En forbruger godkendte en betaling på 18.800 kr. med SMS-kode, uden at tjekke beløbet. Ankenævn har nu afgjort, at han selv hæfter.

Det finansielle ankenævn har afgjort, at en forbruger selv hæfter for hele beløbet efter hans betalingskort, blev misbrugt. Den pågældende forbruger havde indtastet sine kortoplysninger på en hjemmeside og efterfølgende godkendt betalingen med en SMS-kode. Forbrugeren havde dog ikke læst hele indholdet af SMS’en.

Det kan godt betale sig at være ekstra opmærksom i de situationer.

Førnævnte forbruger havde modtaget en mail med et tilbud, som næsten lød for godt til at være sandt. Men da han ikke havde været opmærksom, så hænger han altså for hæftelse af hele beløbet.

Opmærksomhed er alfa omega

Forbrugeren blev franarret mere end 18.800 kroner. Dette skete efter han havde klikket på et link i en mail og derefter indtastet sine kortoplysninger på en hjemmeside. Ankenævnet afgjorde, at forbrugeren selv hæftede for hele beløbet, da det blev godkendt med en SMS-kode. Her kunne han have læst, hvor mange penge der blev trukket – og hvem der modtog pengene.

– ”Hvis du takker ja til et tilbud og får tilsendt en sms-kode, så læs hele beskeden. Tjek, hvilket beløb der bliver trukket fra din konto, og hvem der modtager pengene. Hvis du ikke læser beskeden og blot indtaster koden på hjemmesiden, risikerer du at hæfte for hele beløbet, hvis dit betalingskort efterfølgende bliver misbrugt,” siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

Teksten i mailen til forbrugeren lød, at han kunne købe en kupon til 80 kroner, der efterfølgende ville kunne bruges til at købe to flybilletter. Forbrugeren klikkede da på linket og godkendte handlen.

Svindel-SMS’er i omløb – NemID og Statens Serums Institut

Ankenævnet har lagt vægt på i sagen, at forbrugeren fik en SMS-kode med tekst, som skulle godkendes. Dermed var han ikke i en presset situation, hvilket phishing i telefonen kan være.

– ”Mange danskere modtager med jævne mellemrum mails og sms’er med tilbud, der lyder for gode til at være sande, og så er det vigtigt at bruge sin kritiske sans. Tjek hjemmesiden, og hvem der har afsendt mailen. Hvis det er en phishingmail, har den kun ét formål – at lokke penge og personoplysninger ud af forbrugeren,” siger Susanne Aamann.

Ved phishing lokkes forbrugerne til at give deres personlige oplysninger via mail eller SMS.

Du kan læse mere om hele sagen og Ankenævnets afgørelse her.

GUIDE: Sådan blokerer du svindelopkald på telefonen

Betalingsloven gælder ikke her

Der findes en betalingslov, som kan redde forbrugeren i sidste ende. Den gælder dog ikke i ovenstående tilfælde.

Betalingsloven regulerer forbrugernes rettigheder, hvis et betalingskort bliver misbrugt. Ifølge betalingsloven hæfter forbrugeren for hele beløbet, hvis banken godtgør, at forbrugeren har givet PIN-koden/sms-koden til misbrugeren, og forbrugeren var eller burde være klar over, at det ville indebære en risiko for misbrug. Læs mere om reglerne.

Mere til historien

Hver måned oplever mere end hver femte dansker, at de i en mail eller SMS bliver bedt om at give deres betalingsoplysninger, NemID eller CPR-nummer. Det viser en undersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog i samarbejde med Nethandel i 2019.