Skal julegaverne købes online? Her er fristen…
Julegaveshopping foregår ikke kun i fysiske butikker. Onlinehandlen er stærkt med. Køber du julegaverne online, så er her sidste frist for køb inden jul.
Julen står for døren. Om én uge er det juleaften, det betyder, at det er ved at være oppe over, hvis du mangler at shoppe nogle julegaver. I hvert fald hvis de skal under juletræet den 24. december 2019.
Prissammenligningssiden PriceRunner.dk har haft kontakt med de danske webshops og fået oplyst, hvornår sidste chance for bestilling af varer online er. De fleste webshops oplyser også dato og tidspunkt på deres egne sider.
-”Fredag 20. december er den store deadline i onlinejulehandlen. Det er den dag de fleste butikker har sidste frist, hvis du vil være sikker på at have gaven inden juleaften,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.dk.
Stor dansk netbutik ramt af kaos op til jul
Det er altid klogt at undersøge nærmere hvornår de butikker, som du skal handle ved, ikke længere lover, at bestillingerne er fremme til juleaften.
Weekend før jul fremrykker frist
Måden julen falder på i år betyder, at weekenden lige inden butikkerne ikke giver en senere frist, hvis pakkerne skal nå frem inden juleaften.
En gennemgang af butikkernes deadlines for bestilling viser at 22 procent af butikkerne har sidste frist torsdag 19. december, mens 43 procent af butikkerne har sidste frist den 20. december.
Du kan Annoncelink se den fulde liste over frister for bestilling af julegaver, som de forskellige webshops har oplyst til PriceRunner.dk.
Mobilcovers.dk og Tabletcovers.dk har dog oplyst til MereMobil.dk, at de faktisk kan strække sig til, at bestillingen blot skal være sket mandag den 23. december 2019 inden klokken 13. Så vil pakken være fremme om morgenen juleaftensdag.
Mere til historien
Shopper du flere forskellige varer på samme webshop, så skal du være opmærksom på, at leveringstiden kan ændre sig, hvis leveringstiden ikke er ens på alle varerne.