Hvad betyder 5G-auktionen for dig

6

BAGGRUND: 5G frekvenserne er nu fordelt, men hvad betyder det for dig? Hvilke muligheder får teleselskaberne med de nye frekvensbånd?

Mobilmast i Jylland (Foto: MereMobil.dk)
Forstå hvad de nye frekvenser betyder for dig (Foto: MereMobil.dk)

Som vi tidligere har skrevet, har Energistyrelsen nu afsluttet den såkaldte 5G-auktion. Fra juni 2021 kan teleselskaberne 3, TDC, Telia og Telenor gøre brug af de nye frekvensbånd. Men hvad betyder det for dig som kunde hos teleselskaberne?

Jeg forsøger at gøre dig lidt klogere.

Vi skal dog tage det forbehold, at vi ikke kender teleselskabernes planer i detaljer. Selvom et teleselskab har vundet en licens til et bestemt frekvensbånd, er det ikke ensbetydende med, at frekvensbåndet nødvendigvis bliver brugt – med mindre staten har pålagt teleselskabet en klausul om at udnytte frekvensbåndet.

3,5 GHz frekvensbåndet er f.eks. underlagt en sådan klausul. Vi ved ikke alt endnu, men vi kan forklare lidt mere om mulighederne.

De tre deltagere i auktionen vandt følgende:

1500 MHz2100 MHz2300 MHz3,5 GHz26 GHzPris
Hi3G40 MHz120 MHz1000 MHz540.525.000
TDC Net45 MHz40 MHz40 MHz130 MHz1250 MHz794.685.000
TT-N45 MHz40 MHz140 MHz*600 MHz740.976.000

* Heraf 60 MHz hvor der er tilknyttet en udlejningsforpligtelse.

1500 MHz – nye frekvenser til mobilteknologi

Dette frekvensbånd er et af de nye frekvensbånd, som ikke tidligere har været brugt til mobiltelefoni.

1500 MHz frekvensbåndet vil blive brugt som Supplementary Downlink (SDL), eller forklaret på jævnt dansk vil det blive brugt til ekstra downloadkapacitet.

Det betyder, at dette frekvensbånd kun bliver brugt til at øge downloadhastigheden og kapaciteten, mens et andet frekvensbånd skal håndtere kontrolfunktionerne og upload-delen – f.eks. i kombination med 700 eller 1800 MHz frekvensbåndene.

Både TDC og TT-netværket har fået 45 MHz, hvilket betyder, at de kan øge download kapaciteten ganske betydeligt, og hvis de udnytter frekvensbåndene, vil de også kunne benyttes ude på landet, hvor der er langt mellem mobilmasterne. Men også i storbyen vil frekvensbåndet kunne benyttes til hurtigt at øge kapaciteten både udendørs og indendørs.

1500 MHz frekvensbåndet benyttes kun til download. Her skal derfor kobles sammen med et andet frekvensbånd. Her er det værd at bemærke, at 1500 MHz frekvensbåndet kan kobles sammen med de lave frekvensbånd under 1 GHz. På den måde vil det være med til at booste downloadkapaciteten langt fra mobilmasterne.

Når vi taler om rækkevidden på mobilnetværk, er det oftest upload-delen, der giver udfordringerne – så at downloadkapaciteten leveres via et højere frekvensbånd end f.eks. 700, 800 eller 900 MHz er ikke nødvendigvis et stort problem.

Hvordan teleselskaberne vil benytte SDL-funktionaliteten er dog ukendt. TDC har allerede SDL frekvenser på 700 MHz frekvensbåndet, og den mulighed benyttede TDC ikke i første omgang, da de udrullede deres landsdækkende 5G netværk sidste år.

2100 MHz – bruges i dag til 3G og 4G

Dette frekvensbånd bliver allerede i dag brugt til både 3G og 4G. Alle tre mobilnetværk har nu fået 1/3 del af 2100 MHz frekvensbåndet, og frekvenserne er således blevet ligeligt fordelt mellem selskaberne.

Rent teknisk er det også positivt da hvert selskab har nu fået 2 x 20 MHz. Hvis teleselskaberne vil benytte 2100 MHz frekvensbåndet til 4G LTE, er 2 x 20 MHz den optimale størrelse, da 2 x 20 MHz netop er den største båndbredde, som 4G LTE understøtter uden brug af carrier aggregation.

I takt med at 3G langt om længe bliver udfaset, vil 2100 MHz frekvensbåndet blive et ganske værdifuldt frekvensbånd for teleselskaberne, hvilket også skal ses i det lys, at de allerede har den passive infrastruktur på plads (antenner osv.) til at bruge 2100 MHz på stort set alle mobilmaster i hele landet.

Om 2100 MHz frekvensbåndet vil blive brugt til 4G eller 5G svæver lidt i luften, men 3 har tidligere sagt, at de vil bruge dele af frekvensbåndet til 5G.

2100 MHz frekvensbåndet er endvidere underlagt et dækningskrav, som betyder, at hvert mobilnetværk skal dække en række områder af Danmark. Det kan du læse mere om i vores artikel om auktionen.

2300 MHz – TDC sidder på det hele

TDC har vundet de resterende 40 MHz på 2300 MHz frekvensbåndet. Da TDC tidligere har vundet 60 MHz på dette frekvensbånd ved en tidligere auktion, så sidder TDC nu på hele 2300 MHz-frekvensbåndet – det er 100 MHz i det hele.

2300 MHz er velegnet til 4G varianten TD-LTE, som rent teknisk ligesom 5G, sender og modtager på de samme frekvenser.

2300 MHz kan således både bruges til 4G og 5G. Derfor kan frekvensbåndet vise sig at være guld værd for TDC. 2300 MHz kan i brede termer bruges ligesom 3500 MHz frekvensbåndet. TDC har med 2300 MHz frekvensbåndet en ret stor fordel frem for konkurrenterne, hvis de vælger at udnytte den.

På nuværende tidspunkt er der lidt færre mobilenheder, der understøtter 2300 MHz frekvensbåndet, men dette vil ændre sig over de kommende år.

3500 MHz – primært frekvensbånd til 5G

Dette er det primære 5G-frekvensbånd over det meste af verdenen (sammen med 700 MHz).

3500 MHz frekvensbåndet er derfor meget vigtigt, da alle 5G-mobilenheder som minimum vil understøtte 5G i dette frekvensbånd. For teleselskaberne er det vigtigt at have så mange frekvenser som muligt og helst minimum 80-100 MHz, da det giver de bedste muligheder for både høj hastighed og stor kapacitet via 5G.

Her fik teleselskabet 3 i alt 120 MHz, TDC fik 130 MHz og TT-netværket 140 MHz. På papiret fik TT-netværket altså mest, men med den lille hage, at Staten har pålagt TT-netværket en udlejningsforpligtelse de første fire år.

TT-netværket skal udleje 60 MHz til virksomheder eller offentlige myndigheder, der ønsker at lave private 5G-netværk. En række erhvervsvirksomheder og universiteter kan være interesseret i at oprette og drifte deres egne 5G-netværk på f.eks. fabrikker, havne, lufthaven eller måske i større geografiske områder.

I et tænkt scenarie kunne TV 2 News vælge at lave deres eget 5G mobilnet, som skulle dække hele det indre København, og så kan TT-netværket altså ikke bruge de 60 MHz i det pågældende område.

Så er spørgsmålet er, hvor mange private virksomheder der er interesserede i at leje frekvenser. Spørgsmålet er også om det er værd at etablere sit eget private 5G-netværk sammenholdt med at leje sig ind på et teleselskabs 5G-netværk?

Udlejningsforpligtelsen gælder som sagt kun i de første fire år, men der er en lille hage ved det. Hvis en virksomhed eller offentlig myndighed ønsker at leje frekvenserne i løbet af disse fire år, så kan de leje frekvenserne helt frem til år 2041, hvor TT-netværkets licens udløber.

Ifølge informationerne fra Energistyrelsen så arbejdes der på en løsning, hvor private 5G-net får mulighed for at benytte nabofrekvensbåndet (3,8-4,2 GHz) i stedet. Derudover er der dedikeret 400 MHz i 26 GHz-frekvensbåndet.

Om TT-netværket har skudt papegøjen eller trukket nitten afhænger altså af hvor mange private virksomheder, der vil oprette private 5G-netværk.

Det skal også nævnes, at teleselskabet 3 har fået hele 120 MHz. 3 har tidligere fremlagt planer om bruge 5G til hjemmebredbånd, og med 120 MHz på 3500 MHz frekvensbåndet, er disse planer mulige at gennemføre.

Det kan være ganske interessant for os forbrugere, hvis 5G kan blive et reelt alternativ til de kablede coax eller fiber-forbindelser – specielt fordi det ser ud til, at det bliver markant mere omkostningstungt at have en fiberforbindelse i nærmeste fremtid.

3500 MHz frekvensbåndet er omfattet af et dækningskrav, som betyder, at langt de fleste danskere vil få adgang til 5G. Med udgangen af 2023 skal 60 procent af befolkningen have adgang til 5G og med udgangen af 2025 skal 75 procent af befolkningen have adgang. Som vi tidligere har set, så betyder sådanne krav at størstedelen af danskerne hurtigt få adgang til mobilnetværket.

26 GHz – jokeren er mmWave

Jokeren er 26 GHz-frekvensbåndet, hvor frekvenserne også kendes under betegnelsen mmWave. 26 GHz frekvensbåndet har en relativ kort rækkevidde, frekvenserne bliver stoppet af stort set enhver forhindring uanset om vi taler om en hånd, et træ eller en lavenergirude.

26 GHz kræver altså direkte uhindret sigte mellem mobilenhed og mobilantennen for at være en brugbar løsning. Derfor er den praktisk anvendelige rækkevidde til 5G-mobilenheder meget begrænset.

På 26 GHz kan der altså leveres utrolig høje hastigheder og en enorm kapacitet, men hvad nytter det, hvis signalet ikke rækker på grund af forhindringer? Derfor er 26 GHz lidt en joker. Hvor meget af frekvensbåndet der vil blive udnyttet i Danmark er meget svært at gætte på.

Hvis vi ser på erfaringerne fra f.eks. USA, hvor det store teleselskab Verizon har brug enorme summer på at udrulle 5G på mmWave frekvensbåndet, skal vi ikke være optimistiske.

Her er det lige vigtigt at forstå, at mobilnettene i Danmark og USA ikke bare lige kan sammenlignes 1:1. I USA er mange byer opbygget efter “grid-princippet”. Det vil sige, hvis man ser et boligområde ovenfra, så er det opbygget i firkanter, der gentager sig igen og igen ligesom et trådnet.

Du kender det sikkert allerede fra amerikanske film, hvor de tit taler om antallet af blokke, når de skal beskrive afstanden til f.eks. en restaurant eller en anden butik.

Denne specielle måde at bygge byer på betyder, at Verizon kan sætte 5G antenner op på gadehjørnerne, og derved få direkte sigte mellem 5G-mobilantennen og mobilenheden. Hjemme i Danmark opbygger vi boligområder helt anderledes. Derfor vil teleselskaberne udnytte mmWave på en anden måde

De amerikanske byer er altså som skabt til mmWave teknologien, men alligevel er erfaringerne fra USA ikke særlig positive. Brugerne klagede meget ofte over manglende 5G-dækning på Verizons 5G netværk, da netværket udelukkende benytter mmWave.

Nu er Verizon begyndte at udrulle 5G på lavere frekvensbånd ligesom i Danmark, og nu går det så bedre. Men erfaringerne med mmWave er altså ikke just overvældende positive, hvor større områder skal dækkes.

Teleselskaberne skal i Danmark nok udrulle 5G på 26 GHz frekvensbåndet, men spørgsmålet er hvor og på hvor mange mobilsites. I første omgang bliver det nok kun på udvalgte offentlige stedet som stadions, banegårde, rådhuspladser eller andre steder, der dagligt benyttes af tusindvis af danskere.

Derfor er det også svært at sige, om forskellen i fordelingen af frekvenser mellem de tre mobilnetværk i praksis har af betydning. Hvad hjælper det at have mulighed for at bruge hele 1000 MHz på 26 GHz frekvensbåndet, hvis kun få områder af landet er dækket?

Der foregår i øjeblikket en del udvikling på mmWave området, og det er ikke udelukket, at brugen af 26 GHz på et tidspunkt bliver vigtigt i Danmark, men på nuværende tidspunkt er mmWave ikke vigtigt.

Mere til historien

TDC har allerede udrullet landsdækkende 5G dækning. I løbet af 2021 og 2022 vil teleselskabet 3 også få landsdækkende 5G skarpt forfulgt af TT-netværket, der ligeledes udruller 5G.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
guest
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer