De andre nyheder fra Samsung

Foruden Galaxy S8 og Galaxy S8+ havde Samsung også lidt forskelligt nyt i ærmet, når det kommer til tilbehør. Se hvad det er for noget her.

Samsung Galaxy S8 og S8+ (Foto: MereMobil.dk)

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ (Foto: MereMobil.dk)

Samsung har netop løftet sløret for de to nye Galaxy modeller – nemlig S8 og S8+ til deres Unpacked event. Samsung præsenterede ikke kun to nye telefoner, de er også klar med en række nyt tilbehør.

 – Det skal du vide om Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Hos MereMobil.dk har vi haft mulighed for at kigge nærmere på det nye tilbehør. Vi giver dig her en oversigt over, hvad Samsung lancerer.

Ny udgave af Gear 360

Samsung har opdateret deres Gear 360 kamera, og fremviste en mindre og mere handy kamera end forgængeren. Gear 360 giver dig mulighed for at optage 360 graders video i 4K opløsning.

Begge kameraets linser er på 8,4 megapixels, og du har mulighed for at livestreame dine videoer eller dele dem på f.eks. Youtube og Facebook.

 – Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ – se specifikationerne

Samsung Gear 360 (Foto: Samsung)

Samsung Gear 360 (Foto: Samsung)

Kameraet er kompatibelt med Galaxy S8 and Galaxy S8+, Galaxy S7, Galaxy S7 Edge, Galaxy Note 5, Galaxy S6 Edge+, Galaxy S6, Galaxy S6 Edge, Galaxy A5 (2017) and Galaxy A7 (2017).

Ifølge Samsung skulle Gear 360 også fungere bedre til iOS. Dette har vi dog ikke afprøvet, så vi ved ikke om alle funktioner er tilgængelige på iOS-platformen.

Her er alle specifikationerne for Gear 360 (2017)

  • Kamera: To CMOS 8.4-megapixel fish-eye kameraer
  • Billedprocessor: DRIMe5s
  • Video: MP4 (H.265) – Dual Lens: 4096×2048 (24fps)
  • Billede: JPEG – Dual Lens: 15 megapixels
  • Audio codec: ACC
  • Audio format: MP3, M4A, AAC, OGG
  • Hukommelse: MicroSD kort (op til 256GB)
  • Optage funktioner: Video, foto, Time Lapse Video, Looping Video, Landscape HDR
  • IP53 Certified Støv og vandbeskyttet
  • Kameratilstand: Dual/Single Lens mode
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), Wi-Fi Direct, Bluetooth v4.1, USB 2.0 (Type-C)
  • Størrelse:100.6×46.3×45.1 mm
  • Vægt: 130 gram
  • Batteri: 1.160 mAh Li-ion
  • Kompatibelt med: Galaxy S8, Galaxy S8+, S7, S7 edge, S6 edge+, S6, S6 edge, A5 (2017), A7 (2017), Android 5.0 eller nyere, iPhone 7, 7 Plus, 6S, 6s Plus, SE, iOS 10.0 eller nyere, Windows, macOS
Samsung Dex dockingstation (Foto: Samsung)

Samsung Dex dockingstation (Foto: Samsung)

Samsung DeX

Samsung DeX er en dockingstation som lader dig dig bruge din Samsung Galaxy S8 eller S8+ som en computer. Med telefonen koblet til Samsung DeX, kan du arbejde i et android bruger-interface, som er optimeret til mus og tastetur.

Samsung fortæller, at de har designet DeX til professionelle brugere, som ofte er på farten, gerne vil være mere produktive, men som vil undgå at bære rundt på for mange forskellige apparater.

 – Samsung Galaxy S7 Edge eksploderet i Danmark

Et samarbejde med Microsoft og Adobe gør, at Microsoft Office og Adobe’s mobile apps er optimeret til brug sammen med Samsung DeX. Der er dog ikke tale om de fulde udgaver af programmerne. Det er muligt at køre de fulde udgaver af programmern via f.eks Citrix og VMware.

DeX Stationen har følgende tilslutningsmuligheder: to USB 2.0 indgange, Ethernet og USB type-C samt en kølingsfane. DeX fungerer også som oplader til Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+.

Ny VR-Brille og controller

Samsung fortalte selv til deres pre-release event forud for unpacked, at de har solgt mere end en million Gear VR-briler i Europa. Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at Samsung er klar med en ny udgave af den populære VR-Brille, som kommer i farven Orchid Grey. Den nye VR-brille er kompatibel med Samsung Galaxy S8, Galaxy S8+, Galaxy S7 & Galaxy S6.

Samsung er også klar med en controller til Gear VR. Den skal gøre det lettere at navigere i eks. spil, og også modvirke, at du bliver “køresyg” af at bruge VR-brillen, da du ikke behøver at navigere rundt ved at bevæge hovedet.

Covers og trådløs oplader

I forbindelse med lanceringen af Galaxy S8 og Galaxy S8+ kommer der naturligvis også en række forskellige covers og andet tilbehør til telefonen i handlen.

De nye covers fås i en lang række forskellige farver og modeller. Det cover som skilte sig mest ud fra mængden, er det nye keyboard-cover, hvor du får et fysisk QWERTY-keyboard i bunden af fronten.

 – Samsung Galaxy Note 7 gør comeback på mobilmarkedet

Hvis du er træt af ledninger, når du skal oplade din telefon, kan du også få en trådøs oplader til de nye Galaxy modeller. Den trådløse oplader kan også bruges som en stander, der holder telefonen let på skrå. Den nye oplader understøtter hurtigopladning og er QI certificeret.

Mere til historien

MereMobil.dk har haft mulighed for at se og prøve de nye to nye Galaxy telefoner forud for Samsungs Unpacked event den 29. marts 2017. Vores umiddelbare indtryk af telefonerne er godt, og vi glæder os meget til at teste dem i dybden. Du kan læse mere om det her.

WEB-TV: Første kig på Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Slim klar i 2025

Det tyder på, at Samsung er på vej med et nyt medlem til deres ”Galaxy S25-familie”, da rygterne svirrer om en ”Slim-model”. 

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2 – rygterne er i gang

Det er ikke længe siden, at salget af Galaxy Ring startede på det danske marked. Nu florerer rygterne om ny generation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram