Stor Android Wear opdatering på vej
En stor opdatering til Android Wear platformen er på vej. Nye ur-baggrunde, nye features og nye menuer er blandt nyhederne.
Android Wear blev offentliggjort i foråret og for få måneder siden blev platformen officielt lancereret for den brede befolkning. Sidenhen er en lang række nye enheder blevet offentliggjort, og de fleste er også lanceret.
Siden lanceringen har en række små opdateringer givet små forbedringer og fejlrettelser til platformen. Men snart kommer en stor opdatering platformen til gode.
– Android Wear – nyt system til wearables
Med den kommende opdatering ser det nemlig ud til, at Google retter en lang række fejl og mangler, som har været påpeget af såvel forbrugere som anmeldere.
Blandt nyhederne er en lang række nye ur-baggrunde, altså forskellige muligheder for at få vist tiden på enhederne, skriver Androidpolice.com
– LG G Watch – første Android Wear device i Danmark
Herunder får du en liste, med de, indtil videre kendte nyheder i opdateringen:
- Android Wear applikationen til smartphones får mulighed for at hente data som batteristatus, batteriforbrug samt hvor meget ledig plads der er tilbage på dit Wear-ur.
- Udviklere får en ny API, der gør det muligt for dem at udvikle ur-baggrunde på tværs af enhederne.
- Afviste kort på uret kan fortryde med et simpelt strøg over skærmen.
- Lysstyrken på enhederne kan tilpasses omgivelserne. Således kan du vælge ”biograf” eller ”sunlight”-tilstand når du sidder i enten meget mørke omgivelser, eller er ude på en solskindsfyldt sommerdag.
- Personer med svagt syn eller farveblindhed, får nu mulighed for at tilpasse uret til deres handikap.
- OK Google menuen vil nu blive sorteret efter hvad du bruger oftest. Slut med at scrolle dig igennem 10 Google kort, for at nå til app-listen, hvis det er den du bruger oftest.
- Material Design til Android Wear applikationen.
- Mulighed for at afbryde forbindelsen til uret fra din smartphone, samt slette enheden hvis dette ønskes.
- Tag et skærmbillede af det du ser på dit Android Wear ur, direkte fra mobil-applikationen.
Som det kan ses på overstående liste og billeder, er det en lang række nyheder der er på vej til Android Wear platformen. Det er uvist om flere forbedringer og features kan være på vej i samme opdatering.
– LG G Watch R – det runde smartwatch er snart i Danmark
Hvornår opdateringen præcist rammer de mange produkter er ukendt, men rygterne har floreret i nogen tid, derfor formodes det, at opdateringen er lige om hjørnet.
Mere til historien
Herhjemme er det endnu kun LG G Watch og LG G Watch R, der er blevet lanceret, men muligheden for at skaffe Android Wear enheder fra udlandet foreligger, blandt andet fra Amazon.co.uk.