KOMMENTAR: Brede medier fremstiller ofte sager om manglende bredbåndsdækning forkert. Simpel research bliver ikke foretaget, og befolkningen får forkerte oplysninger.

Ofte beskriver medierne dårlig bredbåndsdækning forkert forkert fordi simpel research ikke foretages.

Opdateret 25/11-2016 kl. 20:05: Info om fast-IP på Telenors mobilt bredbånd tilføjet, og artiklen er derfor rettet fra to muligheder til tre konkrete muligheder.

Opdateret 22/8-2017 DR har næsten som forudsagt lavet akkurat den samme historie igen et lille år senere.

Det er en journalists fornemmeste opgave af beskrive virkeligheden som den er. Journalisten skal være nysgerrig, og forsøge at tilegne sig viden, som kan hjælpe med til at beskrive virkeligheden. Dette er grundprincipperne bag al journalistisk arbejde, og den sætning er som journalist meget vigtig at huske på i kampens hede.

Det er faktisk med en trist følelse, at jeg skriver denne kommentar til udviklingen på det danske bredbåndsmarked, og hvordan medierne behandler området.

Trist fordi baggrunden er endnu en kedelig sag bragt frem af et stort danske medie, hvor virkeligheden bliver vredet i stykker.

Jeg er f.eks. meget trist over, at DRs journalister ikke kan læse og forstå relativ simpel statistisk. Det handler om forskellen mellem antal indbyggere og antal adresser, og derved groft misfortolker data fra en offentlige database. Pyt – læserne bemærker det nok ikke, og hvem interesserer det for øvrigt om det korrekt tal er 60 eller 90 procent. Faktuel information, det der der vel alligevel ingen, der interesserer sig for… Eller?

Men denne gang er det noget helt andet, som gør mig trist. Det er ikke så meget selve sagen, men vinklingen og den manglende research.

1 Mbit/s upload til 15 ansatte

Men nu skal jeg ikke kede læserne med alt for meget dårligdom, så lad os springe lige på hovedet i sagen; I TV Avisen klokken 21:30 på DR 1 kunne man cirka syv et halvt minut inde i udsendelsen, se et indslag om konsekvenserne af manglende bredbånd.

Allerede i oplægget til indslaget lod studieværten forstå, at langsomt bredbånd er en alvorlig trussel mod danske virksomheders konkurrenceevne. Der bliver lagt op til, at vi skal se et indslag om et alvorligt samfundsmæssigt problem. Udgangspunktet i indslaget er, at DRs journalister har fundet en tilfældig virksomhed beliggende kun små 30 kilometer fra København, og denne virksomhed har store problemer med at komme med på den store brede informationshovedvej.

Navnet på virksomheden er Planmiljø, og de er simpelthen ramt af det problem, at deres internetforbindelse er langsom. Helt konkret betyder det, at virksomhedens 15 ansatte må deles om 1 Mbit/s upload kapacitet, hvilket efter dagens standard er uendeligt lidt.

Research?

I udsendelsen kan man se direktøren for Planmiljø forklare, at virksomheden skam har forsøgt at finde en løsning på problemet, men at de ikke kan få leveret det bredbånd, som de ønsker. DRs journalist stiller ikke spørgsmål til dette, og påstandene faktatjekkes ikke.

Nu kunne det f.eks. have været spændende, hvis journalisten havde taget sin medbragte smartphone op af lommen, og testet hastigheden for dataoverførsel på adressen.

Hvorfor er det nu interessant? Jo, fordi TDC ifølge teleselskabets dækningskort kan levere 30-50 Mbit/s 4G LTE mobiltbredbånd på den selvsamme adresse – vel at mærke udendørsdækning til en smartphone. Man kan typisk opnå endnu højere hastigheder, hvis man benytter sig af en retningsbestemt antenne monteret i et par meters højde og tilkoblet en 4G router. Det har vi på MereMobil.dk en hel guide om.

TDC tilbyder i dag abonnementer med op til 500 GB data, og til en mindre virksomhed, hvor medarbejderne ikke sidder og streamer YouTube videoer med sjove katte dagen lang, burde det være mere end rigeligt med data – specielt når virksomheden i dag må klare sig med en 1 Mbit/s forbindelse.

Det er simpelthen det absolut mest nærliggende spørgsmål, men dette stilles ikke.

DR fravalgte altså at lave denne simple research, så seerne bliver nødt til at tro på, at virksomheden har forsøgt ALLE muligheder.

Trådløst – er det en mulighed?

Men hvad så med de andre alternativer? Hvad med den enormt store TV-mast fra Teracom, som står små tre kilometer fra den omtalte virksomhed. Kan denne måske bruges? Det er ret svært at undgå at se masten, hvis man står på virksomhedens matrikel, så TV-holdet kunne næsten ikke have undgået at se den.

Svaret er ja. Teracom, som driver det danske digitale TV og radio netværk, tilbyder nemlig to forskellige erhvervsløsninger, hvor virksomheder trådløst kan koble sig på internettet. Teracom bryster sig faktisk af, at de med ganske få undtagelser kan levere trådløst bredbånd i hele Danmark. Tercaoms løsninger er kun til virksomheder, men tilgengæld kan de levere hastigheder op til 500 Mbit/s.

Hos Teracom kan account manager, René Mortensen, hurtigt bekræfte, at Teracom kan levere lynhurtigt bredbånd på adressen. Det krævede blot en forespørgsel per e-mail fra MereMobil.dk til Teracom.

-“Det er korrekt at Teracom med meget stor sandsynlighed vil kunne levere en trådløs Internet/Layer 2/ Layer 3 forbindelse til Ellevej 5 i Veksø  – vores 300 meter høje mast i Hove står mindre end tre kilometer derfra. Teracom vil kunne levere op til flere 100 Mbit i op til 20 kilometer fra en af vores master,” forklarer René Mortensen i en e-mail til MereMobil.dk

Teracom oversigt 2

-“Som altid med trådløs teknologi er det dog et ufravigeligt krav at der kan opnås fri sigtelinje (Line of Sight eller LoS ) mellem vores mast og modtageadressen. Dette skyldes, at vi benytter en sendefrekvens som er væsentlig højere end dem, som mobilselskaberne benytter – jo lavere frekvens jo bedre gennemtræningsevne Af samme årsag indeholder vores kontrakter en udtrædelsesklausul, som sikrer kunden kan ophæve aftalen uden omkostninger i fald, der ikke kan opnås LoS på trods af vores forudgående undersøgelser,” uddyber René Mortensen.

Teracom benytter den licensfrie 5 GHz frekvens samt den licensbelagte 18 GHz. Teracom leverer udelukkende til erhvervskunder , men selskabet understreger, de gerne indgår aftaler med en partner, som så kan levere til private forbrugere.

I nogle tilfælde kan det også være en løsning, at fælde eller beskære træerne som hindrer line-of-sight.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, men høje træer er en dårlig kombination med trådløse signaler. Den omtalte virksomhed ligger i landlige omgivelser, og er omkranset af høje træer, så det kan måske være et problem, som René Mortensen forklarer:

-“Vores satellitfotos viser, at der står et ”læbælte” af træer/buske rundt om adressen – men vi kan naturligvis ikke se præcist, hvor høje disse træer er. Vi ville derfor i dette tilfælde vælge at sende en tekniker ud forbi adressen med en drone for at fastslå præcist, hvor højt oppe en modtagerantenne skal placeres for at opnå LoS til Hove masten.”

Problemet kan dog heldigvis afhjælpes ved at beskære træerne eller lave en tekniske løsning, som René Mortensen forklarer;

-“Vi vil i de fleste tilfælde kunne tilbyde at montere en stang på husgavlen/skorstenen på op til 2 meter hvis det viser sig nødvendigt. Vi kan ligeledes montere på siloer, halmfyrsskorstene etc. hvis vi skal højere op. I grelle tilfælde kan vi også levere og opstille master fra 20 meter og op til 60 meter høje.”

Telia og Telenor dækker også, men

Teracom oversigt 1

Men blev denne mulighed omtalt i DRs indslag? Nej, vi må forstå, at virksomheden i indslaget skam har forsøgt ALLE muligheder.

Som nogle af vore mere informerede læsere ved, så benytter bredbåndsselskabet Net-1 også Teracoms master til deres udstyr. Net-1 kan altså også levere 4G-dækning på virksomhedens adresse – og så er der pludselig hele tre muligheder.

Så kunne man selvfølgelig også vende blikket til Telia og Telenor, som ligeledes kan levere 4G mobilt bredbånd på adressen. Så er vi på fire muligheder.

Det er altså svært at se skoven for bare træer, som det gamle ordsprog siger.

Hvad siger virksomheden selv?

Ret skal være ret, og da det ikke fremgår i DRs indslag, så har vi på MereMobil.dk kontaktet Planmiljø, og spurgt, hvilke løsninger de helt konkret har afprøvet.

Direktør Bjørn Bauer fortæller til MereMobil.dk, at virksomheden har haft kontakt til både TDC og Telia, som ikke kan levere en brugbar løsning – hverken kablet eller trådløst via mobilt bredbånd.

Bjørn Bauer oplyser, at der sådan set var udendørs 4G-dækning på adressen, og at hastigheden var ganske markant hurtigere end virksomheden nuværende løsning.

Alligevel kan mobilt bredbånd ikke bruges, da virksomheden benytter sig af en fast-IP adresse, hvilket hverken TDC eller Telia kan tilbyde over mobilt bredbånd. Det var således af interne tekniske årsager, at en mobil bredbåndsløsning blev fravalgt – ikke fordi der manglende dækning på adressen. Planmiljø døjer dog med dårlig indendørs mobildækning, og dette problem er ifølge direktøren også ganske problematisk.

I Danmark er det kun mobilselskaberne 3, Telenor og Net-1, der tilbyder fast IP-adresse via mobilt bredbånd.

Bjørn Bauer kan også oplyse, at virksomheden nu arbejder på en anden trådløs løsning, men som han også påpeger, så er det svært som virksomhed at vide, hvem man skal kontakte for at få løst problemet.

Den problematik kan vi på MereMobil.dk sagtens forstå, for den har vi hørt utallige gange før – hvilket netop var baggrunden for vores guide om mobilt bredbånd.

Når ‘virkeligheden’ er på TV

Alt dette blev ikke nævnt i DRs indslag, og seerne blev ikke ret meget klogere på, hvilke løsninger, der er på problemerne. Vinklingen i indslaget er simpelthen ikke på løsninger, men derimod at det hele er noget skidt.

Men det bliver endnu bedre; DR excellerer nemlig også i spændende klipning, hvor småbidder af interviews sættes op imod hinanden, for at udstille de store forskelle mellem den politiske virkelighed og den virkelighed almindelige mennesker oplever.

I indslaget er der en meget kort kommentar fra Energi-, forsynings- og klimaminister  Lars Christian Lilleholt (V), hvor ministeren forklarer, at udrulningen af teleinfrastruktur i Danmark foregår på markedsvilkår, og “at det private er afgørende” – underforstået at det offentlige ikke skal blande sig unødvendigt i private teleselskabers prioriteringer. Lige derefter klippes til Planmiljøs direktør, som udtaler: “Så efterlader man nogen i den grønne sump, og det bliver os. Der bliver aldrig penge i at levere noget til os”.

Afslutningen på indslaget rundes herefter af med “virksomheden i Østrup har prøvet mange forskellige leverandrører, men intet har givet et hurtigt internet”.

Men som vi har beskrevet, så har den omtalte virksomhed ikke bare én eller to men hele fire muligheder for at få sig en hurtig bredbåndsforbindelse, og det tog kun denne journalist seks minutters research, at finde de finde alternativer. Seks minutter!

Kun tre af alternativerne kan benyttes i den omtalte case, da virksomheden har nogle tekniske krav, som ikke er forenelige med de produkter, som mobilselskaberne tilbyder – men det fremgår bare ikke i DRs indslag, hvor vinklen er, at virksomheden ikke kan få leveret hurtigt bredbånd.

DRs svar på kritikken

Men nu skal vi selvfølgelig ikke pege fingre af DR uden, at de får lejlighed til at svare på tiltalen, og vi har på MereMobil.dk derfor sendt tre spørgsmål til DR:

1. Vi har på MereMobil.dk brugt seks minutter på research af den omtalte adresse. Denne research har givet fire muligheder for markant bedre netforbindelse for virksomheden, som er omtalt i indslaget. Hvorfor har DR ikke på forhånd udført denne research?

2. DR er normalt en meget troværdig kilde. Hvor stort et problem er det, når DR vinkler en historie så den fremstiller virkeligheden på en bestemt måde, der ikke kan holde til et fakta-check?

3. Vil DR trække indslaget tilbage og gøre seerne opmærksom på, at den omtalte case ikke holder til et nærmere check?

Svaret kom fra Bjørn Lambek, der er redaktionschef på Christiansborg og erhverv & økonomi, DR Nyheder:

-“I forbindelse med et TV-A-indslag, der satte fokus på, at de danske bredbåndsforbindelser ifølge en ny rapport ikke er gearet til fremtiden, talte vi med en virksomhedsejer, der oplever store problemer med at få ordentlig net-dækning. Vi brugte ham i TV Avisen til at illustrere de mange borgere rundt omkring i landet, der oplever problemer med at få hurtigt nok net.

Casen er ikke ekspert, men en helt almindelig mand med en virksomhed, som har behov for hurtigere net. Han har dog – som det fremgår af vedlagte artikel fra Dagbladet Køge – forsøgt sig med flere løsninger, herunder mobilt bredbånd, men uden held.

Hvis I har fundet tekniske løsninger, som den pågældende virksomhedsejer kan benytte, er jeg sikker på at han – og de andre virksomheder med tilsvarende problemer i samme område – meget gerne vil høre om det.
Jeg vedlægger artiklen fra Dagbladet køge.”

Den omtale artikel kan læses her.

Vi fik altså ikke svar fra DR på vores ganske relevante spørgsmål, men vi fandt da ud af, at DRs case åbenbart tager udgangspunkt i en artikel, som slet ikke er lavet af DR. Det er meget interessant, men hvordan skal en almindelige seer dog vide det fra?

Journalisterne fokuserer kun på, hvad der er går galt. Det gør ikke seerne klogere, det hjælper ikke de folk, som står med udfordringerne, og så kan journalisterne lave akkurat samme historie til næste år og året efter igen.

OPDATERET 22/8-2017: DR har helt som forudsagt lavet en lignede historie med akkurat samme fremgangsmåde – dog er der ikke gået et helt år endnu. Læs endnu en artikel om DRs manglende research her.

Se det er den slags som gør denne journalist trist til mode.

Hvem skal informere befolkningen?

Hvis den manglende research lyder beskeder for dig kære læser, så er det måske fordi vi tidligere har skrevet om mediernes mildest talte sjofle tilgang til telebranchen.

Nu kan man selvfølgelig argumentere, at DR blot videreformidler en virksomheds oplevelser, og DR selvfølgelig ikke kan stå på mål for andres manglende evner til at finde løsninger på deres problemer.

Men skal andres uvidenhed være undskyldningen for manglende research?

Og skal det være en undskyldning for ikke at fortælle seerne om de løsninger, der rent faktisk kan hjælpe en virksomhed som Planmiljø? Som direktøren for Planmiljø forklarer til MereMobil.dk, så er man som virksomhed herrens mark, hvis de store teleselskaber ikke lige kan løse problemet – for hvem skal man så ringe til?

Netop her fejler DRs, da de slet ikke undersøger sagen nærmere og finde de løsninger, som kunne hjælpe den omtalte virksomhed.

Hvad nu hvis virksomheden i DRs indslag måske slet ikke har en udfordring med at få leveret hurtigt bredbånd, men blot er uvidende om de muligheder, der findes på markedet?

Svaret kommer lidt an på, om man mener, at en journalists opgave er, at rapportere virkeligheden som den er – eller om journalister skal rapportere, hvordan de tror eller mener den skal være.

– Dårlig bredbåndsdækning: Medierne glemmer research

For at journalister kan beskrive virkeligheden, som den er, så skal journalister lave research og være kildekritiske for at finde ud af, at en skov består af træer! Og når journalisten så har fundet ud af, at skoven rent faktisk består af træer, så er det journalisten pligt, at fortælle det til omverdenen.

På MereMobil.dk håber vi, at Planmiljø får løst deres udfordringer, og at andre virksomheder i en lignende situation husker på, at der er masser af  mulige løsningsmuligheder.

Nogle af disse løsninger har vi på MereMobil.dk beskrevet i vores artikel Gør-det selv: Mobilt bredbånd til udkantsdanmark.

Slutteligt skal vi gøre opmærksom på, at vi her beskriver et konkret indslag fra DR. Det kunne lige så godt have været fra TV 2 eller andre store brede medier. Sandheden er, at det er komplekst stof, der ikke nødvendigvis kan oversættes til en sort/hvid problemstilling.

Mere til historien

Teracoms AirLink løsninger til fast trådløst bredbånd er baseret på Teracoms landsdækkende infrastruktur, der  består af 34 store master. Masterne er op til 300 meter høje. Teracoms mest solgte produkt til erhverv er en Airlink Pro 100/100 Mbit forbindelse, der kan levere en ren internet forbindelse, men også som Layer 2 og Layer 3 (MPLS).