Her er fordelene og ulemperne ved LCD og OLED mobilskærme

BAGGRUND: LCD eller OLED-skærm? Der fordele og ulemper. Forstå forskellene. Kom med bag LCD og OLED-teknologierne.

iPhone 7 lcd

Kom med bag fordele og ulemper ved LCD og OLED skærme (Foto: Steve Buissinne)

Organic Light-Emitting Diode, eller OLED, er en skærmteknologi, der i løbet af de seneste år har vundet mere indpas. LG sælger OLED-fjernsyn. Og Samsung har siden Galaxy SII i 2011 haft flagskibe med AMOLED-skærm, som er en variant af OLED.

Teknologien bag…

En afgørende forskel mellem den traditionelle skærmtype LCD og OLED er kravet til baggrundslys. Det oplyser sitet OLED-info.

Ved LCD skal der være baggrundslys, for at man kan producere et billede. Det udmærker sig i, at skærmen altid afgiver lys; også selvom den skal vise et helt sort billede. Du kan nemt teste dette med en computerskærm, da næsten alle disse er LCD’er. Sluk lyset og sæt et mørkt billede på – skærmen lyser selvom billedet er “sort”.

OLED bruger ikke noget baggrundslys. Det skyldes, at et tyndt lag film af organisk materiale lyser op, når der tilføres spænding. Vil man gengive sort, så stoppes spændingen til dele af eller hele skærmen. På den måde lyser pixelsene ikke op, og billedet ville være ligeså sort, som hvis skærmen var slukket.

– Samsung Galaxy Note 8 brillerer med hidtil bedste skærm

På telefoner betyder en OLED-skærm, at smartphonen kan gengive sort mere nøjagtigt end en LCD-skærm. Men en sort OLED-skærm har også andre fordele. Som nævnt stopper man spændingen for at producere et sort billede. Og det sparer naturligvis strøm.

Det betyder, at et sort interface faktisk gør, at en telefon med OLED-skærm holder længere på en opladning – i hvert fald i teorien.

Samsung Galaxy Note 8

Samsung Galaxy Note 8 er en af de topmobiler, der har en OLED-skærm. Med Note 8 er der tale om en variant – nemlig AMOLED (Foto: Samsung)

Man kommer dog ikke uden om én af OLED’s helt store ulemper: billeder brænder nemmere fast end på LCD. Hvis en OLED-skærm viser det samme billede i længere tid, er der risiko for, at der bliver efterladt et spøgelsesaftryk.

Det er særligt problematisk for telefoner, der har mange statiske ikoner. Tænk eksempelvis på Wi-Fi-forbindelsen, der næsten altid er synlig i toppen af skærmen. Eller de virtuelle navigationsknapper, der optræder på nogle smartphones. Sidstnævnte er Samsung opmærksom på. Derfor rykker knapperne sig en gang imellem på Samsung Galaxy S8; så brænder de nemlig ikke fast. Det skriver The Independent.

Flere farver

Hvis du nærstuderer en OLED-skærm og derefter sammenligner den med en konventionel LCD-udgave, så har du måske lagt mærke til, at farverne på de to skærme adskiller sig.

For OLED har som regel et bredt farvespektrum. Det betyder, at skærmen kan gengive flere farver end konventionelle skærme. En typisk LCD-skærm vil have en farvedybde på 8-bit. Det udmærker sig i, at den kan gengive 16,7 millioner farver. En OLED-skærm med en farvedybde på 10-bit kan til sammenligning gengive over 1 milliarder farver.

– Første kig på Samsung Galaxy Note 8

Men LCD-markedet står ikke stille. Allerede nu kan man købe LCD-skærme på 10-bit. I langt de fleste tilfælde er det dog telefoner med OLED-skærme som er certificeret til Mobile HDR (High Dynamic Range), som netop kræver et bredt farvespektrum. De telefoner tæller eksempelvis Samsungs nyeste Note-telefon, men også LG G6, der har LCD-skærm. Det skriver Phandroid i forbindelse med lanceringen af HDR-indhold til mobilen via Netflix.

OLED-skærmens farve-karakteristika er dog ikke uden ulemper. Nogle øjne vurdere, at OLED-skærme har en tendens til at være for mættede. Det resulterer ifølge dem i urealistiske billeder. Det kan dog også være en forklaring på, hvorfor mange PC-skærme til professionelle farvefolk fortsat er af typen LCD. Men en blindtest udført af AVForums viser, at folk i foretrækker OLED fremfor en mere traditionel skærm.

Prisen – OLED har potentiale

Som artiklens indledning fortæller, så er det hovedsagligt high-end telefoner, der bliver udstyret med OLED-skærm. Og det er der en meget god grund til. Teknologien bag farve-OLED-skærme har kun knapt 20 år på bagen. Til sammenligning eksperimenterede man allerede i 60’erne med LCD-skærme. Det oplyser Circuits Today. Og de få år på bagen gør, at OLED stadig er dyr og besværlig at producere.

Apple Watch Nike+ (Foto: Apple)

OLED finder du også på andet end telefoner. Her ses Apple Watch, der også har en OLED-skærm (Foto: Apple)

Ifølge OLED-info, så er OLED-produktion plaget af et lavt udbytte. For LG’s tv-skærme er det cirka kun hver tiende skærm, der ender i forbrugernes stuer. Og prisen for de kasserede skærme lander naturligvis hos køberne. For mobiltelefoner er udbyttet lidt bedre. Omkring 30 procent af de LG V30 skærme, der bliver produceret, ender nemlig i telefoner.

På sigt har OLED dog potentiale til blive væsentlig billigere at producere. Det har nemlig været tilfældet med smartphonen generelt, som i dag er i alle lommer.

BAGGRUND: Så lidt fylder fremtidens 4K-video

OLED-telefoner på gaden nu

OLED-skærme bliver billigere. Men allerede nu kan du få OLED i lommen. Samtlige af Samsungs seneste flagskibe er udrustet med OLED-skærme eller AMOLED for at hver hel specifik. Det betyder altså at både Galaxy S8 og den nye Galaxy Note 8 kommer med skærmtypen. Men Samsung er ikke de eneste. Også OnePlus 5 kommer med AMOLED.

Og så rygtes det selvfølgelig, at mindst én af de kommende iPhones får en OLED-skærm.

BAGGRUND: Kom med til CD-pladens fødsel

Mere til historien

Verdens første OLED-tv kostede i 2008 2.500 dollars. For de knapt 16.000 kroner fik man en 11 tommer stor skærm. Du kan læse CNETs anmeldelse her.

”Sluk sammen” – i aften skal være uden skærm

I dag mellem kl. 18 og 20 er det tid til fokus, nær- og samvær med familien eller vennerne. Sluk sammen, lyder budskabet.

(mere…)
Ulovlig streaming: Dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

(mere…)
Dit næste tv: Skal du skifte nu?

PODCAST: Er det tiden til et nyt tv? OLED-skærm eller LCD? Hvad er bedst. Lyt med her før du udskifter din gamle tv-skærm.

(mere…)
Forsker i opråb: Savner præcision i debatten om “skærmtid”

Skærme i skolen bliver ofte omtalt i generelle vendinger af politikere og debattører, mener eksperter.

(mere…)
Sirenen – dette skal du vide om beredskabsmeddelelser på mobilen

BAGGRUND: S!renen er systemet til beredskabsmeddelelser i Danmark. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram