Dette ved vi om Samsung Galaxy S10+
OVERBLIK: Detaljerne om Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10+ bliver flere og flere. Her er, hvad vi netop nu ved om Samsungs kommende topmodeller.
Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10+ præsenteres for offentligheden den 20. februar 2019. Dette er ikke en hemmelighed, da Samsung i invitationen til Unpacked eventen i San Fransisco har brugt et stort 10-tal.
Herfra bliver oplysningerne mere uklare. Herunder kan du læse, hvad vi i hovedtræk, indtil videre, ved om de nye Galaxy S10’ere. Vær opmærksom på, at oplysningerne baserer sig på de rygter som er i omløb. Det er altså ikke bekræftede oplysninger.
Selvom topmodellerne endnu ikke er officielt lanceret, så kan der allerede nu købes covers- og tilbehør til Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10+ Annoncelink . Som vi tidligere har beskrevet, så er tilbehørsbutikkerne langt fremme med covers til nye produkter, længe før de er offentliggjorte. I de fleste tilfælde passer de nye covers perfekt.
Tilbehørsbutikkerne sladrer om nye topmodeller
Detaljerne om Samsung Galaxy S10 / S10+
- Hvornår: Præsenteres den 20. februar 2019 ved Unpacked i San Fransisco. Telefonerne lander i butikkerne den 8. marts 2019. Priserne starter ved godt 6.800 kroner. Prisen er stærkt vejledende
- Designet: Galaxy S10 og Galaxy S10+ får en skærm, der går meget tæt ud til kanten. Der vil ikke være en notch men et hul i det øverste højre hjørne. Der har også været lækkede billeder, som viser et dual-kamera på forsiden og altså ikke bare et enkelt hul.
- Skærmstørrelser: Der forventes 6,1 tommer skærm på Samsung Galaxy S10 og 6,4 tommer skærm på Samsung Galaxy S10+. Det vil være kurvede skærme, som vi har set tidligere, der buer let ud mod kanterne.
- SkærmFarver: Farvevalget vil formodentlig inkludere en gradient variant hvor farverne skifter ned over bagsiden, sådan som Huawei eksempelvis også har.
- Godkendelse: Det forventes, at fingeraftrykslæseren vil være indbygget i skærmen som vi har set det på blandt andet Huawei Mate 20 Pro.
- Hovedkameraet: Lækkede billeder viser et triple kamera på bagsiden med fotolys yderst til højre.
- Chipset: Telefonerne vil formodentlig køre på Samsungs eget chipset Exynos 9820 i vores markedsområde. Der vil også være markedsområder hvor Qualcomm Snapdragon 855 bliver anvendt.
- Hukommelse: Varianterne af Galaxy S10+ vil blive: 128 GB, 512 GB og 1 TB. Galaxy S10 får nok 128 GB og 512 GB intern hukommelse.
- Batteri: Telefonerne har de samme trådløse oplademuligheder som Huawei Mate 20 Pro. Det vil sige, at Galaxy S10’erne kan lade en anden telefon, ved at holde bagsiderne mod hinanden. Galaxy S10 vil have et batteri på 3.300 mAh mens der forventes 4.000 mAh i Galaxy S10+.
- Stik: Samsung beholder 3,5 mm. jackstik i telefonerne. Desuden bliver opladestikket af typen USB-C.
- Software: Begge telefoner kommer med Android 9 Pie samt Samsungs egen brugerflade lagt på toppen. Vi slipper nok heller ikke for Samsungs egen assistent Bixby. Brugerfladen kommer, ifølge lækkede screenshots, med et opfrisket Samsung-look der blandt andet inkluderer afrundede ikoner.
Er dette Samsungs foldbare smartphone?
Specifikationer: Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10+
Galaxy S10 | Galaxy S10+ | |
Skærm | 6,1” Super AMOLED | 6,4” Super AMOLED |
Opløsning | 1.440 x 2.960 pixels | 1.440 x 2.960 pixels |
RAM | 6 GB | 8 GB |
Hukommelse | 128 GB / 512 GB | 128 GB / 512 GB / 1 TB |
Udvidelse af hukommelse | Ja, microSD-kort | Ja, microSD-kort |
Batteri | 3.300 mAh | 4.000 mAh |
Trådløs opladning | 15 watt trådløs, 9 watt power-reverse | 15 watt trådløs, 9 watt power-reverse |
Kamera | Triple | Triple |
Frontkamera | Enkelt | Dual |
Størrelse | – | – |
Vægt | – | – |
Biometrisk | In screen fingeraftryk | In screen fingeraftryk |
Gorilla Glass | V6 | V6 |
IP-beskyttelse | IP68 støv og vand | IP68 støv og vand |
Forbindelser | Bluetooth 5.0, USB-C, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax, dual-band | Bluetooth 5.0, USB-C, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax, dual-band |
Platform | Android 9.0 + One UI | Android 9.0 + One UI |
Pressefotos af Samsung Galaxy S10+ er lækket
Mere til historien
Samsung har ikke bekræftet hverken rygterne eller specifikationerne på Galaxy 10’erne.