Find dækningshuller for staten

BAGGRUND: Erhvervsstyrelsens mobilsignalmåler er nu ude af beta, og alle kan nu hjælpe med at finde mobilhuller. Men er det nu også en god ide? Vi går bag om app’en.

Som vi tidligere har omtalt på Meremobil.dk, så har Erhvervsstyrelsen lanceret MobiLog applikationen, der kan måle signalkvalitet på mobiltelefoner. Målingerne af signalkvaliteten kan blandt andet bruges til at udarbejde kort over områder i Danmark med dårlig dækning.

 – Erhvervsstyrelsen: Mål mobildækningen med vores app

Vi har på Meremobil.dk også tidligere fortalt, at seks Midt- og Vestjyskekommuner er gået sammen om et stort udbud af telefoni, som på baggrund af målinger foretaget af MobiLog vil bruge målingerne til at fastsætte dækningskrav til teleselskaberne.

Hvis teleselskaberne vil gøre sig forhåbninger om at vinde udbuddet af telefoni i de seks kommuner, så dækningen vil være i orden, og data fra MobiLog applikationen skal bruges til at finde ud af, hvor teleselskaberne har huller i dækningen. Det er ligger i kortene, at kommunernes plan er, at kræve disse huller dækket i telefoni udbuddet.

 – Ingen kontrakt uden mobildækning

For at få nok data indsamlet opfordrer kommunerne deres borgere til at hente og bruge MobiLog applikationen, og f.eks. Ringkøbing Skjern kommune vil installere applikationen på omkring 500 kommunale telefoner for at styrke datagrundlaget. Kommunens medarbejdere har deres daglige gang overalt i kommunen, så dataindsamlingen gennem medarbejdernes telefoner vil give mange tusinde målinger hver dag fra yderste klitrække, over Jens Hansens brakmark til kælderen under rådhuset.

De indsamlede data i MobiLog applikationen bliver altså pludselig ganske vigtige, og vi har på Meremobil.dk derfor kigget lidt nærmere på applikationens fordele og ulemper. For der er ingen roser uden torne…

Mobilmast

Data fra MobilLog skal ikke overtolkes

Teori møder praksis

I teorien er MobiLog applikationen et rigtigt godt værktøj til at identificere mobilhuller, men i praksis er der nogle faldgrupper, som man skal være opmærksom på. Eller rettere som bruger af applikationen kan man være ligeglad, men når der skal tolkes på data fra applikationen, så er der en række vigtige forhold.

Et kritisk punkt er f.eks., at informationerne ikke siger noget om, hvordan målingerne er foretaget. Der kan være en faktor 10 forskel i signalstyrken på en telefon, der ligger i forruden på en bil og en telefon, der ligger i et handskerum eller mellem gearstang og håndbremse.

Ligeledes foretager MobiLog applikationen udelukkende passive målinger, hvilket ikke altid vil give det optimale resultat, da signalstyrken kan være reduceret.

En passiv telefon, der ikke benyttes til f.eks. mobildata, kan ligge i form for dvale, og derfor ikke benytte den optimale forbindelse til netværket. Den optimale forbindelse bliver først opnået, når telefonen aktivt kommunikere med mobilnettet.

De danske teleselskaber har tre gange så meget kapacitet på 2100 MHz som på 900 MHz, og derfor er det en fordel for teleselskaberne, hvis ens smartphone er tilkoblet 2100 MHz så ofte som muligt.

Det er f.eks. ikke unormalt, at en smartphone holder forbindelsen til mobilnetværket via en 3G mobilmast, der sender på 2100 MHz, sålænge den er i passiv tilstand. Dette kan styres af mobilnetværket af kapacitetshensyn. Hvis forbindelsen så pludselig skal være aktiv, så skifter telefonen måske til 3G på 900 MHz, hvis signalstyrken på 2100 MHz er for svag. En passiv måling vil med andre ord kunne give en helt forkert måling af de faktiske forhold.

Samtidig siger signalstyrken ikke direkte noget, om mulighederne for at kommunikere effektiv med mobilnetværket. Man kan sige, at højere signalstyrke normalt vil betyde færre udfald og hurtigere datahastighed, men selv med en relativ svag signalstyrke er det – afhængig af mobilteknologi (2G/3G/4G) – meget ofte muligt at foretage samtaler og overføre data ganske hurtigt. Signalstyrken siger således intet om f.eks. kapaciteten i netværket.

Er der taget højde for det hele?

I teorien er MobiLog applikationen genial, da den på papiret kan hjælpe blandt andet kommunerne med at identificere mobilhuller. Men ved et nærmere eftersyn dukker der altså en masse relevante spørgsmål op, som stiller alvorlige spørgsmålstegn ved brugbarheden af de informationer applikationen indsamler, og hvordan de indsamlede data skal tolkes.

Vi har på MereMobil.dk kontaktet Jakob Juul, kontorchef i  Erhvervsstyrelsen, for at få en forklaring på en række spørgsmål omkring MobiLog.

– Hvorfor har Erhvervsstyrelsen udvikling sin egen applikation, når der allerede findes lignede kommercielle løsninger på markedet?

 – “Vi har valgt at udvikle vores egen app, så vi selv kan trække de data ud af telefonerne, som det vurderes er relevant at indsamle. Ved at udvikle vores egen app, sikrer vi, at vi har adgang til rådata, som vi kan lave vore egne analyser på.”

– Hvorfor er MobiLog kun udviklet til Android?

 – “MobiLog er kun udviklet til Android af den simple grund, at det ikke er muligt at trække signalstyrken ud af for eksempel iPhone og Windows Phone.”

– Hvorfor er Erhvervsstyrelsens MobiLog applikation ikke tilgængelig i Google Play butikken, så flere danskere kan installere og deltage i målingerne?

 – “MobiLog køres i øjeblikket som et pilotprojekt, hvor Erhvervsstyrelsen er i gang med at vurdere, hvilke data det er relevante at indsamle, samt hvilke meningsfulde analyser der kan laves på baggrund af de indsamlede data. Der er ikke taget stilling til, om der på et senere tidspunkt kommer en udgave, der bliver tilgængelig i Google Play.”

– Hvor mange målinger foretages dagligt med MobiLog applikationen?

 – “I øjeblikket foretager MobiLog omkring 50.000 målinger dagligt.”

– Tager applikationen højde for om telefonen ligger i lommer, nederst i bunden af  bilen eller om der sidder et cover på telefonen?

 – “MobiLog tager ikke højde for mobiltelefonens placering, når den udfører en måling. Den måler signalstyrken med jævne mellemrum dér, hvor mobiltelefonen er.”

– Hvis applikationen ikke tager højde for at telefonens placering under målingen, kan man så bruge informationerne til at sige noget om, hvor god dækningen er, når telefonen aktivt bruges?

– “Idet der sikkert vil være flere målinger udført på forskellig vis med forskellige telefoner, vil det være muligt at sige noget om den gennemsnitlige oplevede dækning i et givent område. Ligeledes kan målingerne også bruges til at sammenligne forskellige telefoners evne til at modtage signaler, i for eksempel mindre afgrænsede områder.”

– Hvorfor har Erhvervsstyrelsen valgt at lave en applikationen, som måler signalinformation, når telefonen er passiv i stedet for at lave en applikation der kun måler forbindelsen, når forbindelsen er aktiv?

– “Hvis der kun måles, når telefonen er aktiv, vil det reducere antallet af potentielle målinger kraftigt. Det er desuden også svært at bestemme, hvornår telefonen er aktiv. Er det når der tales, når der sms’s, når der browses på nettet, eller når en baggrundsproces henter data?”

– Meremobil.dk har registreret at GPS positionen har en unøjagtighed på op til 50 meter. Kan man overhovedet bruge målingerne til noget, hvis GPS positioneringen er upræcist?

– “MobiLog registrerer også, hvor nøjagtigt en given position er bestemt, så det er muligt at sortere målinger fra, der er meget upræcise. En unøjagtighed på eksempelvis 50 meter kan måske være for meget til målinger foretaget i byen, men til målinger, der er foretaget i mere landlige egne, vil denne nøjagtighed måske være passende.”

– Erhvervsstyrelsen indsamler en masse data fra alle brugerne af applikationen. Hvornår får offentligheden adgang til at se disse data, der er indsamlet?

– “Erhvervsstyrelsen overvejer, hvordan målingerne eventuelt kan offentliggøres, men der er ikke sat nogen tidsfrist for dette.”

– Når de indsamlede data bliver offentligt tilgængelige, vil brugerne af informationerne så blive gjort opmærksom på målingernes nøjagtighed? Altså problematikken med upræcise GPS målinger og at de indsamlede data måske ikke er præcise, da målingerne er foretaget på en passiv forbindelse.

 – “Erhvervsstyrelsen overvejer, hvorledes dataene eventuelt kan gøres tilgængelige i en overskuelig form. Som nævnt vil Erhvervsstyrelsen på baggrund af de indsamlede data tage stilling til, hvilke analyser der meningsfuldt kan laves. I den forbindelse vil der naturligvis også blive taget stilling til fejlkilder, validitet og eventuelle unøjagtigheder.” 

Rapport: Telenor har det bedste netværk

 

Pas på med forhastede konklusioner

Erhvervsstyrelsen har endnu ikke offentliggjort data på baggrund på MobiLog, men som vi har afdækket så skal de indsamlede data altså læses med en række vigtige forbehold. Med antallet af fejlkilder i mente, så bør de indsamlede data bør ikke stå alene, hvis man forsøger at drage konklusioner, på baggrund af den indsamlede data.

Forhåbentligt er de seks Midt- og Vestjyske kommuner, der vil udarbejde et telefoniudbud på baggrund af data fra Mobillog, opmærksomme på disse fejlkilder. Som Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, tidligere har udtalt til Meremobil.dk, så skal kommunerne indstille sig på, at når der stilles dækningskrav, så vil det også påvirke prisen. Jo højere krav der stilles, jo dyrere vil det blive.

Mere til historien

Der findes flere kommercielle alternativer til MobiLog. Den mest kendte er nok Opensignal. På Opensignals hjemmeside kan man se et såkaldt heat-map, der viser signalstyrke forskellige steder i Danmark. Opensignal har dog samme udfordringer, som vi har beskrevet omkring Mobilog applikationen.

Ulovlig streaming: Dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

(mere…)
Sirenen – dette skal du vide om beredskabsmeddelelser på mobilen

BAGGRUND: S!renen er systemet til beredskabsmeddelelser i Danmark. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Derfor behøver du ikke et større batteri i din telefon

BAGGRUND: Løsningen på dine batteriproblemer er ikke nødvendigvis et større batteri.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Nej! Google Pixel kører ikke ’ren Android’

BAGGRUND: Arghhh.... Google ændrer på Android i Pixel-telefonerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram