Analytiker: Prisen for mobilabonnementer stiger
Prisen på mobilabonnementer vil stige på det danske marked efter fusionen mellem Telia og Telenor er aflyst, mener teleanalytiker.
Telebranchen i Danmark kan ændre sig nu hvor fusionen mellem Telia og Telenor er aflyst. For de enkelte selskaber kan øge deres indtjening, så skal omkostningerne ned og priserne op – det kan betyde mobilabonnementerne bliver dyrere for forbrugerne. Det skriver Business.dk.
– Telenor og Telia dropper sammenlægning
– ”Vi vil næppe se priserne sat direkte op, men man vil fjerne de billigste produkter fra markedet og til gengæld lægge lidt mere taletid og større datamængder ind i de lidt dyrere produkter. 78-kroners-tilbuddet vil forsvinde, mens der kommer lidt mere trafik i 109-kronerspakken,” mener teleanalytiker John Strand, der er direktør i Strand Consult.
3 har med lavprisselskabet Oister forsøgt, at vinde en masse nye kunder på at tilbyde lave priser og det har vist sig at være en succes. Men ifølge John Strand, så skal 3 også holde lidt igen nu, da de bruger 90 procent af kapaciteten på deres mobilnetværk.
Og der kan først købes mobilt spektrum igen i Danmark næste år (2016), men det er først tilgængeligt for selskaberne fra 2017.
John Strand ser det også som usandsynligt, at der vil være en ny operatør, som melder sig på det danske marked, da de seneste tre, der har etableret sig i Danmark, fortsat ikke har kunne opbygge en forretning, hvor de har kunne tjene investeringen hjem.
Også senioranalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, kan se idéen i at få danskerne til at vælge dyrere abonnementer.
– ”Jo, tanken er god nok, og spillerne vil bestemt kunne tænke sig en situation, hvor man får luget ud i de laveste prisprodukter. Og det vil være gratis for dem at lægge mere i de større pakker, for alt ud over tre-fire timers tale og ditto gigabyte data er en gratis gimmick, da kun få bruger så meget,” siger han.
Morten Imsgard forventer også, at der efter noget tid vil komme et nyt konsolideringsforsøg eller at enten Telia eller Telenor vil skalere ned på det danske marked.
Mere til historien
Der er tre mobilnetværk i Danmark. TT-netværket, der er en sammenlægningen af Telia og Telenors mobilnet, TDC og 3. 3 lejer sig dog ind hos TDC, hvor det er nødvendigt, da deres eget net ikke er landsdækkende.