Det tager vi mobilbilleder af i julen
Kameraet i mobiltelefonen betyder, at vi tager flere billeder end ellers, både fordi kameraet altid er med, men også fordi vi kan dele på sociale medier.
Vi tager flere billeder end tidligere, hvilket blandt andet skyldes, at mobiltelefonernes kamera efterhånden er næsten ligeså godt som almindelige lommekameraer, og så elsker vi at dele dem på sociale netværk efterfølgende.
Telia og YouGov har netop foretaget en juleundersøgelse, som blandt andet viser, at næsten hver tredje voksne dansker (29 procent), ikke mener at man kan tillade sig, at tage billeder til firmajulefrokosten. Synpunktet bliver mere udpræget med alderen – særligt hos mændene. 22 procent af de adspurgte mener, at man gerne må tage fotos til firmajulefrokosten, så længe det begrænser sig til først på aftenen.
Men foruden julefrokosten, så tager vi faktisk flest billeder af juleudsmykning og juletræ, vejret/landskab/natur, andre familiemedlemmer, børn, julegaver og udpakning af disse. Undersøgelsens resultat viser desuden, at der er flere mænd end kvinder, som tager billede af ens kæreste/ægtefælle. Og de meget omtalte ”selfies” tages mest af voksne mellem 18 og 34 år, end andre målgrupper.
Det er dog ikke kun kameraet, som benyttes meget i mobiltelefonen – generelt er december måned en måned, hvor der både er meget kontakt og meget brug af data.
– ”December er traditionelt en meget aktiv måned for mobiltrafikken. Ikke mindst på de store julefrokostdage – og naturligvis juleaften. Sidste år registrerede vi imidlertid et fald på 12 % i antallet af sendte sms’er på selve juleaften, hvilket vi tolker som, at flere julehilsner og gavefotos sendes via Facebook og Twitter. Så det bliver spændende at se, om tendensen fortsætter i år,” siger Kommunikationsdirektør Mette Honoré fra Telia Mobility.
Hvordan sender du julehilsner? Via julekort eller benytter du Facebook, Twitter eller SMS?
Mere til historien
Julekort er en hilsen, der sendes til venner og bekendte ved juletid. Julekort er ikke noget nyt, faktisk blev det opfundet i England i 1843 af Sir Henry Cole. Det var dronning Victoria, som sendte de første officielle julekort. I 2013 sendes julekort/-hilsner både med almindelig post, men også via elektroniske julekort, samt SMS, Facebook, Twitter m.v.