Telefonbokse stod overalt. I dag er de umulige at finde. Vidste du, at telefonbokse er mange penge værd? Rejs med tilbage i historien.

Har du en telefonboks stående så pas godt på den. Selvom boksene har stået i tusindtal rundt omkring i landet, er de næsten umulige at opdrive i dag.

Tidligere har der eksempelvis været en annonce på DBA, hvor sælgeren prissatte telefonboksen til 65.000 kroner, men det var heller ikke hvilken som helst boks, der var tale om.

Telefonboksen, der blev kaldt for ”samtaleskabet”, er designet af Jens Ingwersen. Den blev opstillet første gang i december 1934.

Københavns kommune opstillede krav om, at vinduerne skulle have samme størrelse som ”spisesedler” i de oprindelige telefonkioske, der kunne ses i bybilledet fra 1898.

Hvis du ikke ved hvad en ”telefonkiosk” er, så bliv hængende i denne artikel.

Efter storhedstiden måtte boksene se sig udkonkurreret af mobiltelefonen, og på få år gik vi fra 3.000 til nul bokse i Danmark. Den sidste telefonboks blev fjernet den 13. april 2018 i Aarhus.

Engang kunne telefoncentralerne lammes af et radioprogram

10 sjove højdepunkter i telefonboksens historie

1. Det startede i kiosken med 10 øre

Fra 1896 blev der opstillet telefonkiosker rundt om i København. I disse informations- og nyhedscentraler blev dagens avis, frimærker og kioskvarer solgt. I den ene halvdel af den sekskantede kiosk var der hængt en telefon op.

En samtale kostede 10 øre, der blev betalt til kioskdamen. Hun var i øvrigt dygtig til at lytte efter ét særligt klik. Klikket indikerede starten på en ny samtale, og dermed en ny betaling.

2. Ingen at ringe til

I 1898 kom den første offentlige mønttelefon. Succesen var dog begrænset til 4-5 samtaler om ugen. Årsag: Ikke mange havde en telefon.

I slutningen af 1800-tallet var der kun 4.000 abonnenter på private telefoner i København.

På dette tidspunkt var telefoncentralerne ikke automatiserede. Derfor blev samtalen omstillet manuelt af en telefonist, der samtidigt kunne høre om 10-øren var lagt i automaten. Deraf kommer udtrykket ”Så faldt 10-øren”.

3. Uendelige samtaler for 10 øre

Da teknologien ikke var særligt langt i udviklingen, blev der i årene omkring betalingstelefonernes indførsel ikke opkrævet minuttakster. De 10 øre var for én samtale.

10 øre i år 1900 svarer omregnet til 7 kroner i dag.

Forestil dig, at du i dag skulle betale 7 kroner for én samtale. Ja selv i dag lyder det dyrt.

HUSKER DU: Dette ønskede alle sig for 40 år siden

4. Åbent døgnet rundt

De fleste husker nok bedst de døgnåbne telefonbokse eller ”samtaleskabe”, som de i 1930’erne blev kaldt.

I december 1934 begyndte KTAS opsætningen af telefonbokse i hovedstadsområdet med døgnåbent. Boksene var designet af Jens Ingwersen. Ruderne var matterede, så privatlivet ved samtalerne blev sikret.

Netop de matterede vinduers størrelse er vigtig. Denne bokstype har nemlig kun været brugt i københavnsområdet. I Jylland kom der i starten af 1950’erne en boks fra Kirks Telefonfabrikker med inspiration fra Ingwersens design. Ruderne var i Jylland større og ikke matterede.

5. Snyd med automaterne

Naturligvis blev der forsøgt snyd med telefonboksene. I stedet for en 10 øre forsøgte mange sig med en 1-øre i automaterne. Mønten blev ikke returneret, men beholdt af automaten.

I 1935 udgjorde snydemønterne, der ikke udløste en samtale, et overskud på 110 kroner. Det svarer til godt 4.100 kroner i vore dage penge.

6. Snyd blev censureret fra en film

Filmen ”Tag til Rønneby Kro” fra 1941 indeholdt oprindeligt en scene hvor Ib Schønberg, som overtjener, foretager et opkald fra en mønttelefon. ”Betalingen” var en 10-øre i en snor. Når forbindelsen var etableret, blev mønten trukket op.

Filmselskabet Apollon måtte fjerne scenen efter henvendelse fra KTAS, der mente, at det opfordrede til hærværk og misbrug.

Ib Schønberg, en af tidens store stjerner, måtte i pressen forsikre, at hans hensigt naturligvis ikke var at opfordre til snyd.

7. Gigantisk designbrøler

I 1980 udskrev KTAS sammen med Dansk Designråd en designkonkurrence, hvor et nyt telefonboksdesign skulle findes. Målet var en åben boks uden dør. De gamle bokse var nemlig alt andet end handicapvenlige.

Klavs Nørregaard Helweg-Larsens design ”Spørgsmålstegn” vandt.

Da boksen kom på gaden, blev KTAS væltet af klager. Møntindkastet kunne ikke nås af handicappede, og danskere som var større end gennemsnittet, kunne ikke stå i ly for vejr og vind.

Daværende trafikminister Arne Melchior blev under en inspektion i 1985 sat i en kørestol. Han kunne ved selvsyn konstatere problemerne for de handicappede. Selvom KTAS blev sendt tilbage i arbejdstøjet, bibeholdte Københavns kommune alligevel 225 ”spørgsmålstegn” rundt om i kommunen.

8. Utzon har designet en klassiker

Sønnen til arkitekten Jørn Utzon, ham med operahuset, Jan Utzon, designede i 1987 en telefonboks, som mange vil huske. En klassiker!

I forhold til Spørgsmålstegn blev denne boks ros af handicaporganisationerne.

Efter sammenlægningen af landets teleselskaber (KTAS, Fyns Kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon) til Tele Danmark i 1990 blev Utzon telefonboksstandarden i hele landet.

Boksen kom i farverne rød, blå og grå. Desuden fandtes den i ”københavnergrøn”. Altså den grønne farve, som var på Jens Ingwersens første telefonboks fra 1930’erne.

I haven hos Irene og Aksel Bagger Lauridsen i Vildbjerg står den sidste Utzon-boks, der kunne ringes fra.

-“Boksen er opsat som designkunst i haven, og er ikke til salg,” har Irene Bagger Lauridsen tidligere fortalt til MereMobil.dk.

9. To millioner telekort

Mønterne udgik så småt i 90’erne. Telekortet kom i 1991. To år senere solgte Tele Danmark to millioner telekort om året.

Telekortene fandtes i et utal af designs, og i storhedstiden blev de anvendt som en markedsføringsplatform.

Over tid blev mønterne udfaset helt. På dette tidspunkt var der 3.000 korttelefoner i Danmark.

Der findes en del brugtannoncer, hvor gamle telekort bliver solgt til overkommelige priser.

10. Internet-boksen blev aldrig til noget

I slutningen 90’erne havde Tele Danmark planer om telefonbokse med internetadgang. Tanken var en informationsstander, hvor blandt andet turister kunne orientere sig og sende en e-mail.

Idéen om internetboksen blev aldrig til noget. Årsagen var den frembrusende mobil- og internetudvikling. Det var nemlig i slut 90’erne at internettet begyndte at tage fart.

VIDEO: Radio Mercur lever stadig hjemme hos Martin

Ekspertens vurdering

Telefonbokse er ikke noget auktionshuset Lauritz.com støder på ret tit. Siden 2003 har der kun været 20-30 styks på auktion, primært engelske. Kun 5-6 danske bokse har været gennem auktionsportalen.

I 2015 var Jens Ingwersens samtaleskab på auktion. Den fik hammerslag på 72.000 kroner, men køberen fortrød. Efterfølgende fik den hammerslag på 19.000 kroner. Vurderingen var 20.000 kroner.

-”Det er ikke mange, at vi ser af dem, og derfor har vi ikke meget at forholde os til. Til gengæld er det sådan en varetype, der har potentialet til at ’stikke helt af’, hvis de rigtige købere er til stede. Men bokse af Utzon kan være interessante. Utzon plejer at være en god ting,” udtaler vurderingsekspert til MereMobil.dk.

Tak til Post & Tele Museum Danmark for bidrag til denne artikel.

Mere til historien

Vi ville gerne have bragt en masse billeder af gamle telefonbokse i denne historiske artikel. Desværre findes kun meget få billeder, og mange af dem er beskyttet af ophavsret. Send mig en mail hvis du har billeder af telefonbokse, som du vil dele. Du kan skrive til: [email protected].