Du kan ikke få den gamle Snapchat tilbage
KORT NYT: Snapchat chefen afviser, at den gamle Snapchat kommer tilbage.
Snapchat er blevet opdateret, men den store designopdatering af chat-applikationen er hadet af brugerne.
1,2 millioner digitale underskrifter prøvede at overbevise Snapchat om, at den gamle Snapchat skulle sendes tilbage på markedet, men det bliver der ikke noget af.
Snapchat chefen Evan Spiegel afviser blankt brugernes ønske.
– ”Det tager tid før folk vænner sig til det nye design. Tiden det tager brugerne at lære, er et problem som er vanskelig at løse. De mange klager forstærker blot filosofien og validerer ændringerne. Det tager tid for folk at tilpasse sig. Jeg har selv brugt opdateringen et par måneder, og jeg føler mig nu mere knyttet til tjenesten,” har Evan Spiegel udtalt på Goldman Sachs Internet & Technology Conference, skriver 9to5mac.
Så hvis du håbede på, at kunne få den gamle Snapchat tilbage, så er det håb nu slukket.
LÆS OGSÅ: Facebook taber unge brugere til Snapchat og Instagram
Mere til historien
Tidligere har et falsk tweet lovet brugerne, at den gamle Snapchat ville komme tilbage efter 50.000 retweets. Den modtog 1,5 millioner retweets men var altså falsk.