Dette er danskernes mest benyttede browser
I Danmark har vi en anden foretrukken browser end resten af internetverdenen har. Se hvilken vi foretrækker i Danmark.
På verdensplan er det ”open source-folkene”, som har været i front de seneste år, når det kommer til internetsurf fra computeren. Og omkring 44 procent anvender nu Googles Chrome-browser på globalt plan, mens 30 procent tyr til Mozillas Firefox og kun 14 procent vælger Internet Explorer. Det skriver Computerworld.dk.
– Danskerne søger løs på mobilen i arbejdstiden
Dermed ser det ud til, at Microsofts dominans er forbi, når det kommer til internetbrowsere – med mindre man bor i Danmark.
I Danmark er vi dog fortsat et Microsoft-land og 25 procent af internetbrugen sker fra Internet Explorer, hvilket kun er overgået af Google Chrome, som cirka 38 procent foretrækker.
– PODCAST: 5G er fremtiden – kom med på rejsen
Derimod er det i Danmark Apples Safari-browser, der indtager tredjepladsen med omkring 21 procent, mens Firefox i Danmark kun benyttes af 12 procent.
Mere til historien
Chrome indtog førstepladsen på browser-barometeret første gang tilbage i marts 2012.
Læs også:
– Flest mails læses på mobilen