Strong Mesh 1600 Home Kit test – ingen opsætning

TEST: Sæt stikkene i så har du godt Wi-Fi netværk i hele huset. Strong Mesh 1600 Home Kit kræver ingen opsætning. Alle kan være med.

Strong Mesh Home Kit 1600 test
Strong Mesh Home Kit 1600 (Foto: Strong)

Dårlig Wi-Fi dækning i hjemmet er en plage for rigtigt mange, som end ikke ved hvad de skal gøre ved det. Flere forskellige Wi-Fi netværk, med forskellige navne, forsøger nogen sig med. Andre har prøvet at installere en Wi-Fi repeater med svingende held. Og andre lever bare med det.

Kodeordet for god Wi-Fi dækning hedder i dag ”mesh”. Det er kodeordet for intelligente routere, der taler sammen så dækningen bliver optimal. Selvom et mesh-system er meget let at sætte op, sammenlignet med datidens løsninger kan det stadig være kompliceret, hvis du er helt grøn ud i netværk.

Her kommer Strongs mesh-system ind i billedet. Velkommen min Strong Mesh 1600 Home Kit test. Det er løsningen til dig som ønsker plug-and-play og netværk, der bare spiller.

Sæt stikkene i

I modsætning til mange andre konkurrerende systemer så er Strongs løsning ÆGTE plug-and-play. Det fungerer simpelthen ud af pakken uden nogen form for opsætning.

Opsætningsvejledningen er, set med ekspertøjne, så mangelfuld, at jeg blev nervøs for, hvad jeg havde glemt. Eksempelvis indeholder manualen ikke oplysninger om DNS og DHCP-indstillinger.

Men følges anvisningerne i vejledningen, så kører det. Du skal ikke begynde at tænke alternative tanker. Gør blot hvad der står, så får du hul igennem.

Konfigureret fra fabrikken

Strong Mesh Home Kit 1600
Bagsiden af Strong Mesh Home Kit 1600 (Foto: MereMobil.dk)

Pakken indeholder to routere med strømforsyning og et netværkskabel. Kablet forbindes til en ledig udgang på routeren fra din internetudbyder.

Strong routerne placeres med nogle få rums afstand. Kun den ene router skal forbindes med kabel da internetsignalerne sendes trådløst fra den ene til den anden enhed.

Efter nogle minutter vil du se et nyt trådløst netværk. Navnet på netværket og den prækonfigurerede kode står i det medfølgende materiale. Indtast koderne på dine trådløse enheder, så får du hul igennem. Du kan også scanne en QR-kode i pakken, der på magisk vis sætter netværket op på din telefon.

Vejledningen beskriver desuden, hvordan du ser om signalet mellem de to routere er stærkt nok, eller om de skal flyttes tættere på hinanden. Her må du prøve dig lidt frem.

Lidt info til nørderne: Strong Mesh 1600 Homekit har ikke DHCP-server indbygget. Din router fra internetudbyderen kan derfor ikke køre i Bridge-mode. Strongs router tilsluttes blot en ledig port på hovedrouteren via det medfølgende kabel.

Rigtig god forbindelse med høj hastighed

Jeg har en 150/30 mbit forbindelse. Den leverer omkring 170 mbit/s på en kablet forbindelse. Trådløst kan jeg sagtens trække omkring 160 mbit/s på Strongs system – hvis jeg er relativt tæt på routerne.

De steder i huset, hvor dækningen er dårligst, er jeg nede på cirka 70-100 mbit/s. Dette er godkendt. Ping-tiden (svartiden) ligger omkring 15 millisekunder. Det er bestemt i den gode ende.

I alle sammenhænge har forbindelsen været stabil, men en enkelt gang har der været behov for genstart af routerne for at opretholde en stabil drift.

En gang i døgnet scanner systemet automatisk Wi-Fi kanalerne og flytter om nødvendigt til en anden frekvens. Denne scanning burde, efter min mening, ske lidt oftere. Bor du et i Wi-Fi belastet område med mange netværk, kan det være en fordel, hvis du hurtigere kommer over på en anden frekvens.

Til sammenligning scanner Google Wifi, som jeg tidligere har anmeldt, en gang i timen.

ANMELDELSE: Google Wifi leverer et effektivt super netværk

Del den gamle harddisk på netværket

Adata harddisk Strong Mesh
USB-harddisk fra Adata tilsluttet Strong Mesh Home Kit 1600 (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du har en USB-harddisk (eller USB-nøgle) kan data som billeder, videoer, musik og dokumenter deles på netværket. Hver router har nemlig en USB-port til tilslutning af harddiske eller USB-nøgler.

USB (3.0) porten kan også benyttes hvis du vil tilslutte en USB-baseret printer.

Jeg havde held til at tilslutte en USB-stick i porten på hovedrouteren (den første i kæden). Det fungerer udmærket, men overførselshastigheden er temmelig langsom. Bemærk i øvrigt, at diskene skal være formateret i FAT32 eller NTFS før det fungerer.

Bagsiden af routeren indeholder desuden et 3.5 mm. jackstik. Dette er en analog lydudgang baseret på Apples AirPlay. Så hvis routeren er inden for kabelrækkevidde af en højttaler eller forstærker, kan du spille musik fra din iPhone eller iPad via denne udgang.

Tilslutning til AirPlay fungerer fint, men stikket har en knitrede baggrundsstøj. Går du op i Hi-Fi lyd er det nok ikke denne udgang, du skal satse på.

AirPlay fungerer ikke på Android og routerne har ikke Chromecast understøttelse.

Ikke et system for nørder

Hvis du er IT-nørd eller har grundlæggende lyst til at pille i en masse ting, så er Strong Mesh 1600 Home Kit ikke noget for dig.

Appen er en tynd omgang uden ret mange muligheder.

Du kan se hvilke enheder, der er forbundet til hvilken af de to routere, ændre netværksnavn og adgangskode samt oprette et gæstenetværk så ens gæster ikke har forbindelse til enheder på det primære netværk.

Gæstenetværket har i øvrigt begrænset hastighed. Ens primære netværk har første prioritet til forbindelsen, men jeg oplevede en fald i hastigheden på det primære netværk, da jeg aktiverede gæstenetværket.

En simpel forældrestyring kan desuden lukke end for netværket på udvalgte enheder på bestemte tidspunkter.

Der er ingen mulighed for at se brugsstatistik eller hvor meget trafik enkelte enheder forbruger og den slags nørddata.

Webinterfacet fra en computerbrowser giver lidt flere muligheder, men alt er stadig meget begrænset. For ikke nørder betyder denne del absolut intet.

Konklusion: Perfekt for dig der ikke gider teknik

Hvis ikke du har en IT-administrator i maven så er Strong Mesh 1600 Home Kit den perfekte løsning. Ud af pakken. I med strøm og netværksstik. Vent fem minutter. Nu har du et prækonfigureret netværk, der kan dække op til 200 kvm.

Fremover har du således kun ét netværksnavn i hele huset.

Strongs løsning spiller bare med høje hastigheder og fantastisk god dækning. I forhold til Google Wifi blev hele mit hus dækket med kun to routere (som pakken indeholder). Googles system skal bruge tre routere for at give en tilsvarende dækning. Strong slår tilmed Google på hastigheden. Mit kontor ligger i et tilbygning på huset, som er vanskelig at få trådløse signaler ind- og ud af. Her klarer Strongs signaler at forcere forhindringerne.

USB-porten til en harddisk er en fin detalje, men hastigheden er ikke god nok til ret meget andet end dokumenter og nogle få billeder. Videofiler duer det ikke til på grund af den lave hastighed.

Lyden fra AirPlay porten er ikke god nok til den kritiske musikelsker, men Strong systemet får pluspoint for muligheden.

Jeg kan anbefale Strongs mesh-løsning til ”almindelige” mennesker, der er ude efter en plug-and-play løsning.

Prisen på Strong Mesh 1600 Home Kit er lige nu omkring 1.600 kroner (august 2018-pris). Jeg synes prisen er lidt for høj, i forhold til hvad konkurrerende produkter koster. Også i forhold til, at app-delen og muligheden for konfiguration er relativt begrænset.

4 ud af 6 stjerner plus udmærkelsen ”MereMobil.dk anbefaler”. Udmærkelsen gives i forhold til ikke tech-interesseredekøbere.

Hvis du vil have lidt mere teknik, så læs mine erfaringer med Netgear Orbi-systemet.

Aktuelle priser på Strong Mesh Wi-Fi

Herunder kan du se dagspriserne på Wi-Fi systemet fra Strong.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Let opsætning – konfigureret fra salgspakken
  • God dækning – op til 200 kvm
  • Høj og stabil hastighed i hele boligen

Lidt at tænke over

  • Ingen DHCP-server indbygget
  • Vinder ikke en designpris
  • USB-tilslutning af harddisk fungerer men har langsom hastighed
  • AirPlay stikket har knitrende baggrundsstøj
  • Mulighederne i appen er begrænsede

Mere til historien

Hvis du har brug for at dække et større område, kan mesh-systemet udvides med op til fire yderligere enheder. Dette vil kunne dække op til 800 kvm.

Strong Mesh 1600 Home Kit
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
De nye Mac-computer mangler Wi-Fi 7

Efter tre dage med lanceringer af nye Mac-computere er der én ting, der går igen – manglen på Wi-Fi 7.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram