Få hjælp til parkeringen med ny app og undgå bøder
Applikationen, ParkPark, hjælper dig med at få parkeret bilen hurtigt og nemt, uden at skulle bekymre dig om betalings-automater.
En ny dansk applikation, skal være med til at gøre parkeringen nemmere for danskerne. Bag applikationen er de tidligere stiftere af mobilselskabet M1, Mads Peter Veiby og Bo Abrahamsen. Idéen til det landsdækkende parkerings-netværk kom, da Mads Peter Veiby investerede i et P-hus i Horsens. Det er Bo Abrahamsen der er administrerende direktør i ParkPark, mens Mads Peter Veiby er bestyrelsesformand.
– Lyt til podcasten: Millionopkøb i telebranchen
Abonnementsløsninger er det nye sort – vi har det både på streaming af tv, musik, bøger og nu også på parkering. ParkPark applikationen skal gøre det nemmere for bilisterne at undgå parkeringsbøder. Derfor opstod idéen med at skabe en løsning, der kan benyttes i hele landet.
Når du har parkeret bilen, så skal du ikke længere bekymre dig om betalingsautomater og parkeringstiden, det eneste du skal gøre er at tjekke ind i applikationen ParkPark.
– ”Brugerne downloader en app på deres telefon. Den viser vej til den nærmeste ledige p-plads, og når man har parkeret registrerer app’en via telefonens gps, hvor man holder. Når man kører fra stedet igen, ophører betalingen, så man kun betaler for den tid, man har parkeret,” siger adm. direktør i Parkpark A/S, Bo Abrahamsen, til Vejle Amts Folkeblad.
– Flådesystem styrer også p-automaten
Du kan i applikationen se hvilke parkeringspladser, som er med i Parkparks netværk, ligesom alle pladser også vil være skiltet med ParkPark, så du tydeligt kan se om du kan benytte tjenesten. Applikationen understøtter også Google Maps, Apple Maps og TomTom, så du kan nemt finde frem til den parkeringsplads, du ønsker.
ParkPark er en slags abonnement for parkering, og du betaler hver måned til den første med det kreditkort, der er tilmeldt tjenesten. Abonnementet giver hver måned 50 p-enheder for 249 kroner, hvilket kan give op til 50 timers parkering.
Det er målet, at udvide til så mange parkeringspladser, og få så mange brugere som muligt, det første år. ParkPark har dog ikke sat tal på, hvor mange de går efter. ParkPark har en aftale med Onepark, som giver adgang til parkeringspladser 30-40 forskellige steder i Danmark.
Du kan downloade applikationen gratis i Apples App Store – en version til Android skulle også være på trapperne.
Mere til historien
Applikationen ParkPark er skabt i samarbejde med offentlige og private parkeringsudbydere. Du kan læse mere om ParkPark på deres hjemmeside.