Netflix på YouSee-boks – sådan gør du
WEB-TV: Hvordan du bruger Netflix på YouSee tv-boksen? Se den korte guidevideo her
https://youtu.be/OK5AqATdF4w
Ikke kun en app
På de fleste enheder er Netflix en app, men så snart vi kommer uden for universet af smartphones og tablets, kan det måske være svært, at forholde sig til begrebet ”app”. Særligt hvis ikke man er specielt teknisk interesseret.
YouSee har tænkt integrationen af Netflix i deres tv-boks anderledes. Fremfor at forklare kunderne, at de skal finde menuen, gå til punktet apps, derefter vælge Netflix osv., så er Netflix blevet en ”tv-kanal”.
Dermed kan man bare tage sin fjernbetjening, og skifte over på ”kanalen” Netflix. Forståelsen er i højsædet, og det er et rigtigt godt eksempel på hvordan man kan vende tingene på hovedet, og pludselig stå med brugervenlighed for gevinst.
I ovenstående korte video viser jeg, hvordan Netflix er integreret på YouSee-boksen.
Det kræver et særskilt abonnement på Netflix, ud over ens YouSee tv-abonnement, før man kan bruge streamingtjenesten på boksen.
Konkret sker der det, at når man skifter over på f.eks. ”kanal 31” (eller hvor Netflix er placeret i kanallisten), så åbner boksen den installerede Netflix app. Men brugeren får opfattelse af, at Netflix er en tv-kanal på linje med DR, Kanal 4 m.fl.
Mere til historien
Du kan ikke udnytte 4K kvaliteten i Netflix via YouSee tv-boksen da denne ikke understøtter 4K.