Sony giver udviklere “fri leg” med Xperia XA2 og XA2 Ultra
Sonys seneste smartphones er nu en del af Sonys ”Open Devices Program” til legesyge udviklere.
Sony giver udviklere, hvad de gerne vil have. Det skriver Android Authority med henvisning til en ny blogpost på Sonys udviklersite for Android-elskere. På siden fremgår det, af Xperia XA2 og Xperia XA2 Ultra nu er blevet en del af Sonys ”Open Devices Program” – et program, der gør det muligt for udviklere køre særlige versioner af Android på telefonerne.
– Sony Xperia XA2 – en fed opdatering til mellemklassen
Ifølge Sony er det kun udviklere, der bør prøve kræfter med ”Open Devices Program” på Sonys nyeste smartphones. Softwaren er nemlig meget ustabilt hedder det i Sonys blogpost.
Sony Xperia XA2 og Xperia XA2 Ultra er langt fra de eneste Sony-smartphones, der kan køre tilmeldes ”Open Devices Program”. Listen tæller også flere af sidste års modeller. Eksempelvis kan ejere af Xperia XZ1 og Xperia XZ Premium også prøve kræfter med særlige versioner af Android på deres telefoner.
– Sony leverer Android 8.0 Oreo til Xperia XZ Premium
En af goderne ved Sonys udvikler-program er blandt andre, at man kan få lov til at testkøre Android 8.1 på sin telefon. Til gengæld forventer Sony, at udviklerne bidrager med oplysninger om fejl og eventuelle forslag til forbedringer.
Du kan se den komplette liste over Sony-telefoner, der er med i “Open Devices Program” her. Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt mister din garanti ved at låse op for din bootloader. Hvis du alligevel er interesseret, har Sony lavet en detaljeret guide her. Det kræver dog en computer med Linux.
Mere til historien
Sonys ”Open Devices Program” havde sin debut i 2014. Den gang var navnet ”AOSP for Xperia Project”.