Interview: Kan man laboratorieteste en smartphone?

BAGGRUND: Der findes mange måder at teste smartphones på. Vi sætter her fokus på Forbrugerrådet Tænks mobiltest, der sker i et laboratorie.

(Opdateret: MereMobil.dk har nu fået lov til at bringe et eksempel på en test fra Forbrugerrådet Tænk)

Kolonne efter kolonne linet op med prikker og trekanter af forskellige farver.

I september kiggede Forbrugerrådet Tænk nærmere på en laboratorietest af mobiltelefoner fra et hav af forskellige mobilproducenter. Her kiggede man på en række faktorer eksempelvis antennekvalitet og opkald.

Forbrugerrådet Tænk dykkede også ned i indtastning af tekst og SMS samt brugervenlighed. Og hvordan hænger det sammen med et laboratorie? MereMobil.dk har spurgt projektleder hos Tænks afdeling for Test og Analyse, Mikkel William Nielsen.

Mikkel William Nielsen er projektleder hos Tænks afdeling for Test og Analyse. Han arbejder blandt andet med tests af smartphones. (Foto: Forbrugerrådet Tænk)

Laboratorietests giver mening

Ifølge Mikkel William Nielsen er der en række fordele ved de tests, som Forbrugerrådet Tænk udfører sammen med deres internationale samarbejdspartnere.

– “Telefonens mange forskellige dele testes med professionelt udstyr af eksperter, og det sker ud fra en fastlagt arbejdsmetode”, skriver William Nielsen i en mail.

Han tilføjer, ” Forbrugerrådet Tænks test er foretaget under kontrollerede og ensartede forhold, og vi kan derfor være sikre på, at resultaterne er sammenlignelige”.

Sådan måles antennekvaliteten på en smartphone

Eksempel på test af Forbrugerrådet Tænk. (Grafik Forbrugerrådet Tænk)

Og netop de fastlagte procedurer er et af kendetegnene ved testene. Eksempelvis indgår en undersøgelse af batteritiden i samtlige telefontests. Og det foregår ikke ved at en anmelder render rundt og tjekker Twitter for så derefter at se, hvor mange procent, der er tilbage. Her er det en robot der løser opgaven.

Robotten får telefonen “i hånden”, hvorefter den går i gang med ringe rundt, se videoer på YouTube, tage billeder og lignende. Ifølge Mikkel William Nielsen forsøger man “at ramme et så normalt forbrug som muligt”. Derfor er der også indlagte pauser i mellem de forskellige opgaver. Desuden skifter telefonen mellem Wi-Fi og mobildata. Det skal igen sikre, at batteritesten afspejler virkeligheden, forsikrer Mikkel William Nielsen.

Teenage-testen

Hvis man dykker ned i Tænks mobiltest, så vil man se at SMS-evner også er kommet under mikroskopet.

Forbrugrådet dykker ned i telefonens tastatur, når man skal teste, hvor SMS-venlig den er. (Foto: MereMobil/Google)

Man har nemlig undersøgt, hvor let det er at sende en SMS. Umiddelbart lyder det som en subjektiv vurdering. Men det er det ikke, fortæller Mikkel William Nielsen. Man skriver nemlig en standard-tekst på samtlige telefoner. Derefter måler man, hvor lang tid det tog.

I praksis betyder testen, at man undersøger telefonens standardtastatur.

Nogle telefon-tastaturer er eksempelvis hurtigere at taste tal med en andre. Det samme er i øvrigt gældende for tegn som komma og snabel-a. Disse kan nemlig være gemt væk bag flere tryk på tastaturet.

Ikke gennemført objektiv

Uanset hvor meget man end ønsker det, så er det ikke alle parametre, der kan testes objektivt. Det gælder eksempelvis kameraet. Tænk oplyser, at alle telefoner skal fotografere ud fra en række faste opstillinger. Her er lysforhold og motiver de samme fra gang til gang. Men her hører objektiviteten også op. For dommerne er mennesker.

Tænk er ikke ene om at teste telefoner i kliniske omgivelser. Her ses “bokeh”-testen udført i et laboratorium hos DxOMark (Foto: DxOMark)

Ifølge Mikkel William Nielsen er det to af testlaboratoriets fotoeksperter, der får æren af at vurdere kameraet. De giver så karakterer for henholdsvis foto og video.

Processen ligner i grove træk den, som DxOMark bruger i deres kameratests. Der er dog en afgørende forskel: Mobilen kommer aldrig uden for laboratoriet. Men det er ikke noget problem, vurderer den testansvarlige.

– “Forbrugerrådet Tænks test er foretaget under kontrollerede og ensartede forhold, og vi kan derfor være sikre på, at resultaterne er sammenlignelige”, lyder det fra Mikkel William Nielsen. Han retter også kritik af andre anmeldere.

Hvor meget kan du stole på DxOMark?

– ”Vi er ikke i et afhængighedsforhold til producenterne, som flere andre medier, der låner produkter til test. (…) Derfor er der ikke risiko for, at vi får fingre i et ‘forgyldt’ anmeldereksemplar, som måske er bedre, end hvordan den endelige telefonen reelt er”, skriver Mikkel William Nielsen i en opfølgende mail.

Hvad mener du? Kan man kun stole på tests af telefoner, der er lavet i et laboratorie?

Mere til historien

Du kan selv gå på opdagelse i Forbrugerrådet Tænks mobiltests på deres website. Det kræver dog abonnement.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram