Så lidt behøver en telefon at koste
Motorola Moto G8 Plus koster 1.999 kroner. Det er mindre end sidste års G-model. Læs her hvor meget smartphone du får for pengene.
Under 2.000 kroner på nær én krone. Det er den vejledende pris på Motorola Moto G8 Plus, der kan købes i Danmark fra den 5. november 2019.
Ifølge Motorola er det tilsyneladende så lidt en fornuftig smartphone behøver at koste i dag. Når jeg skriver ”fornuftig smartphone” så skal det ses i lyset af, at Motorola gennem tiden har høstet mange gode anmeldelser af produkterne i G-serien.
Forgængeren Motorola Moto G7 Plus, der kom i februar, var ingen undtagelse. I min test fik Moto G7 Plus 5 ud af 6 stjerner.
Prisen dengang var 2.499 kroner. Altså 500 kroner mere end Moto G8 Plus.
Hvis du vil have et billigt mobilabonnement til din nye prisvenlige smartphone, så tjek de aktuelle priser hos OiSTER. Vidste du, at hos OiSTER har du mulighed for at dele ud af din datapakke Annoncelink med en ven eller et familiemedlem?
Blandt nyhederne er:
- Lidt større skærm: 6.3 tommer mod 6.2 tommer på Moto G7 Plus
- Kraftigere processor: Fra Qualcomm Snapdragon 636 til Snapdragon 665
- Kamera på 48 megapixels – noget mere end 16 megapixels tidligere
- 16 megapixels dedikeret videokamera til action-optagelser som på Motorola One Action
- 25 megapixels frontkamera. Tidligere var opløsningen 12 megapixels
- Større batteri: 4.000 mAh. Det er 1.000 mAh mere
Der er fortsat Bluetooth 5.0, 3.5 mm. jackstik, hurtigopladning og fingeraftrykslæser. Denne sidder på bagsiden.
Android uden bloatware
Actionkameraet har 117 graders ultra vidvinkel, der optager videoer i landskabsformat – altså liggende. Det er i stil med, hvad der findes i et rigtigt action-cam.
Motorola lover en bloatware-fri Android på Moto G8 Plus, der bliver født med Android 9.
Telefonen er ikke en del af Android One programmet fra Google og Motorola lover én stor Android-opdatering i produktets levetid samt sikkerhedsopdateringer hver anden måned i to år.
I Danmark kan du købe Motorola Moto G8 Plus i farverne Cosmic Blue og Crystal Pink. Blandt andet Elgiganten vil have Moto G8 Plus på hylderne.
I september kom Motorola med deres hidtil seneste smartphone. Du kan læse anmeldelsen af Motorola One Zoom her.
Motorola Moto G8 Plus specifikationer
- Skærm: 6.3″ – LCD
- Opløsning: 1080 x 1180 pixels (19:9 format)
- Processor: Qualcomm Snapdragon 665
- RAM: 4 GB
- Lagringsplads intern: 64 GB
- Udvidelse: Op til 512 GB via MicroSD-kort
- Kamera 1: 48 megapixels vidvinkel (f/1.7)
- Kamera 2: 5 megapixels dybdesensor (f/2.2)
- Kamera 3: Action videokamera på 16 megapixels (f/2.2 – 117 gr)
- Frontkamera: 25 megapixels (f/2.0)
- 3,5 mm. jackstik: Ja
- Batteri: 4.000 mAh (hurtigopladning er understøttet)
- Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, 2.4 + 5.0 GHz, hotspot
- Bluetooth: Bluetooth 5.0, aptX
- GPS: dual-band A-GPS, GLONASS, GALILEO
- Vægt: 188 gram
- Mål: 158.35 x 75.83 x 9.09 mm.
- Android 9
- I æsken: 18 watt hurtigoplader, USB-kabel, beskyttelsesetui
Mere til historien
Hvis du jagter en endnu billigere telefon så tag et kig på Motorola Moto E6 Play. Her får du 5.5 tommer skærm, 32 GB lagerplads og 13 megapixels kamera. Moto E6 Play koster vejledende 899 kroner. Elgiganten og Bilka er blandt forhandlerne.