Re:Mix – ny koncert-applikation klar
WEB-TV: To af de største danske bands Nephew og Kashmir er med fra starten af på lanceringen af ny koncert-applikation, der hedder Re:Mix.
Musikfans får fremover muligheden for, at komme helt tæt på deres yndlingsbands og –artister, når disse indtager koncertscener rundt omkring.
Det er medieplatformen Re:Mix, som på dette års SPOT Interactive Conference har præsenteret deres nye koncert-applikation med Nephew og Kashmir.
Idéen bag koncert-applikationen er, at bringe fans tættere på koncertoplevelsen og måske helt op på scenen. Applikationen giver mulighed for, at følge koncerter på tæt hold og fra forskellige kamera-vinkler via brugernes tablet eller smartphone.
Du kan i videoen herunder høre René Thalund, keyboard-spiller i Nephew, og Thor Hampus Bank, der er projektmanager for Re:Mix, fortælle mere omkring projektet.
Applikationerne Nephew live på Northside og Kashmir live på Northside 2013 er begge gratis. Og på årets Northside-festival vil det være muligt for fans, at sidde hjemme i sofaen og se bands som Nephew og Kashmir spille live for første gang.
Mere til historien
På SPOT Interactive Conference blev også præsenteret applikationen Recho, som vil gøre digitale musikopleveler geo-specifikke. Se nærmere om dette i nedenstående web-tv indslag.