Vælg det rigtige cover til din iPad

GUIDE: Skal et cover til iPad beskytte din iPad maksimalt eller skal det bare være smart? Jeg har fundet et par covers, der er smarte på hver deres måde.

iPad håndværkercover med beskyttelse
iPad-cover med kraftig beskyttelse af hjørnerne samt gennemsigtig plastik over skærmen (Foto: MereMobil.dk)

Et cover er ikke bare et cover. Farver, materialer og funktioner er forskellige. Det samme er priserne. Det dyreste cover til en iPad er ikke nødvendigvis det bedste. Omvendt kan det billigste cover risikere at være for dårligt.

Jeg har set på nogle forskellige covers til iPad, som Mobilcovers.dk har sendt mig til brug for denne guide.

Herunder har jeg kategoriseret disse covers som cover med ekstra beskyttelse (i forhold til et standardcover) samt en type med plads til opbevaring.

Ekstra indpakket og beskyttet

Min datter kan ind i mellem godt blive vred på de spil hun spiller. Her kommer ekstra beskyttelse ind i billedet som et relevant tiltag. Naturligvis kan hun også være uheldig at tabe sin iPad.

Nu er den pakket ind i et såkaldt håndværker-cover. Udover de forstærkede kanter så indkapsles iPad’en totalt, da der også er gennemsigtig plastik hen over selve skærmen, hvilket i sagens natur beskytter bedre.

Når man kun er seks år, er dette cover ikke de mest populære at få sat på. Der er hverken bamser, enhjørninger eller prinsesser som udsmykning. Til gengæld er jeg knapt så nervøs som før. En ny iPad er trods alt en stor udskrivning.

Jeg kan særligt godt lide det, at skærmen også er beskyttet – som en del af coveret. Over tid har hun dog vænnet sig til det.

Du kan læse mere om håndværker-coveret her.

Plads til opbevaring

Har du en Apple Pencil er et cover med plads til denne relevant at se efter (Foto: MereMobil.dk)

Hvis ens iPad er med i skole, job eller på farten generelt er ens behov anderledes. Et andet cover jeg har prøvet, udtrykker dette tydeligt.

Coveret har nemlig plads til Apple Pencil i en lille elastikholder på siden, hvilket er godt, da Apple Pencil hurtigt kan blive forlagt eller rode rundt i bunden af en taske.

Derudover har dette iPad-cover mulighed for at sætte iPad’en i ”en fod” samt opbevaring af kort i kreditkortstørrelse.

I forhold til håndværkercoveret er denne type af cover mere universel og fås med mange flotte motiver.

Tænk over dette før du køber et cover

Inden du køber et iPad-cover, skal du sikre dig, at coveret ikke indeholder metal, der kan ødelægge Bluetooth-, mobil- og Wi-Fi signalerne. Dernæst skal du sikre dig, at åbningerne til kameralinse, højttalere og mikrofoner er til stede i coveret.

Hvis du køber et originalt iPad-cover direkte hos Apple, er disse ting tjekket fra Apples side, men køber du et uoriginalt cover, har du ikke samme garanti. Til gengæld er Apples covers ofte betydeligt dyrere.

Sådan tester og godkender Apple covers

Uanset producent bliver covers over tid slidte og temmelig beskidte. Alt efter materiale kan de være vanskelige at få helt rene igen. Min erfaring er, at et cover en gang i mellem skal udskiftes – særligt i forhold til rengøringsdelen.

Mere til historien

Hvis dit cover er i et blødt plastikmateriale, kan det ofte tåle en tur i opvaskemaskinen. Det bliver rigtigt flot bagefter – fremgangsmåden er naturligvis helt på eget ansvar, men jeg har tidligere gjort det med stor succes.

Disse 5 batteridrevne nødradioer er også en powerbank

FM-radio, powerbank, solceller og håndsving til opladning af batteriet. Disse nødradioer på batteri er multiværktøjer.

(mere…)
10 ting du skal tænke på før du køber en robotplæneklipper

GUIDE: Her er det, som du skal overveje, hvis du vil have en robot til at klippe græsplænen.

(mere…)
3 fede telefoner til under 4.000 kroner

GUIDE: Her er telefonerne til dig, som ikke vil betale overpris for en ny smartphone.

(mere…)
Sådan laver du din egen emoji på iPhone

TIP: Hvis du vil eksperimentere med Apple Intelligence, kunne et sjovt sted at starte være Genmoji.

(mere…)
Denne billige trådløse mikrofon overrasker | TEST: DJI Mic Mini

TEST DJI Mic Mini har fantastisk lydkvalitet til en billig pris. Kun få ting generer, hvis du køber DJI Mic Mini.

(mere…)
Billig projektor? Her er Yabers aktuelle lavpris-udvalg

OVERBLIK: Her er 4 projektorer til den lille hjemmebio. Priserne starter fra 2.299 kroner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram