af netværket kommer danskerne til at opleve højere hastigheder og bedre dækning i både byerne og yderområderne. Helt konkret kommer 5G-opgraderingerne til at betyde dobbelt så høje hastigheder i tætbebyggede områder og markante forbedringer i hele landet,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor.

Forventningen er, at langt størstedelen af alle danskerne vil have adgang til 5G fra TT-netværket i løbet af 2022.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Netværksleverandøren Nokia har stået for driften af TT-netværket siden 2017. Før dette var Nokia også leverandør til både Telenor og Telia i Danmark.

Eesy åbner 5G-internet med skarpt tilbud

Indtil nu har Eesy kun haft mobilabonnementer, men nu kan du også få 5G-internet til hjemmet. Tjek introprisen her.

(mere…)
Er 5G-internet det rigtige valg for dig? Gode priser resten af året

OVERBLIK: Du får en gratis prøveperiode – og så er der ret attraktive priser resten af året.

(mere…)
Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Få 5G internet til skarp sensommer pris

Teleselskabet 3 er klar med et ”brandvarmt” sensommer-tilbud på 5G-internet med tilfredshedsgaranti. Se prisen her.

(mere…)
Du kan afprøve 5G-internet i 30 dage

Virker 5G-internet godt nok? Teleselskaberne er klar med gode tilbud og nogle lader dig endda afprøve 5G-internet i 30 dage.

(mere…)
Derfor bør du overveje at få 5G mobilt bredbånd i hjemmet

Der er mange gode grunde til at bruge 5G som internetforbindelse i hjemmet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram