Så lang tid kunne jeg undvære en oplader

Jeg tog Motorola Moto G7 Power, der har et meget stort batteri, med ud på en test i det virkelige liv.

Motorola Moto G7 Power
Motorola Moto G7 Power (Foto: MereMobil.dk)

Motorola Moto G7 Power, en telefon til 1.799 kroner, har dens vigtigste salgsargument omkring batteriet. Kapaciteten er 5.000 mAh. Det er 61 procent mere kapacitet end batteriet i en Samsung Galaxy S10e.

Hvor længe holder 5.000 mAh? Det kan jeg ikke svare entydigt på, da det i høj grad handler om, hvordan telefonen bruges eller ikke bruges.

Jeg har givet det et forsøg. Løftet fra Motorola er 60 timer ved ”almindeligt brug”. Det svarer til to et halv døgn. Min test er real-life brug – ikke noget med et teoretisk forsøg i værkstedet.

Sådan gik dagene

Dag 1: Jeg endte dagen med 66 procent tilbage ved sengetid. Tiden gik blandt andet med YouTube, Facebook, mails og læsning af nyheder. Den første udfordring var 2 timer med hotspot-internetdeling, der trækker en del strøm. Jeg smed også lige 16 minutters kørsel med Google Maps ind i testen.

Dag 2: Dagen lukkede med en samlet driftstid siden sidste fulde opladning på 41 timer. Det var en dag med almindeligt brug – hvad det så end er. Men i hvert fald ikke store udfordringer som hotspot. Jeg lukkede øjnene med 27 procent strøm tilbage.

Dag 3: Moto G7 Power lukkede ned med 3 procent tilbage på batteriet. Endnu en dag med Facebook, fotos, mails, beskeder, læsning af nyheder og naturligvis videoer fra YouTube.

Resultatet: Næsten i mål

I testperioden har jeg ikke brugt batterisparetilstanden eller andre tricks for at holde Moto G7 Power i luften. Telefonen er brugt fuldt ud, som jeg bruger en hver anden mobil. Mit SIM-kort har (naturligvis) været sat i og alle mine data (inklusive billeder, beskeder og opkaldslister) var synkroniseret.

Ved ”almindeligt brug” – eller i hvert fald mit brugsmønster, endte jeg på cirka 55 timer uden en oplader. I forhold til løftet om 60 timer synes jeg det er godt klaret.

I salgspakken ligger en 15 watts hurtigoplader. På 30 minutter kan du oplade batteriet til en kapacitet på 28 procent. Det svarer til 1.400 mAh – eller 46,6 mAh per minut.

ANMELDELSE: Derfor er Motorola Moto G7 Plus er en supermobil

En ekstra overraskelse

Jeg tog en hel del billeder med Motorola Moto G7 Power i testperioden. Her gemte der sig en ekstra overraskelse.

Trods at den kun har en enkelt kameralinse på 12 megapixels, så bliver billederne faktisk virkeligt gode. Telefonen har altså hverken dual- eller triplekamera.

Du kan se nogle af mine billeder herunder.

Billeder fra Motorola Moto G7 Power

Imponerer til prisen

Moto G7 Power imponerer til prisen. Skærmen er stor, betjeningsoplevelsen og hastigheden god og billederne bliver fornuftige.

Oven i dette får du et STORT batteri, der gør en oplader overflødig i lang tid.

Dette er helt klart en telefon, som du bør overveje en ekstra gang, hvis du på den ene side stiller store krav til en smartphone, men ikke vil give vanvittigt mange penge for den – 1.799 kroner er dagsprisen for en Moto G7 Power Annoncelink.

Mere til historien

Motorola Moto G7 Power har 4 GB RAM, 64 GB intern hukommelse og dual-sim funktionalitet. Telefonen er født med Android 9.

Android 15 kommer til mange Motorola-telefoner

Motorola har annonceret, at næsten 30 af deres modeller kommer til at modtage Android 15.

(mere…)
Den næste Motorola Razr bliver billigere

En billigere Razr-model fra Motorola er måske på vej .

(mere…)
Motorola Moto G75 er billig, robust og alsidig

En billig telefon fra Motorola kommer snart i butikkerne. Her kan du læse mere om Moto G75.

(mere…)
Motorola klar med 2 nye mobiler der koster under 2.000 kroner

Motorola har præsenteret to nye Moto G-medlemmer. Mød Moto G55 og Moto G35. Se pris og specifikationer her.

(mere…)
Motorola lover opdateringer i 5 år

Motorola har netop lanceret to nye telefoner. En af disse bliver opdateret i 5 år.

(mere…)
To nye Motorola Edge-telefoner i den billige ende

Motorola har lanceret to nye telefoner i Edge 50 serien. Denne gang i den billige ende, men stadig med et strejf af luksus.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram