Samsung Gear S2 Classic test

MINITEST: Gear S2 Classic fra Samsung byder på aluminium, læder og minimalistisk design – stadig Samsungs bedste smartwatch.

Samsung Gear S2 Classic (Foto: Samsung)

Samsung Gear S2 Classic (Foto: Samsung)

Tilbage i november 2015 testede vi her på MereMobil.dk Samsungs seneste bud på et smartwatch til folket – Samsung Gear S2. Vi var dengang overvældet over design, formfaktor og ikke mindst styresystemet, alt sammen er stadig gældende for Gear S2 Classic, der nu blot er kommet med læder rem og med et andet designudtryk.

Urkassen er som på den almindelige version fortsat lavet ud af 316L rustfrit stål, hvilket selvfølgelig modtages med kyshånd. Det er om noget, Samsungs flottes smartwatch til dato, både den almindelige version og Classic har et tiltalende ydre.

Læderremmen er 20mm bred, sort på forsiden og lysebrun bagpå. Remstrammeren er fortsat lavet af metal, alt sammen giver et ganske nydeligt udtryk på håndledet, uanset køn.

– Samsung Gear S2 kommer belagt med 18K guld

Størrelsen er stadig blandt de store plusser i min bog, for med en skærm på blot 1,2 tommer, 39,9 x 43,6 x 11,4 mm i fylde og en vægt på blot 42 gram, er det her et ur der passer på ethvert kvindeligt håndled – til de fleste mænd ligeså.

Jeg vil mene at vi skal op i en betragteligt størrelse håndled, før man som mand bør overveje et ur som G Watch R fra LG eller Huawei Watch, for at størrelsen ikke kommer til at se dum ud på håndledet – altså for lille.

Hvis du tænker om 1,2 tommer skærm bliver for småt, må jeg blank afvise at det har været min oplevelse – jovist er en større skærm oftest tiltalende, men Gear S2 Classic kan nemt styrres og er let at anvende, skærmens størrelse til trods.

Mere af det samme

Under hjelmen finder vi Samsungs egen processor af typen Exynos 3250, dual-core på 1 GHz. Dertil finder vi 512 MB RAM, 4GB intern hukommelse, hvoraf de cirka 2,5 GB er ledige til billeder, musik apps, osv.

Til at holde forbindelse med omverdenen er Gear S2 Classic udstyret med Bluetooth 4.1, Wi-Fi 802.11 b/g/n og NFC. Førstenævnte er den primære forbindelsestype der anvendes til at kommunikere med telefonen. Hvis man kommer uden for rækkevidden af Bluetooth forbindelsen, finder uret selv et genkendeligt Wi-Fi netværk, når først det har været besøgt én gang tidligere.

NFC teknologien er ikke så aktuel på uret, men vi gætter på at når Samsung Pay kommer til Danmark, vil funktionen finde sin plads.

Som tidligere nævnt er uret at finde med en 1,2-tommer skærm, af typen SuperAMOLED, opløsningen er på hele 360 x 360 pixels, hvilket giver en pixeltæthed på flotte 302 PPI – tilsammen udgør det en utrolig flot og lysstærk skærm!

Batteriet er på 250mAh, ikke det største på markedet, men nok til at komme igennem en hel arbejdsdag og lidt til – faktisk kan jeg ofte komme ud på anden aften, før uret løber tør for strøm, ganske som vi oplevede det med den almindelige Gear S2.

Alt i alt er overnævnte specifikationer en gengang af det vi finder i den almindelige Gear S2, her er ikke noget nyt under hjelmen, ud over designet. Vi skal selvfølgelig også tilføje at uret er vand og støvafvisende i henhold til IP68-certificeringen – ganske som den nye Samsung Galaxy S7 og S7 Edge.

– Alt om de nye Galaxy S7 modeller

Ringen vinder stadig de rosende ord

Som vi havde fokus på i vores test af Gear S2, så er det den lille metalring der sidder ovenpå urkassen der gør dette ur ganske unikt.

Som på Apples ur, hvor de har deres ”digital Crown” til at assistere navigeringen i brugerfladen, så har Samsung været ganske innovative og udvikler en skive, placeret ovenpå urkassen som kan dreje 360 grader, begge veje.

Det er denne skive der gør navigeringen i brugerfladen til en leg, hurtig og nemt flyver man rundt i menuerne, blot ved at dreje og trykke på skærmen – ganske intuitivt. Mens ringen drejer fra side til side, gives der et lille ”klik” fra uret og der både kan høre og mærkes, så man ikke er i tvivl om at man har givet uret et input.

Navigeringen med ringen er selvfølgelig dybt integreret med styresystemet Tizen OS. Systemet har fået en efterstræbet overhaling, som har båret frugt.

Der er blevet ryddet op i brugerfladen og adgangen til notifikationer er hurtig og nem – det samme gælder adgangen til apps.

Det er dog apps der er akilleshælen på Gear S2 og Gear S2 Classic. Tredjeparts udviklere har fortsat ikke tillagt megen værdi for urene eller brugerfladen. Det betyder at vi fortsat er afhængige af Samsungs apps, hvilket er fint, hvis man har en Samsung smartphone – men hvis ikke, så taber uret hurtigt pusten.

En mere detaljere gennemgang af Tizen OS, brugerfladen og navigeringen kan læses i vores anmeldelse af den almindelige Gear S2.

Konklusion – intet nyt under ringen

Samsung er fortsat på rette kurs med deres system, brugerflade og ikke mindst design og innovation. Men siden vi for mere end tre måneder siden anmeldte Gear S2, er der ikke sket meget – faktisk intet. Samsung har lovet at uret vil komme til at fungere med iPhone, men den opdatering har vi ikke set på vores testenhed.

– Samsung Gear S2 vil fungere med iPhone

Det er stadig manglen på tredjeparts applikationer der mangler og at uret bedst fungerer med en Samsung smartphone, der trækker ned i det store billede.

At uret fortsat ikke forstå dansk tale, er ikke overraskende. Apple er de eneste der officielt understøtter dansk på både smartphone og smartwatch når det kommer til talegenkendelse, og det er super ærgerligt!

For at kunne give kommandoer, skrive korte svar og få læst beskeder op er stadig små finesser, som jeg tror på kan give værdi i en travl hverdag.

Størrelse, design og vægt er absolut blandt plusserne, uret er let at få under skjorteærmet og kan dermed blive en diskret accessoires, men stadig flot nok til at kunne tåle at komme frem, hvis det er udtrykket man søger.

Da der ikke er nyt fra hverken Samsung, eller andre producenter, eller nyt i forhold til features i uret, så er der ej heller ændret ved karakteren siden sidst – vi ender på fire ud af seks mulige stjerner!

Jeg glæder mig til at se, hvad Samsung har på tegnebrættet og håber de ikke glemmer de kunder, der netop nu sidder med Gear S2 eller Gear S2 Classic på håndledet.

For flere billeder og en uddybende anmeldelse af de gennemgående elementer i Gear S2-serien vil vi anbefale at læse vores anmeldelse af Gear S2.

Fordele og ulemper

Fordele

– Intuitiv og innovativ interaktion

– Flot og tilpas størrelse urkasse

– Perfekt til Samsung-brugerne

Ulemper

– Svagt udvalg af urskiver og kompatible apps

– Forstår ikke dansk taleinput

– For høj pris kontra den brugbare målgruppe

Mere til historien

Prisen er ét område hvor der er sket nyt siden vi først testede et Gear S2 produkt. Den almindelige version kan nu erhverves for knap 2.200 kroner, mens Gear S2 Classic koster knap 2.800 kroner – et prisfald der er værd at tage med i overvejelserne, når det næste smartwatch skal hamstres.

Samsung Gear S2 Classic
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram