Ekspert: Store medie- og telefusioner på vej
Indholdet er kongen i fremtidens tele- og mediebillede. En ekspert forudser flere store fusioner mellem mediehus og teleselskaber.
I fremtiden er det nødvendigvis ikke nok blot at være et teleselskab eller et mediehus. Vi skal snart lære, at teleselskaber og mediehuse kan være ét og samme foretagende. Det mener Leif Ulbæk Jensen, medie- og teleekspert hos PWC, skriver Finans.
Begge brancher er pressede på hver sin måde. Ved fusioner kan der skabes ny vitalitet.
Udbydere som Netflix, Facebook og YouTube har sat sig tungt på medieforbruget, hvilke tvinger gamle kæmper til at tænke i nye baner. Tiden er ved at løbe fra de gamle tv-distributører, og kunderne vender ryggen til blandt andet tv-pakkerne. Alt i mens at priserne på kanalerne stiger.
I dag handler det for forbrugerne i nogen grad om medieindholdet mere end den enkelte tv-kanal. Det ødelægger de gamle forretningsmodeller. Nu er det rigtige indhold kommet i meget høj kurs. Læg mærke til hvordan særligt Netflix har kunne markedsføre egne serier, film og underholdning – uden adgang til en traditionel flowtv-kanal.
Vi har allerede set de første træk i retning af fusioner. Telia i Sverige har købt Bonnier Broadcasting, der sidder på TV4, C More og MTV i Finland.
Lokalt i Danmark husker mange nok den kulsejlede fusion mellem MTG Nordics og TDC tilbage i februar. AT&T i USA har købt Time Warner, som ejer eksempelvis HBO. Sky har solgt 30 procent af foretagendet til bredbånds- og kabel-tvselskabet Comcast.
En anden stor ændring er, hvordan forbrugernes måde at konsumere indhold på. Fremtidens forbruger sidder ikke udelukkende i sofaen og ser en ny serie eller film. Smartphones og tablets spiller her en meget stor rolle.
MereMobil.dk talte i sommer med Todd Yelling, Vice president of Product hos Netflix. I episode 49 af vores tech-podcast kan du høre Netflix chefen fortælle om deres tilgang til fremtidens forbruger.
Ifølge eksperten fra PWC handler udviklingen om, at teleoperatørerne vil have en større del af værdikæden, for at blive mindre sårbare. Værdikæden indbefatter blandt andet produktion, indkøb og i sidste ende distribution. På toppen kommer streamingtjenester, der lige nu oplever stor succes i forskellige former.
Tele- og mobilkunderne kan altså se frem til en fremtid hvor teleselskaberne ændrer form, hvis man skal tro eksperten fra PWC.
Mere til historien
YouSee har allerede i dag en del indhold på den digitale platform, som kun udbydes hos YouSee og som de selv har købt.