LG G6 – de første anmeldelser
De første udenlandske anmeldelser af LG G6 er nu klar. Se hvordan anmelderne tager imod den første smartphone med nyt skærmformat.
Flere telefoner har senere salgsstart i Danmark end eksempelvis i USA. Det er både godt og skidt. En af fordelene er, at flere anmeldere har haft telefonerne i hænderne, og vi i Danmark får et overblik over fordele og ulemper.
– LG G6 er officiel – nyt skærmformat
LG G6 kommer til Danmark torsdag den 27. april i begrænset omfang. Den vil nemlig umiddelbart kun blive solgt hos Elgiganten.
– LG G6 kommer til Danmark – se pris og tilgængelighed
Allerede nu er flere af de store udenlandske medier klar med deres dom over den nye LG G6. Det er desuden den første telefon, som kommer med et anderledes skærmformat.
Vi har her samlet et par af konklusionerne.
Stuff.tv
LG G6 er det bedste flagskib fra LG nogensinde. Sådan lyder det fra Stuff.tv. De roser også telefonens udseende og de super smalle kanter.
Ligesom også HDR-skærmen får ros med på vejen. Softwaren er kodet godt og virker fint på det nye skærmformat. Kameraet er godt i både standard og vidvinklet tilstand.
Det er faktisk kun batteritiden, som Stuff.tv oplyser, som noget negativt. Den er ifølge dem kun gennemsnitlig.
Læs hele Stuff.tv’s anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: Stuff.tv giver ikke karakter
The Verge
Hos The Verge er der mere ”koldt vand i blodet”. Selvom LG G6 er den første rigtige flagskibsmodel, som kommer i handlen i år og de har gjort et godt stykke arbejde. Ja, så vil stadigvæk anbefale og vente se, om det er Galaxy S8, der har det sidste ord.
The Verge roser den store skærm og skriver telefonen har et attraktivt design. Ydeevnen opleves hos The Verge også som god.
Dog har de en anderledes opfattelse af softwaren, som de mener er noget af det dårlige hos LG G6. Ligesom også kameraet får ordene ”kun tilfredsstillende” med på vejen.
Læs hele The Verges anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: The Verge giver LG G6 7,7 ud af 10
Android Authority
Android Authority har armene hævet over hovedet. De er yderst positive over telefonen og skriver, at den er med til at sætte standarden for dette års topmodeller.
Her får også skærmen, det overordnede design med glas og metalkonstruktion samt kameraet en masse ros med på vejen. Det nævnes også under positive ting, at den er IP68-certificeret (støv- og vandbestandig) og den har en sikker og flydende ydelse.
Modsat Stuff.tv så mener Android Authority, at LG G6 kommer med en imponerende batteritid.
Læs hele Android Authoritys anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: Android Authority ender på en samlet bedømmelse på 9 ud af 10 for LG G6.
Ars Technica
Ars Technica er i første omgang positiv over for designet og mener, at LG G6 isoleret set er en fin telefon. Men de er ikke positive stemt overfor softwaren. I forhold til LG G5 er LG G6 også kun flyttet op på ”OK” fra ”dårlig”.
LG får hug for, at lancerer telefonen med en gammel version af Android. De mener derfor, at køberne bør regne med konstant at være én eller to opdateringer bagefter den seneste udgave af Android. Det skal her nævnes, at LG G6 lanceres med Android 7.0 Nougat.
Ars Technica mener også, at LG har prissat G6 alt for højt og den derfor ikke er konkurrencedygtig nok mod blandt andet Samsung Galaxy S8.
Og de slutter af med, at anbefale at gå direkte imod Samsung Galaxy S8.
Læs hele Ars Technicas anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: Ars Technica giver ikke karakterer.
SlashGear
SlashGear mener, at LG er en af de førende Android-telefoner i 2017. Og roser blandt andet formatet, som gør den nem at holde.
Kameraet fremhæves også som godt – både det almindelige og vidvinklet.
Læs hele SlashGears anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: SlashGear ender på en samlet bedømmelse på 8 ud af 10.
Android Central
Android Central er spændt på om LG kan klare sig i konkurrencen mod Galaxy S8. De mener, at LG’s succes er afhængig af prisen og hvordan konkurrencen ellers arter sig. Dog har LG med G6 udviklet en balanceret og kraftfuld Android-telefon i et lommevenligt format.
Designet og byggekvaliteten fremhæves af Android Central, som noget af det positive. Mens også de softwareændringer der er foretaget er gode – og udnytter 2:1-skærmen.
Kameraet tager flotte billeder – selv ved lav belysning. Og så giver vidvinkelkameraet bare mulighed for nogle sjove funktioner.
Af negative ting kan nævnes, at den i de fleste lande kun lanceres med 32 GB intern hukommelse og så er den trådløse opladning kun for det amerikanske marked.
Læs hele Android Centrals anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: Android Central uddeler ikke karakterer.
PCMag
Formfaktoren får også hos PCMag ros med på vejen. Den er nemlig fremragende til enhåndsbetjening. Dog nævner de der er et mærkeligt skærmforhold som noget negativt ved telefonen. Ligesom de også mener, at skærmen godt kunne være mere lysstærk.
Også dual-kameraet bagpå får positive ord med på vejen. Ligesom også vandtætheden nævnes som en god ting.
Processoren mener PCMag dog muligvis vil være bagefter kommende flagskibe. Men om det betyder noget i det daglige er uvist.
Læs hele PCMags anmeldelse af LG G6 her.
Karakter: PCMag giver heller ikke en bedømmelse.
– Sammenligning: LG G6 vs. LG G5